Otte forskere fra Rigshospitalet er blandt de 62 forskere fra hele landet, som i år har fået penge af Det Frie Forskningsråd. Formålet med Det Frie Forskningsråd er at støtte og fremme de mest originale og selvstændige ideer blandt danske forskere, og ud af en samlet sum på 150 mio. kr. til forskning i sygdom og sundhed har Rigshospitalets forskere modtaget i alt 11,2 mio. kr.

Det Frie Forskningsråd ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål, som udspringer af forskernes egne idéer. Da ansøgningsfristen udløb i oktober 2016 havde rådet modtaget 368 ansøgninger med ønsker om ca. 887 mio. kr. i støtte. Det Frie Forskningsråd har samlet kunnet honorere knap 17 pct. af det støttebeløb.

Støtten til de syv forskningsprojekter på Rigshospitalet spænder over et bredt udsnit af sygdomme og ideer. De syv forskere er Birgitte Rahbek Kornum,  Lars Hageman Pinborg, Line Kessel, Vibe Gedsø Frøkjær, Claus Henrik Nielsen, John Vissing, Allan Linneberg og Torben Jørgensen. 

Her er forskernes egne beskrivelser af de syv projekter (rangeret efter støttebeløb):

1) CD8+ T-cells in narcolepsy type 1

Bevillingsmodtager: Birgitte Rahbek Kornum

Bevilget beløb: 1.932.436 kr.

Projektbeskrivelse: Hjernen er fyldt med højt specialiserede neuroner, hvoraf de fleste ikke kan erstattes, hvis de dør. Kroppen er derfor udstyret med mekanismer, der beskytter neuroner mod farer - herunder angreb fra immunforsvaret. På trods af dette udvikler nogle mennesker søvnsygdommen narkolepsi, der skyldes tabet af de neuroner i hjernen, der producerer neuropeptidet hypocretin. Hypocretin regulerer søvn, og når det mangler, udvikler patienterne bla. invaliderende søvnighed. Det vides ikke, hvorfor hypocretin-neuronerne forsvinder, men mange data peger i retning af en autoimmun sygdomsmekanisme. Vi ønsker nu at undersøge, om der i blodet hos narkolepsipatienter findes immunceller, der genkender hypocretin-neuronerne og er i stand til at angribe dem. Overordnet set kaldes denne type celler CD8 positive T-celler. Ved hjælp af en ny metode kan vi screene CD8 positive T-celler fra narkolepsipatienter for, om de genkender et eller flere molekyler fra hypocretin neuroner. Det er første gang, en sådan screening vil blive udført. Da vi for nyligt har opdaget, at der findes sjældne genetiske dysfunktionelle varianter af receptoren P2Y11, der giver bæreren større risiko for at udvikle narkolepsi, ønsker vi samtidig at bestemme, i hvilket omfang P2Y11 findes på forskellige typer af CD8 T-celler. Målet er at forstå, hvorfor man udvikler narkolepsi. Det vil kunne føre til udvikling af nye lægemidler, og vil sandsynligvis også have betydning for forståelsen af andre typer hjernesygdomme. 

2) Severe epilepsy - a new era in the pre surgical evaluation by ultra high field MR at 7 Tesla

Bevillingsmodtager: Lars Hageman Pinborg

Bevilget beløb: 1.855.801 kr.

Projektbeskrivelse: Ultra højfelts magnetisk resonans (MR) skanning ved 7 tesla (7T MR) vil blive anvendt til udforskning af svær epilepsi, idet 7T MR giver flere og mere detaljerede oplysninger om strukturelle og biokemiske forhold i hjernen end den konventionelle MR skanning ved 3T. Vores arbejdshypotese er, at 7T MR skanning vil give ny viden om epilepsisygdommens natur, om strukturelle og biokemiske abnormiteter samt om epileptiske netværk. De opnåede resultater forventes at få direkte betydning for den preoperative udredning forud for epilepsikirurgiske indgreb. Placeringen af intrakranielle elektroder anbragt på og i hjernen vil kunne forgå mere præcist og i nogle tilfælde helt kunne undgås. Den forbedrede preoperative udredning vil føre til bedre kirurgiske resultater, dvs. flere patienter vil kunne tilbydes operation, og flere vil kunne gøres anfaldsfri. Vi har allerede foreløbige resultater, der viser forbedret diagnostisk værdi af 7T MR, hvilket understøtter arbejdshypotesen.
 

3) Optimizing safety and use of resources in cataract surgery - A Ph.D. thesis

Bevillingsmodtager: Line Kessel

Bevilget beløb: 1.855.800 kr.

