I slutningen af 2016 blev et barn født i Storbritannien. Det lyder måske ikke som en sensation, men omstændigheden bag den vellykkede graviditet er intet mindre end en verdensbegivenhed. Barnet blev nemlig født af en 24-årig arabisk kvinde, der som 9-årig fik udtaget sin æggestok på et hospital i Leeds. Det skete forud for kemobehandling for hendes medfødte blodsygdom, thalassæmi, der er meget udbredt i Sydeuropa og Mellemøsten. Dengang blev hendes højre æggestok langsomt nedkølet til minus 196 grader i flydende nitrogen ved hjælp af moderne kryoteknik. 15 år efter er det lykkedes eksperter fra Rigshospitalet og Århus Universitetshospital at optø vævet og indsætte fem stykker af det igen, så kvinden kunne blive gravid.
– Det er en vigtig milepæl, vi har bidraget til. Vi har nu det endegyldige bevis for det, vi i alle årene har tænkt var muligt; at unge piger med ondartet sygdom og udsigt til et liv uden børn nu kan få genoprettet æggestokfunktionen og forplantningsevnen, hvis vi fjerner æggestokken i tide, fx inden kemobehandling. Så kan vi transplantere dele af vævet tilbage på plads, når behovet melder sig, siger professor Claus Yding Andersen, Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.
Rejser verden rundt
Claus Yding Andersen og hans kolleger fra Rigshospitalet og Århus Universitetshospital er helt i front globalt med metoden, der går på at nedfryse, opbevare, optø og transplantere væv fra æggestokken – og han rejser verden rundt for at udbrede den ekspertise. Derfor var det også oplagt, at transplantationen af den 24-årige kvinde skulle foregå på et privathospital i Danmark. Her har han sammen med professor Erik Ernst fra Århus Universitetshospital stået for hele proceduren med optøning af kvindens væv og operationen, der førte til, at hun kunne få menstruationscyklus og ægløsning blot tre måneder efter.
-Vi har i mange år specialiseret os i at nedfryse unge kvinders og pigers æggestokke i håb om at kunne genvinde fertiliteten efter behandlingsforløb for kræft eller andre sygdomme, hvor æggene går til grunde. Men vi har ventet længe på, at det skulle ske med væv fra en ikke-kønsmoden æggestok. Nu er det endelig lykkedes, siger Claus Yding Andersen og fortsætter:
-Ser vi fx på danske kræftbørn, så er der i dag en overlevelsesrate på over 80% for mange kræftformer. De mange pigebørn, som bliver raske efter kræft, skulle helst kunne se frem til et liv med mulighed for at få børn. Selvom der altid er risiko for tilbagefald af kræft, så kan vi ikke se på tallene, at æggestoktransplantation fra kræftramte patienter skulle øge risikoen. Vi undersøger altid vævsprøverne inden, men kan ikke garantere, at det væv, vi rent faktisk anvender, er helt frit for maligne celler.
FAKTABOKS
Om æggestoktransplantation
På verdensplan er der født knap 100 børn efter transplantation af æggestokvæv, og ca. 300 æggestokke er transplanteret tilbage i kvinder efter behandling for ondartet sygdom. Danske eksperter har stået for knap 100 af transplantationerne.
I Danmark kan kvinder få udtaget vævet fra æggestokkene på Rigshospitalet samt Århus og Odense Universitetshospital, men æggestokkene fryses og opbevares kun på Rigshospitalet.