​​

Nye adresser på Rigshospitalet

​Det skal være nemmere for politi, brandvæsen og ikke mindst patienter og pårørende at finde rundt på hospitalet, når man fx skal finde vej med en GPS-løsning. Derfor har Rigshospitalet fået nye adresser. 


Rigshospitalet – Blegdamsvej

Der er kommet to nye vejnavne på Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej. Det drejer sig om Esther Møllers Vej og Inge Lehmanns Vej. Derudover tages Juliane Maries Vej, Henrik Harpestrengs Vej og Frederik V's Vej i brug som besøgsadresser. Blegdamsvej 9 er fortsat postadresse.


Rigshospitalet – Glostrup

Besøgsadresserne på Rigshospitalets matrikel i Glostrup ændres fra Nordre Ringvej 57 til Valdemar Hansens Vej med husnumrene fra 1-23. Postadressen ændres fra Nordre Ringvej 57 til Valdemar Hansens Vej 1-23.

Se kort over Rigshospitalet Glostrup (pdf, åbner i ny fane)

Kontakt klinikken ved tvivl om adresse

Der er opsat nye skilte på begge matrikler, og de nye adresser fremgår i indkaldelsesbrevene. Hjemmesiden og andre skriftlige materialer til patienter opdateres med de nye adresser i løbet af juni og juli måned.

Der kan i overgangsperioden forekomme indkaldelsesbreve og andre materialer med de gamle adresser. Bliver man i tvivl, om det er den korrekte adresse, der er opgivet, skal man kontakte den klinik, man skal besøge. 



Redaktør