Ny vejledning: Børn som pårørende

​Mange alvorligt syge forældre spørger personalet til råds om, hvad de skal fortælle deres børn om sygdommen. En ny guide skal klæde dig bedre på til at besvare spørgsmålene

Vi har igennem de senere år fået mere og mere viden om, hvor belastende det kan være for børn og unge, når deres forældre er alvorligt syge. Mange forældre spørger derfor også læger og sygeplejersker til råds om, hvad de skal fortælle deres børn om sygdomme, hvornår de skal sige noget og hvordan de skal håndtere deres reaktioner. Det kan være en stor belastning for dig som fagperson, hvis du ikke er klædt på til at svare på disse spørgsmål. Derfor tog overlæge Jette Sønderskov Gørlev fra Hæmatologisk Klinik initiativ til at udarbejde en ny vejledning til plejepersonalet om børn som pårørende:

- Det er en stor belastning for børn at være i en traumatisk situation, og vi skal som personale være klædt på til at hjælpe børnene og gøre situationen mindre traumatisk. For nogen er det intuitivt, men mange har brug for viden og vejledning til, hvordan man gør, fortæller Jette Sønderskov Gørlev, og fortsætter:

- Det handler for eksempel om at vide, at børn går ud og ind af sorg. Det ene øjeblik kan man tale om noget trist og svært, og det næste er de i gang med en leg. Det er også vigtigt, at børnene får lov til at komme med og få afdramatiseret, hvad der sker. De kan for eksempel godt komme med og se, at mor får kemoterapi eller blive inddraget, når hun taber håret.

Redskaber og idéer

Vejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i de udfordringer personalet i Hæmatologisk Klinik konkret oplever i forhold til at hjælpe og støtte meget syge patienter med hjemmeboende børn og medtager den forskning, der er lavet på området:

- Vi har forsøgt at lave en vejledning, der kan give nogle konkrete redskaber og idéer til, hvordan man som læge eller sygeplejerske kan tale med og rådgive forældrene, fortæller psykolog Jesper Rendsmark og fortsætter: 

- Vi håber, at rigtigt mange, ikke bare i Hæmatologisk Klinik men i hele centret og måske på hele hospitalet, vil få glæde af vejledningen.

Hvad gør man så?

Vejledningen giver  en række konkrete råd om, hvordan du kan hjælpe forældrene med at forberede sig på at tale med barnet om sygdom og død. Til en samtale med forældrene om, hvordan de skal fortælle deres børn om sygdommen, kan du for eksempel finde disse råd:
  • Spørg til hvordan familien og børnene tidligere har håndteret svære budskaber (hvordan har forældrene gjort det, og hvordan har børnene reageret). På den måde styrker du forældrenes tillid til selv at kunne gøre det.
  • Spørg til hvornår de vil fortælle det. Ofte vil det være en god idé, at barnet er i sine vante omgivelser, og kan ’komme væk’ fra det svære budskab, fx komme ind på sit værelse, se fjernsyn etc.
  • Spørg til hvordan de vil fortælle det.
  • Spørg til, hvordan de tror deres børn vil reagere. Mange forældre tror ikke, at deres børn har tænkt på, at den syge kan dø, men al erfaring viser, at børn fra 5-6 år, tænker på dette helt fra begyndelsen af sygdomsforløbet.
  • Husk at spørge mere end at rådgive. Der er ikke en rigtig måde, at forberede sine børn på, og formålet er at styrke forældrene til at finde deres måde.
I vejledningen kan du  også læse om, hvordan forældrene kan tale med deres børn om døden, vores politik i forhold til børn på sengeafsnit, og hvilke forskellige støttetilbud, du kan henvise forældrene til.


Vejledningen er udarbejdet af et udvalg bestående af overlæge Jette Sønderskov Gørlev, ungekoordinator Maiken Hjerming, Sygeplejerske Mette Buur Bergmann, psykolog Ditte Bruun Eriksen fra Enhed for Patientstøtte og psykolog Jesper Rendsmark. 


Redaktør