Danske forskeres møde med Harvards konkurrence-skole

Flere forskere fra Juliane Marie Centret og resten af Rigshospitalet har været på Harvard University i Boston som led i en ph.d. eller et forskningsstudie. Konkurrencen og villigheden til at tage risici er bemærkelsesværdigt stor, fortæller to JMC-forskere, som for nyligt har været af sted.

Fire e-mail-korrespondancer og et enkelt fysisk møde tog det, før Læge Martin Blomberg Jensen fra Klinik for Vækst og Reproduktion blev ansat på Harvard University i Boston med sin egen forskningsgruppe og ansvar for tre ph.d.-studerende.

Risikovillighed

Martin Blomberg Jensen er netop vendt tilbage til Danmark efter en ansættelse på Harvard i perioden 2014 – 2017 som fuldtidsansat som forsker i knogle-endokrinologi ved Harvard Universitet, hvor han stadig er deltidsansat. Martin har særligt hæftet sig ved den risikovillighed, der præger hele tilgangen til forskningen på Harvard. Martins egen ansættelse på Harvard er et godt eksempel herpå: Martin finder i 2013 en række beviser for, at knoglerne fungerer som hormonproducerende organ og kan være med til at regulere fertiliteten. Disse resultater skriver han om til professor Beate Landske på Harvard University, da hun har dyremodeller med relevans for denne signalering. Hun inviterer efter fire mailkorrespondancer den unge Martin Blomberg Jensen til Harvard for at præsentere sin forskning for sig. Efter præsentationen og ca. 30 timers ophold og dialog om forskningen, bliver Martin Blomberg Jensen ansat.

- Det var aldrig sket i Danmark. Hvor mange i Danmark ville tilbyde et menneske en ledende stilling efter fire e-mail korrespondancer og et enkelt møde, spørger han.


Performance-samfund

Noget af det, der kendetegner forskningsmiljøet på Harvard på godt og ondt, er kravet om at præstere.

 - Fordi man er villig til at tage mange chancer, er der også et krav om, at man skal levere og præstere – hele tiden på Harvard. Ellers kan man let ryge ud på røv og albuer, forklarer han. Den første måned oplevede Martin, at en europæer og en brasilianer blev bedt om at rejse hjem efter mindre end et år på afdelingen. Du skal levere hele tiden, ellers bliver din forskning eller dit laboratorie lukket ned. Du bliver målt på det, du laver og leverer, kvalitativt og ikke kvantitet. Det kan læge ph.d.-studerende Benjamin Ole Wolthers fra BørneUngeKlinikken i JMC nikke genkendende til. Han er ph.d.-studerende på Børneonkologisk Laboratorium, finansieret af Børnecancerfonden. Han har for nylig været på et halvt års ophold på Harvard Department of Biomedical Informatics. - De rekrutterer dygtige forskere fra hele verden og giver mulighed og ressourcer til at opbygge en forskningsgruppe, men hvis man ikke leverer varen, så ryger man ud, fortæller han.  


Publikationer i anerkendte tidsskrifter er et krav

Benjamin pointerer, at man måler og vurderer på en anden måde end i Danmark.

- Du skal levere publikationer i anerkendte tidsskrifter som Nature, Science eller Cell. Hvis du ikke leverer godt nok, så lukker de ned for gruppen. Det er benhårdt, siger Benjamin Ole Wolthers.

- Som forsker skal man kunne skabe ny viden og gerne kunne forklare sin forskning, så almindelige mennesker forstår, hvorfor det er relevant at kaste penge i det, og så de kan se, hvad det kan bruges til. Man tvinges måske i højere grad til at levere, fordi konkurrencen er så hård. 

Økonomi

Martin Blomberg Jensen mener, at en af de største forskelle mellem forskningsmiljøet på Harvard og i Danmark er økonomien. På godt og ondt. Professorerne på Harvard skal i langt overvejende grad selv sørge for at skaffe midler til løn og forskningsmedarbejdere samt udstyr via eksterne midler. Omvendt vil de dygtigste post docs fra hele verden komme og arbejde gratis. Ulempen kan være den manglende kontinuitet, da det giver store udsving og nul sikkerhed i forskningen, forklarer Martin. Netop her har Danmark en stor fordel, forklarer han. Når man først har fået foden inden for et forskningsfelt eller –miljø, er man ofte mere sikker end på Harvard. 