Projektbeskrivelse: Der udføres årligt over 50.000 operationer af grå stær i Danmark. Formålet med forskningsprojektet er at sikre, at operationsforløbet giver den største patientsikkerhed samtidig med, at de samfundsøkonomiske omkostninger optimeres. Projektet består af to delstudier: et randomiseret studium, hvor vi undersøger effekten af to forskellige efterbehandlinger. Efterbehandling er nødvendig for at sikre øjet ro til at hele efter operationen. Den ene efterbehandling er standard øjendråbebehandling, den anden er dråbefri behandling, hvor et depot af medicin gives under øjets slimhinde (konjunktiva) ved afslutningen af operationen. Mange patienter har brug for hjælp fra hjemmesygeplejersker til øjendrypning i de tre uger, dråbehandlingen tager. Det er dyrt for samfundet, og binder patienterne til deres hjem. Hvis man kan erstatte hjemmedrypning med et depot af medicin under operationen, spares mange udgifter til hjemmedrypning. Vi vil måle på sikkerheden ved de to behandlinger og på bivirkninger i forhold til behandlingerne, så patienter i fremtiden får den bedste og mest sikre behandling. I det andet studium undersøger vi, hvordan man bedst følger op på patienterne efter grå stær-operation, så eventuelle operationskomplikationer opdages i tide, samtidig med at vi som sundhedsvæsen får den bedste kvalitetssikring af operationen. Studierne følger op på spørgsmål rejst i nationale kliniske retningslinje for grå stær som Sundhedsstyrelsen udgav i 2013.

4) The role of sex steroids and serotonin brain dynamics in perinatal mental health

Bevillingsmodtager: Vibe Gedsø Frøkjær

Bevilget beløb: 1.852.566 kr.

Projektbeskrivelse: Depression er en folkesygdom med enorme personlige og samfundsmæssige omkostninger. Sygdommen rammer dobbelt så mange kvinder som mænd, og der er et påtrængende behov for at målrette og optimere forebyggelse og behandling. Risikoen for at udvikle depression er markant forhøjet hos kvinder, når de i forbindelse med graviditet og fødsel gennemgår store kønshormonelle svingninger. Vi ved ikke, hvorfor nogle kvinder er i særlig risiko for fødselsdepression, men nye studier peger på, at østrogenfølsomhed spiller en afgørende rolle. Vi har tidligere påvist, at farmakologisk udløste ændringer i kvindeligt kønshormon kan udløse milde depressive symptomer hos ellers raske kvinder. Symptomerne er koblet både til østrogenudsving og til en stigning i hjernens serotonin transporter (SERT) niveau, der sænker hjernens signalstof serotonin. Vi ved dog ikke, om graviditet er forbundet med en stigning af SERT, som i en overgangsfase vil sænke hjernens serotoninniveau. Vi vil i dette projekt undersøge kvinder under graviditet, ved fødslen og i det tidlige efterfødselsforløb for at afdække samspillet mellem kønshormoner, serotonin og depression. Vi vil også teste, om en biomarkør kandidat (gentranskriptionsprofil) forudsiger fødselsdepression og serotonerg tonus lige så godt som hjerneskan 4 uger efter fødslen. Vores mål er at finde biomarkører, der kan identificere kvinder i højrisiko for fødselsdepression for derved at kunne målrette en individualiseret forebyggelse.

5) PROCIT - Protein citrullination: A novel therapeutic target and diagnostic marker in autoimmune disease

Bevillingsmodtager: Claus Henrik Nielsen

Bevilget beløb: 1.717.020 kr.

Projektbeskrivelse: Leddegigt er en invaliderende sygdom, hvor utilfredsstillende behandling ses hos mange patienter. Der stort behov for nye og mere effektive behandlingsformer. Dette studie fokuserer på den proces, som kaldes citrullinering (omdannelse af arginin til citrullin i proteiner), og som drives af enzymet peptidylarginin-deiminase (PAD). Hos godt 70% af leddegigtpatienter fører denne proces til, at immunsystemets celler og antistoffer angriber kroppens egne bestanddele. Der mangler biomarkører ved leddegigt, som kan afspejle knogle- og brusknedbrydning i sygdommes tidlige stadier, hvor nedbrydningen endnu kan vendes med indsættelse af behandling. Når ledforandringerne har nået et vist omfang, bliver de synlige ved ultralyd- eller magnetisk resonnans (MRI)-skanning. Som en del af projektet vil niveauer af PAD og citrullinerede proteiner i blod og ledvæske blive sammenholdt med ultralyds- og MRI-skanning. Vi har rejst 70 monoklonale antistoffer imod PAD. Det vil blive testet, om disse antistoffer har behandlingseffekt i en musemodel for leddegigt. Viden om PADs virkemåde vil kunne hjælpe til udvikling af ny medicin imod bl.a. leddegigt. Hæmning af PAD med antistoffer er en kandidat til sådan medicin og sætter ind ved selve roden af sygdommen: Dannelse af de proteindele, som immunsystemet reagerer på. PAD-hæmning vil formentlig ikke ramme vigtige komponenter i immunforsvaret i modsætning til de behandlingsformer, der anvendes i dag ved leddegigt og andre autoimmunsygomme.

