– Immunforsvaret hos transplantationspatienter bliver dæmpet for at nedsætte risikoen for at organet afstødes. Det betyder både, at patienten er sårbar for infektioner, der kommer udefra eller fra donoren, og at virus, som patienten har haft tidligere, kan blive genaktiveret, siger hun.
Personlige behandlingsplaner
Forløbet i MATCH begynder allerede inden transplantationen går i gang, hvor der bliver taget en blodprøve på både donor og modtager.
– Begge prøver bliver testet for 12 forskellige slags virus, blandt andet den kritiske cytomegalovirus (CMV), som rammer 30 procent af alle transplantationspatienter. Ud fra resultatet vurderer vi patientens risikoprofil og anbefaler en individuel behandlingsplan, hvor patienten følges med blodprøver på de tidspunkter, hvor vi ved, at risikoen for infektion er størst, fortæller Neval Wareham. Patienter i den højeste risikogruppe skal som udgangspunkt have taget prøver 17 gange det første år, mens patienter i den laveste risikogruppe kan nøjes med 9 prøver. Planerne justeres, hvis der udvikles infektion.
Alarm ved udsving
Når behandlingsplanen er lagt, følger MATCH-medarbejderne forløbet tæt fra distancen. Alle prøvesvar om infektioner bliver meldt ind til både den behandlingsansvarlige læge og databasen. Det betyder, at det ofte er specialisterne langt væk fra patienterne, der er de første, der opdager tegn på problemer for de enkelte patienter. Hvis der er tegn på en infektion eller stigning i virustal, udløser det en alarm til Neval Wareham, som så kan følge op overfor den behandlingsansvarlige læge. Medarbejderne i MATCH følger også op på, om de forskellige kontroller følges som planlagt. Afdelingerne får en påmindelse, hvis patienten ikke får taget sine prøver, og hvis der er behov for det, bliver behandlingsplanen revideret. Det sker i et tæt, løbende samarbejde.
Markante resultater
Resultaterne af den tilpassede og tætte opfølgning er markante. Der er stadig 30% af patienterne som får CMV-virus. Hvor det tidligere var omkring halvdelen, der blev så syge, at de måtte indlægges, er det i dag kun omkring 5% af infektionerne, der fører til en indlæggelse. Det skyldes, at man følger mængden af virus i blodet og oftest kan behandle virus medicinsk, inden patienterne når at få så store mængder virus i blodet, at de bliver syge af det. Overlæge Allan Rasmussen følger selv de levertransplanterede patienter, og for ham er effekten af MATCH-samarbejdet tydeligt i hverdagen.
– Jeg ser stort set ikke længere syge patienter ligge i afdelingen på grund af CMV virus, med mindre der er problemer som resistens. Selv i tilfælde med resistens kan vi ofte nå at skifte behandling inden sygdommen bryder ud, fordi vi følger patienterne så tæt. Tidligere kunne en CMV-virus være fatal. MATCH har virkelig gjort en forskel, siger han.
Forskning følger op
Der tilknyttet en række forskningsprojekter til MATCH-databasen, som skal bidrage til at udvikle nye tilbud til transplantationspatienterne.
– På baggrund af de erfaringer, vi har med virusinfektioner, er der nu flere projekter på vej, hvor vi prøver at risikovurdere på andre komplikationer efter transplantation, blandt andet den specielle transplantationsrelaterede kræftform PTLD. De muligheder bliver endnu bedre, når alle i landet bliver en del af samarbejdet, siger Allan Rasmussen