Martin har på Harvard set eksempler på, at en professor fik økonomiske problemer i sit laboratorie og blev nødt til at reducere betragteligt i personalet og forskningen. Først med nye bevillinger, kunne forskningsmiljøet bygges op igen. Det kan være problematisk for den langsigtede forskning, mener han. 

I et økonomisk perspektiv er det interessant, at man på Harvard ofte betaler op til 40 % i overhead. - Det betyder så til gengæld, at der er etableret et stort apparat af støttefunktioner, som hjælper forskerne med alt fra ansøgninger, økonomiske beregninger, statistik, patentering og juridiske spørgsmål, forklarer Martin. 

Videndeling og åbenhed om metoder

Noget af det, der har været mest inspirerende for Benjamin Ole Wolthers under opholdet på Harvard, er den åbenhed og videndeling omkring forskning og forskningsmetoder, der præger i hvert fald det område han selv har forsket i; bioinformatik. 

- Der er en fantastisk åbenhed og vilje til at dele ens metoder og viden. Det savner jeg lidt i Danmark. Vi sidder et fantastisk sted på Rigshospitalet, og tæt på en masse andre store forskningsinstitutioner og virksomheder, men vi ved ikke altid, hvad de andre går og laver, forklarer han. 

På Harvard fik Benjamin Ole Wolthers dagligt mails med opsamling af, hvad der kom af foredrag om forskning og forskningsmetoder af store topforskere.  Ikke kun på instituttet, men også relevante fra virksomheder og institutioner, som Harvard har et samarbejde med. Fx ugentlige foredragsserier på Broad instituttet (samarbejdspartner med Harvard), hvor topforskere diskuterer metoder og fremtidige studier. Noget især yngre forskere kan lære af.  

Den patientnære forskning er særlig for DK

Noget af det, som både Benjamin Ole Wolthers og Martin Blomberg Jensen fremhæver som Rigshospitalets og Københavns Universitets styrke i forhold til fx Harvard, er den tætte kontakt mellem klinik og forskning.

 - På Rigshospitalet er vi vant til, at hver gang vi finder noget nyt, så prøver vi at tage det med ud til patienterne og teste det i klinikken, fordi koblingen mellem klinik og forskning er så tæt, siger Martin. 

Det oplever Benjamin også;

 – På Rigshospitalet sidder vi hele tiden og tænker, at vi skal kunne bruge teknikkerne på en eller anden måde i arbejdet med patienterne på 5054. Og vi forsker i ting, der ikke er langt fra at kunne påvirke behandlingen af vores patienter. Der kan man på Harvard nogle gange være lidt længere væk fra patienterne i søgen efter BIG DATA, der kan kobles på kryds og tværs, men nogle gange meget langt fra den virkelighed, folk lever i, siger han.

Kommercialisering og intensiveret samarbejde

- I Danmark kan vi til gengæld lære meget af kommercialiseringen af forskningen i USA. Vi har lidt en angst for industri, men man kan lave fantastisk forskning i samarbejde, hvis man har styr på samarbejdet og udbyttet for patienterne, forklarer Martin og Benjamin, som har set flere eksempler herpå i Harvard. Martin opfordrer til, at man fra Rigshospitalets side arbejder på at intensivere samarbejdet med Harvard University yderligere.

- Vi kan godt sende flere dygtige forskere til Harvard og måske endda rekruttere dygtige folk fra Harvard til Rigshospitalet. De må gerne ansættes i permanente stillinger, men deltidsstillinger ville også sikre en tiltagende internationalisering. Indirekte ville sådan en udvikling være med til at stille større krav til forskerne om at levere en høj kvalitet i forskningen, siger Martin. Samarbejdet på tværs af Atlanten kan ifølge Martin Blomberg Jensen være med til at positionere forskere fra Rigshospitalet bedre internationalt, når de skal søge fondsmidler til nye forskningsprojekter.



Redaktør