På verdensplan er 47 millioner mennesker ramt af demens – i Danmark alene lever omkring 87.000 med sygdommen. Forekomsten stiger i takt med alderen, og da livslængen konstant øges i de fleste lande, forventes forekomsten af demens at stige markant de næste år. 

Aktuelt findes der ikke medicin, der kan kurere demens. Det er derfor af største vigtighed at finde de biologiske komponenter, der har en direkte årsagssammenhæng med demens. Derved kan udvikling af ny medicin målrettes de molekyler, der direkte forårsager sygdommen. 

”Vi har identificeret en markør i blod, som højst sandsynligt reflekterer hjerneprocesser og derfor sandsynligvis er en del af årsagen til demens”, siger Ruth Frikke-Schmidt, overlæge, dr.med. på Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet, og klinisk forskningslektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Katrine Rasmussen og Ruth Frikke-Schmidt. 

Resultatet er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift ”Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association”. Forskningsprojektet er udført i samarbejde med læge, ph.d. Katrine Laura Rasmussen, Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, professor, overlæge, dr.med. Anne Tybjærg-Hansen, Rigshospitalet, og professor, overlæge, dr.med. Børge G. Nordestgaard, Herlev og Gentofte Hospital.

For at undersøge en mulig årsagssammenhæng mellem niveauet af apolipoprotein E og demens, undersøgte forskerne blod og DNA fra 106.562 personer fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen.

Forskerne undersøgte deltagernes DNA for tilstedeværelsen af fem genetiske varianter som hang stærkt sammen med blod niveauet af apolipoprotein E. Analysen viste, at tilstedeværelsen af genetiske varianter, der viste lavt niveau af apolipoprotien E, også øgede risikoen for demens.

”Vi viser, at personer med livslangt lavt niveau af apolipoprotein E i blodet forårsaget af genetisk variation også har øget risiko for demens. Da genetiske varianter ikke er påvirket af andre risikofaktorer eller sygdomme, er dette et rent resultat som kan hjælpe os med at bestemme årsagssammenhænge. Fundene giver biologisk mening, da apolipoprotein E er et centralt molekyle i fjernelsen af β-amyloid – det klæbrige stof som senile plaks i demens består af. Når apolipoprotein E niveauet er lavt i hjernen, fjernes β-amyloid mindre effektivt, hvilket er en sandsynlig forklaring på den øgede risiko for demens”, forklarer Ruth Frikke-Schmidt.

”Vores fund understreger, at denne strategi, hvor man undersøger årsagssammenhængen mellem en markør i blodet og en sygdom – i dette tilfælde apolipoprotein E i blodet og demens – er en vigtig metode til at understøtte udvikling af ny, effektiv medicin. Ny medicin vil kun virke, hvis det direkte påvirker en komponent, der har en årsagssammenhæng med sygdommen. Hvis de molekyler man målretter sin nye medicin mod ikke direkte forårsager sygdommen, vil medicinen ikke virke, eller i værste fald forårsage skade”, siger Ruth Frikke-Schmidt.  

Bedre viden om de biologiske årsager til demens kan hjælpe med at målrette udviklingen af ny, effektiv medicin. Da demensforekomsten vil stige markant i de kommende år, er det af største vigtighed såvel at forebygge sygdommen som at udvikle effektiv medicin.

Forskningsprojektet er støttet af Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, Rigshospitalets Forskningsudvalg og Lundbeckfonden.

"Plasma apolipoprotein E levels and risk of dementia—A Mendelian randomization study of 106,562 individuals" udkom online den 1. august i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.