Ny viden om alvorlig bivirkning til behandlingen af akut børneleukæmi

Stort internationalt forskningsprojekt viser, at akut bygspytkirtelbetændelse kan være en alvorlig bivirkning for den voksende andel af børn, der overlever en leukæmisygdom.

Forskere på Rigshospitalet har ledet et nyskabende internationalt samarbejde om alvorlige bivirkninger til behandlingen af børneleukæmi (blodkræft). Ved at indsamle informationer fra patientjournaler fra mere end femogtyve lande, har studiet tilvejebragt ny viden om akut opstået bygspytkirtelbetændelse, en livstruende bivirkning til behandlingen af børneleukæmi.  

Studiet er netop blevet publiceret i det ansete tidsskrift Lancet Oncology.

Kræft er årsag til 20 % af alle dødsfald hos børn over 1 år, og leukæmi er den kræftsygdom, der hyppigst rammer børn. Behandlingen af leukæmi varer to et halvt år, og består af en kombination af kemoterapi (cellegift). Stigende intensitet af behandlingen med kemoterapi har sikret, at overlevelsen af børneleukæmi nu er på 90%. Desværre har den intensive behandling ligeledes medført, at mere end halvdelen af børnene oplever en eller flere alvorlige bivirkninger under deres behandling.

Akut bugspytkirtelbetændelse er en velkendt og alvorlig bivirkning til behandlingen af børneleukæmi, og syv procent af danske børn vil under behandlingen rammes af denne bivirkning. Særligt en type kemoterapi (asparaginase) indebærer en høj risiko for akut bugspytkirtelbetændelse, men asparaginase er samtidig et centralt stof i leukæmibehandlingen.

Sammen har læge og ph.d.-studerende Benjamin Ole Wolthers, overlæge Thomas Frandsen og professor Kjeld Schmiegelow, alle fra Rigshospitalets børnekræftafdeling, gennem de sidste tre år indsamlet data på børn, der under behandling med asparaginase fik akut bugspytkirtelbetændelse. Mere end 25 lande har bidraget med data til studiet, der samlet tæller 465 børn.

Benjamin Ole Wolthers og Kjeld Schmiegelow.jpg

Foto: Læge og ph.d.-studerende Benjamin Ole Wolthers og professor Kjeld Schmiegelow

Hyppige komplikationer

Forskerne har kunnet vise betydelige komplikationer ved bugspytkirtelbetændelse. 1.5% af patienter dør som følge af bugspytkirtelbetændelsen, 8% af patienterne har behov for respirator til luftvejsstøtte, 20% har akut behov for insulin behandling og 26% udvikler meget smertefulde væskeansamlinger (pseudocyster) i bugspytkirtlen. Derudover dokumenterer studiet for første gang, at 11% af patienterne oplever gener i mere end et år efter bugspytkirtelbetændelsen.

Ydermere viser studiet, at børn, der efter at have haft bugspytkirtelbetændelse, genopstartes i asparaginase behandling, har en 46% risiko for igen at udvikle bugspytkirtelbetændelse.

Disse resultater dokumenterer risikoen ved akut bugspytkirtelbetændelse og bidrager med ny viden om risikoen ved at genopstarte asparaginase behandling. Det brede internationale samarbejde giver derudover håb om fælles definitioner af alvorlige bivirkninger til børneleukæmi behandling og dermed mulighed for at sammenligne bivirkningsrisici ved forskellige kombinationer af kemoterapi.

Forskerne undersøger nu, hvorledes variationer i patienternes DNA kan forklare, hvorfor nogle patienter er i højere risiko for akut bugspytkirtelbetændelse end andre. Med et endeligt mål om at sikre høj overlevelse med minimal risiko for alvorlige bivirkninger.

Forskerne takker Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse for deres støtte til projektet.

Redaktør