Farvel til Hans von der Maase

​Fredag d. 27. januar går klinikchef og professor i onkologi og klinisk kræftforskning Hans von der Maase på pension

Hans von der Maase blev speciallæge i onkologi i 1986 og har været overlæge på tre store kræftafdelinger i Danmark. I 1987 blev han overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, hvor han arbejdede indtil han i 1992 fik Danmarks dengang eneste kliniske professorat i onkologi på Århus Universitet. I sin tid som overlæge og forskningsleder på Onkologisk Afdeling på Århus Kommunehospital var Hans som med til at udvikle en stærk klinisk kræftforskningsafdeling. Han blev i Århus indtil 2006, hvor han fik et ’kaldet’ professorat i onkologi og klinisk kræftforskning ved Københavns Universitet og blev overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet - året efter blev han også klinikchef i Onkologisk Klinik.

Hans von der Maase har i sine 10 år som klinikchef sat sit store aftryk på rigshospitalet, Finsencentret og Onkologisk Klinik. Han har haft stort fokus på gode patientforløb, og er lykkedes med optimering ikke mindst af forløb på tværs af medicinsk, stråleterapeutisk og kirurgisk behandling. Med sit skarpe blik på forskning har han fået udvidet antallet af professorer til 6, samtidig med at alle aspekter af specialet er udviklet til international standard.

En stærk forskningsprofil

Hans von der Maase er én af landets mest kendte onkologer og en velanskrevet forsker både nationalt og internationalt. Allerede tidligt i sin karriere vakte Hans international opsigt med sine iagttagelser af interaktioner ved kombineret kemoterapi og strålebehandling, der f.eks. betyder at nogle former for kemoterapi kan give kraftige strålereaktioner. Vekselvirkninger mellem strålebehandling og kemoterapi blev også emnet for hans disputats, hvor han undersøgte hvilke kemoterapeutiske stoffer, der øgede effekten af strålebehandling i forskellige normale væv.

Udover interaktioner mellem kemoterapi og strålebehandling har Hans gennem sin karriere forsket i diagnostik og behandling af testikelkræft, kemoterapi ved blærekræft og immunterapi ved nyrekræft og modermærkekræft, og har han været med til at sætte nye, internationale standarder for behandlingen af kræft bl.a. for strålebehandling til forstadier for testikelkræft og kemoterapi mod blærekræft.

Han von der Maase bliver savnet, men heldigvis er han også lykkedes med at forberede Onkologisk Klinik til at kunne fortsætte og udvikles efter hans pensionering.




Redaktør