Ny professor i Hepatologisk Klinik skal arbejde med levercoma og leversvigt

​Professor Fin Stoltze Larsen holder tiltrædelsesforelæsning med titlen ’Leversvigt: Hvad har vi nået, og hvad skal der ske i fremtiden?’

Internationalt projekt hjælper patienter med akut leversvigt

Akut leversvigt er en alvorlig og livstruende lidelse, som udløses af virusinfektioner, svampeforgiftninger og bivirkninger fra medicin, f.eks. paracetamol-forgiftning. Patienter med leversvigt bliver bevidstløse og går i levercoma. Hvis det er rigtig slemt, svulmer hjernen tilmed op. Hos nogle patienter udvikles et kraftigt hjerneødem, og de dør af det.

Dette kan i dag behandles med en form for terapi som, kort fortalt, virker ved at en såkaldt kunstig lever understøtter og kompenserer for den rigtige levers funktion i nogle dage, og herunder giver leveren tid til at regenerere. Denne kunstige lever-erstatningsterapi renser patientens blod og tilfører samtidig livsvigtige proteiner og peptider, begge dele vigtige for at holde patienterne i live, indtil egen lever er klar igen.

Behandlingen er baseret på leverens evne til at genskabe sig og til at regenerere, når den for eksempel i forbindelse med akut sygdom eller forgiftning kan gå til grunde. 

Kunstig leverterapi aflaster den syge lever

Fokus for Fin Stoltze Larsen’s arbejde har gennem årene været, at undersøge hvad der foregår i hjernen hos patienter med akut leversvigt, og i første omgang at kortlægge, hvordan hjernens blodforsyning bliver reguleret - ned i mindste detalje. 

- Da jeg i starten af min ansættelse først var kommet længere ind i arbejdet med levercoma, talte vi i klinikken om, at vi godt kunne tænke os at udvikle en kunstig lever. Ligesom ved hæmodialyse. Vi havde ikke nogen ide om, hvordan vi skulle gøre, andet end at vi jo ’bare’ skulle skifte alt plasma ud på patienterne, og så gøre det i meget store mængder. Det var noget med at skifte 16 liter plasma ud på en patient hver dag i 3 dage, så vi sad jo dag og nat og kørte de der gamle maskiner, fortæller Fin Stoltze Larsen.

Det efterfølgende studie tog mange år at udføre - omkring 15, men er det første, der nogensinde har vist, at det hjælper at lave levererstatningsterapi hos patienter med akut leversvigt. 

Udviklingen af behandlingen har i første omgang haft fokus på patienter med akut leversvigt. Nu skal erfaringerne undersøges hos patienter med kroniske leverlidelser - en betydeligt større patientgruppe. Det er blevet til et meget stort projekt om plasmaudskiftning, som udføres i samarbejde med 16 europæiske og 5 amerikanske intensivafdelinger, skal derfor prøve at overføre resultaterne fra levererstatningsterapi på patienter med akutleversvigt, til patienter der er mere kronisk leversyge.

Om Fin Stoltze Larsen

Han var med helt fra starten, da forskningsarbejdet, der blandt andet har ført til behandling med kunstig leverterapi, gik i gang.

Som ung læge ville Fin Stoltze Larsen egentlig være anæstesiolog, men interessen for arbejdet med levercoma-patienter førte ham i 1991 til Rigshospitalet, for blandt andet at arbejde sammen med daværende klinikchef Leo Ranek, med professor Niels Tygstrup og - i Danmarks ældste medicinske klinik, Hepatologisk Klinik (1757).


Tiltrædelsesforelæsning d. 10. februar

Den 1. december 2016 blev Fin Stoltze Larsen udnævnt til klinisk professor med særligt fokus på leversvigt - ved Københavns Universitet med tilhørende overlægestilling ved Rigshospitalet, Hepatologisk Klinik, Abdominalcentret.

I den anledning holder professor, overlæge, dr. med. Fin Stoltze Larsen tiltrædelsesforelæsning med titlen:

’Leversvigt: Hvad har vi nået, og hvad skal der ske i fremtiden?’


Forelæsning holdes d. 10/2 2017 i Auditorium 2, Blegdamsvej kl. 14 – 15. 

Alle er velkomne.




Redaktør