Forskere på Rigshospitalet har ledet et nyskabende
internationalt samarbejde om alvorlige bivirkninger til behandlingen af
børneleukæmi (blodkræft). Ved at indsamle informationer fra patientjournaler
fra mere end femogtyve lande, har studiet tilvejebragt ny viden om akut
opstået bygspytkirtelbetændelse, en livstruende bivirkning til behandlingen af
børneleukæmi.
Studiet er netop blevet publiceret i det ansete tidsskrift Lancet Oncology.
Kræft er årsag til 20 % af alle dødsfald hos børn over 1
år, og leukæmi er den kræftsygdom, der hyppigst rammer børn. Behandlingen af
leukæmi varer to et halvt år, og består af en kombination af kemoterapi
(cellegift). Stigende intensitet af behandlingen med kemoterapi har sikret, at
overlevelsen af børneleukæmi nu er på 90%. Desværre har den intensive
behandling ligeledes medført, at mere end halvdelen af børnene oplever en eller
flere alvorlige bivirkninger under deres behandling.
Akut bugspytkirtelbetændelse er en velkendt og alvorlig
bivirkning til behandlingen af børneleukæmi, og syv procent af danske børn vil
under behandlingen rammes af denne bivirkning. Særligt en type kemoterapi
(asparaginase) indebærer en høj risiko for akut bugspytkirtelbetændelse, men
asparaginase er samtidig et centralt stof i leukæmibehandlingen.
Sammen har læge og ph.d.-studerende Benjamin Ole Wolthers,
overlæge Thomas Frandsen og professor Kjeld Schmiegelow, alle fra
Rigshospitalets børnekræftafdeling, gennem de sidste tre år indsamlet data på
børn, der under behandling med asparaginase fik akut bugspytkirtelbetændelse. Mere
end 25 lande har bidraget med data til studiet, der samlet tæller 465 børn.
Foto: Læge og ph.d.-studerende Benjamin Ole Wolthers og professor Kjeld Schmiegelow
Hyppige komplikationer
Forskerne har kunnet vise betydelige komplikationer ved
bugspytkirtelbetændelse. 1.5% af patienter dør som følge af
bugspytkirtelbetændelsen, 8% af patienterne har behov for respirator til
luftvejsstøtte, 20% har akut behov for insulin behandling og 26% udvikler meget
smertefulde væskeansamlinger (pseudocyster) i bugspytkirtlen. Derudover
dokumenterer studiet for første gang, at 11% af patienterne oplever gener i mere
end et år efter bugspytkirtelbetændelsen.
Ydermere viser studiet, at børn, der efter at have haft
bugspytkirtelbetændelse, genopstartes i asparaginase behandling, har en 46%
risiko for igen at udvikle bugspytkirtelbetændelse.
Disse resultater dokumenterer risikoen ved akut
bugspytkirtelbetændelse og bidrager med ny viden om risikoen ved at genopstarte
asparaginase behandling. Det brede internationale samarbejde giver derudover
håb om fælles definitioner af alvorlige bivirkninger til børneleukæmi
behandling og dermed mulighed for at sammenligne bivirkningsrisici ved
forskellige kombinationer af kemoterapi.
Forskerne undersøger nu, hvorledes variationer i
patienternes DNA kan forklare, hvorfor nogle patienter er i højere risiko for
akut bugspytkirtelbetændelse end andre. Med et endeligt mål om at sikre høj
overlevelse med minimal risiko for alvorlige bivirkninger.
Forskerne takker Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse
for deres støtte til projektet.