Professor i medicinsk fysik skal individualisere stråleterapien for kræftpatienter

I dag holder hospitalsfysiker Ivan Richter Vogelius tiltrædelsesforelæsning som klinisk professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Han skal forske i, hvordan man kan bruge prædiktive modeller til at individualisere og forbedre stråleterapien for kræftpatienter. 

Ivan Richter Vogelius tiltrådte d. 1. februar i år som Rigshospitalets første professor med baggrund i medicinsk fysik og med særligt fokus på stråleterapien. Hans forskning centrerer sig om udviklingen af prædikative modeller, som kan bruges til at individualisere stråledoser til den enkelte kræftpatient. I morgen fredag holder han tiltrædelsesforelæsning som klinisk professor i klinisk onkologi med særlig fokus på medicinsk fysik og stråleterapi ved Københavns Universitet. Han er sideløbende ansat som hospitalsfysiker ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Moderne computeroptimeret stråleterapi gør det muligt meget detaljeret at styre, hvorledes stråledosis rammer forskellige områder i kræftvævet og det omkringliggende normale væv. Men de nuværende modeller for sammenhængen mellem den givne stråledosis og stråleeffekt - såvel sygdomskontrol som bivirkningsrisiko - er sjældent individualiseret tilpasset den enkelte patient. Ivan Richter Vogelius er uddannet fysiker fra Aarhus Universitet og forsøger med sin forskning at udvikle mere individualiserede, prædiktive modeller for såvel kontrol af kræftsvulsten som risiko for bivirkninger. Målet er at udvikle mere individualiserede behandlingstilbud, som udnytter potentialet i det højteknologiske udstyr til at forbedre sygdomskontrollen og mindske risikoen for bivirkninger.

Ideen er at kombinere scanninger af tumorvæv og biologiske markører med kliniske parametre for at udvikle en mere individualiseret model til stråledosering. En af de biologiske markører er en kræftknudes sukkeroptag, som har betydning for, hvor gode muligheder der er for at forhindre tilbagefald og kræfttumorvækst. Ivan Richter Vogelius' forskning har vist, at man kan udpege risikopatienter og højrisiko-områder inde i en enkelt tumor, hvis man anvender kræfttumorernes sukkeroptag som biologisk markør. Onkologisk klinik har været på forkant med denne udvikling og har gennemført de første kliniske forsøg, hvor man justerer dosis efter sådanne risikoprofiler.

Tæt samarbejde med læger og patienter

Ivan Richter Vogelius' forskning skal samtidig belyse, hvordan data om den enkelte patients sygdomssituation og øvrige sygdomme (komorbiditet) kan have betydning for, hvordan stråleterapien bedst kan gives.

"Mit professorat er kendetegnet ved, at min forskning foregår i et meget tæt samarbejde med kræftlæger og kræftpatienter, hvor medicinsk fysik mange andre steder drives mere adskilt fra klinikerne" siger Ivan Richter Vogelius.

Hans hidtidige forskning i stråling af patienter med hoved-halskræft har vist, at den optimale stråledosering på modelniveau er markant anderledes end den nuværende praksis i klinikken. Rigshospitalet er derfor begyndt at undersøge, hvor stor en forbedring man kan opnå ved at tilpasse dosis baseret på Ivan Richter Vogelius' model.

Lignende forsøg vil han gerne sætte i gang for lungepatienter og kræft i ydre kønsorganer (vulva). Fælles for disse modeller er, at omhyggelige studier af tilbagefaldsmønstre af tidligere behandlede patienter med en given kræftsydom kan give informationer om, hvorledes behandlingen kan ændres for at ramme højrisiko-områder hårdere.

Fremadrettet er det også håbet, at patienternes egne rapporteringer af bivirkninger og smerter ved stråleterapi kan bruges til en yderligere individualisering af stråleterapien.

Målsætningen med forskningsindsatsen er at finde et behandlingsregime, hvor den enkelte patients bliver udsat for mindre skadelige stråling, uden at han eller hun mister effekten af den givne kræftbehandling.


Kort om Ivan Richter Vogelius

Han er uddannet fysiker ved Aarhus Universitet, hvor færdiggjorde sin ph.d. i teoretisk fysik i 2005.

I 2005-2009 var han ansat som klinisk hospitalsfysiker på det daværende Vejle Sygehus og havde i 2008 et halvt års gæsteophold på University of Wisconsin-Madison i USA.

I 2010 skiftede han til Rigshospitalet til en stilling som hospitalsfysiker ved Onkologisk Afdeling, hvor han har haft større mulighed for at forske.

Hans navn står på 65 videnskabelige artikler, og i begyndelsen af 2017 blev han Dr.med. ved Københavns Universitet for sin forskning i stråledosering baseret på matematisk modellering. 

Redaktør