6) The importance of protein glycosylations in severe muscle and brain disorders

Bevillingsmodtager: John Vissing

Bevilget beløb: 1.701.150 kr.

Projektbeskrivelse: Kæder af sukkermolekyler på overfladen af proteiner er vigtige for proteiners interaktion med hinanden og for kommunikationen med celler i kroppen. Disse sukkermolekyler sættes på proteinet af en lang række enzymer, som er specifikke for hver type sukkermolekyle. Vi har fundet en ny sygdom i en patient med en mutation i et gen, der koder for et af disse enzymer, der medvirker til at sætte sukkermolekylerne på ?-dystroglycan. Patienten har svær muskel- og hjernesvind, og ligner dermed patienter med en genetisk sygdom, der skyldes fejl i et af mange enzymer, der sætter sukkermolekyler på ?-dystroglycan. Ulig alle andre lignende genetiske sygdomme hvor sukkermolekyler mangler på overfladen af ?-dystroglycan er denne opstået sent i barndommen fremfor ved fødslen. Studiet skal finde ud af, om der er en forbindelse mellem det muterede gen og sygdommen, men også hvorvidt de kæder af sukkermolekyler, der sidder på ?-dystroglycan skifter karakter over tid, ved sygdom i musklerne eller der er forskel mellem de sukkerkæder der findes på ?-dystroglycan i musklerne i forhold til hjernen. Ved at udvikle en dyremodel, der har den samme genetiske mutation som patienten, kan man følge sygdommens molekylære udvikling. Dermed kan man også finde ud af, hvornår i udviklingen af hjerne og muskler sukkerkæderne på ?-dystroglycan skifter sammensætning, og hvor og hvordan i hjerne og muskler det muterede protein har størst betydning for den videre udvikling.

7) Consequences of undiagnosed celiac disease

Bevillingsmodtager: Allan Linneberg

Bevilget beløb: 349.904 kr.

Cøliaki er en immun-betinget sygdom med intolerans over for gluten. Indtagelse af gluten, som findes i hvede, byg og rug, medfører en kronisk betændelsestilstand i tyndtarmen. Ubehandlet cøliaki kan medføre mangel på livsvigtige næringsstoffer, fx jern, kalcium og vitaminer. Vi har tidligere vist, at det er muligt at gennemføre en effektiv screening for cøliaki i en almindelig dansk befolkning efter internationalt anerkendte retningslinjer med bl.a. blodprøver (måling af cøliaki-antistoffer i blodet). 

Vores resultater viste, at forekomsten af cøliaki er 10 gange hyppigere end den kendte forekomst, hvilket indikerer en markant underdiagnosticering. Vi har utilstrækkelig viden om, hvorvidt disse mange mennesker med ikke-diagnosticeret cøliaki vil kunne få gavn af at få en diagnose og efterfølgende behandling. Projektet vil måle cøliaki-antistoffer i blodprøver fra forskningsbiobank fra 20.000 personer med kobling til nationale registre og 30 års opfølgning. Vi vil dermed belyse om personer med sandsynlig ikke-diagnosticeret og dermed ubehandlet cøliaki har en lavere eller højere dødelighed eller risiko for udvikling af andre sygdomme som fx kræft. 

Besvarelsen af disse spørgsmål er afgørende for fremtidige beslutninger om, hvorvidt vi skal screene en bredere befolkning eller udvalgte grupper i høj risiko. Muligheden for at belyse denne problemstilling er unik i Danmark pga. vores adgang til forskningsbiobank og nationale registre.

8) Disentangling the bidirectional association between major depression and cardiovascular diseases

Bevillingsmodtager: Torben Jørgensen

Bevilget beløb: 286.311

Projektbeskrivelse: Den samtidige forekomst af depression og HKS kan skyldes fælles biologiske årsager relateret til kronisk inflammation, men genetiske faktorer og den tidlige opvækst har måske også betydning. Det er sparsomt belyst, og formålet med projektet er at undersøge genetiske faktorer og inflammations betydning for den bi-direktionelle sammenhæng mellem depression og HKS. Postdoc-projektet baseres på tre store kohorte studier og det danske tvillingeregister. Det vil omfatte ca. 80.000 voksne og 70.000 mono- og dizygote tvillingepar og inkluderer data om livsstil, biologiske og fysiologiske risikofaktorer. Oplysninger om depression og HKS fås fra registre. Data analyseres med overlevelses- og genetiske modeller, som udnytter, at deltagerne følges over lang tid, og som kan belyse den tidsmæssige rækkefølge i forekomst af depression og HKS. Projektet vil bidrage med ny viden om genetiske og familiære faktorers betydning for den samtidige forekomst af depression og HKS, herunder om inflammation går forud for eller er en følge af depression, og om den øger hyppigheden af HKS hos disse patienter. Denne viden vil kunne bidrage til målrettet forebyggelse og behandling af depression og HKS.

Den samlede liste af støttemodtagere inden for sundhed og sygdom fra Det Frie Forskningsråd findes her