5 skarpe til Leif om effektivisering

​Er det ikke bare en smart måde at samle forsalg til besparelser? Og kan vi overhovedet spare mere? Centerdirektør Leif Panduro svarer på fem skarpe spørgsmål om centrets effektiviseringsworkshops

Er det ikke bare en smart måde at samle forslag til besparelser?
Jo, det er også et forslag til at lave smarte besparelser. Vi skal lave mere for de samme eller færre ressourcer. I stedet for at fortsætte med at lave grønthøsterbesparelser, som vi meget har gjort de sidste 10 år, kigger vi nu på hvordan vi kan gøre tingene smartere og udnytte de nye muligheder, der kommer med fx ny teknologi.
Jeg synes, at det er rettidig omhu. Vi forholder os til den virkelighed, der er, og prøver at være på forkant med de krav vi ved der kommer, så vi kan lave intelligente besparelser på et fagligt og velfunderet grundlag.

Kan vi overhovedet spare mere? Har vi ikke allerede skåret helt ind til benet?
Jeg kan godt se indvendingen, hvis man tænker traditionelt på den måde vi arbejder på i dag. Men hvis vi ser tilbage på de sidste 10 år, så har vi jo sparet og effektiviseret meget, samtidig med at vi har fået flere patienter – og det er fordi vi gør tingene smartere, billigere og bedre. Den utopiske situation er jo, at vi får øje på så meget vi kan gøre smartere og billigere, så det ikke bare bliver ædt af sparerunder, og at der også vil være midler, som kan komme tilbage til klinikken og bruges til investeringer i fremtiden.

Vil det ikke betyde dårligere service til vores patienter?
Nej, det bliver bedre service eller den samme. Fagligheden har været en grundlæggende præmis i hele processen, de bedste forslag giver både besparelser, mindre pres på personalet, gladere patienter og uændret eller højere faglig kvalitet – og dem er der faktisk en del af, bare vent og se. 
Udviklingen går generelt mod at vores patienter skal håndtere så meget de kan selv, og det er de generelt glade for, se bare på erfaringerne med hjemmekemo. Og så er der dem, som ikke kan selv – de skal have et andet tilbud. Vi skal altså tænke mere intelligent over at skabe lighed i sundhed ved at behandle vores patienter forskelligt.

Hvordan undgår vi at blive ramt på vores aktivitet, hvis vi ændrer forløb fra indlagt til ambulant eller lægger flere opgaver over til primærsektor? 
Hele ideen er at bruge ressourcerne bedre, uanset DRG osv. Allerede nu kan vi få accept fra Regionen til at ændre fx indlagte til ambulante uden at miste penge, hvis vi kan argumentere for, at vi stadig har brug for personale mv. Hjemmekemo er et eksempel på dette. Men om kort tid er dette forhåbentligt historie, når vi forlader den stramme DRG-styring til fordel for noget andet, i daglig tale værdibaseret styring.

Hvad skal der ske nu, bliver det til noget?
Mette og jeg er sammen med klinikledelserne i gang med at forfine og konkretisere de mange gode idéer, som afsnitsledelserne, klinikledelserne, forskerne og staben er kommet med. Der kommer et idékatalog med forslagene inden sommerferien, og det får alle mulighed for at se. Hvis der bliver meldt en sparerunde ud i juni, så kigger vi da i idékataloget, men det er da også bedre end at køre grønthøste over det hele. Og ellers går vi tager vi de konkrete snakke om, hvad vi skal gå i gang med efter sommerferien, og vi går i gang uanset om det bliver tvunget igennem af bespareler eller ej.



Redaktør