Ny metode til at forhindre tryk i kraniet

Hjernelidelser med højt tryk i kraniet har altid været meget svære at behandle. Men forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har undersøgt hjernens flow af væske i rotteforsøg og vist, at man kan reducere kranietrykket med diabetes-medicin.

Højt tryk i kraniet og dermed på hjernen er en alvorlig tilstand for alle mennesker. Det kan opstå som følge af akutte problemer som hjernerystelse og hjerneblødning. Men højt tryk i hjernen kan også opstå henover længere tid ved for eksempel lidelsen hydrocephalus, også kaldet vand i hovedet. Denne lidelse kan man i dag kun behandle mekanisk, blandt andet ved at lægge dræn til at føre væsken væk fra hjernens hulrum.

Nu har forskere fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og University of Birmingham i et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine imidlertid fundet frem til en nemmere måde at reducere trykket i kraniet. I isolerede forsøg med vævsprøver fra rotter har forskerne kortlagt mekanismen bag hjernens udskiftning af væske. Med denne viden finder de frem til, hvordan man med nyere diabetesmedicin kan nedsætte trykket i kraniet hos levende rotter med hydrocephalus.

”Vi fandt ud af, at vi med diabetesmedicinen exedin-4 kunne reducere transporten af natrium, som hænger stærkt sammen med væsketransporten ind i hjernens hulrum. Og da vi på den måde kunne reducere indstrømningen af væske, kunne vi også sænke trykket i kraniet,” fortæller en af forfatterne til studiet Rigmor H. Jensen, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.

Virkede efter 30 minutter

Væskebalancen i hjernen bliver reguleret i det spindelvævslignende væv plexus choroideus. Forskerne brugte denne type vævsprøver fra rotter og undersøgte dem i isolerede forsøg med væskegennemstrømning af cellerne.

Man vidste nemlig, at hjernevæsken bliver trukket fra blodet gennem plexus choroideus over til hjernens hulrum, hvor man kalder det cerebrospinal væske. I disse isolerede forsøg kortlagde forskerne, hvordan transporten af natrium er helt essentiel for væskegennemstrømningen.

Forskerne kunne herefter i levende rotter vise, hvordan diabetes-medicinen exedin-4 kan reducere trykket i kraniet ved at reducere transporten af natrium. Først i raske rotter, og derefter i rotter med kunstigt fremprovokeret hydrocephalus. I begge tilfælde virkede medicinen, og trykket blev reduceret signifikant allerede efter 30 minutter.

Medicinen bliver allerede brugt sikkert

Dette fund peger ifølge forskerne på, at man måske i fremtiden kan bruge samme type medicin til at behandle hydrocephalus, hvis det viser sig at have samme effekt hos mennesker som hos rotter.

”Denne type af medicin bliver allerede brugt i behandlingen af diabetes. Derfor er det testet, om det er sikkert at bruge. På den baggrund giver det anledning til at lave forsøg med denne medicin på mennesker med for højt tryk i kraniet. Vi forventer at se lignende sammenhænge, men det skal der selvfølgelig forskes i fremadrettet,” siger Rigmor H. Jensen.

Hun understreger, at der stadig er brug for mere forskning i denne type hjernelidelser generelt. Men hun håber, at man kan finde lignende sammenhænge og dermed relativt sikker behandling for andre lidelser, der ligner hydrocephalus. I øjeblikket tester samme hold af forskere, om det gør sig gældende for idiopatisk intrakraniel hypertension, en alvorlig tilstand der især ses hos yngre overvægtige mennesker, men denne forskning er endnu ikke færdig.

Læs hele studiet: ”A glucagon-like peptide-1 receptor agonist reduces intracranial pressure in a rat model of hydrocephalus”

Kontaktinformation

Professor Rigmor H. Jensen
E-mail: rigmor.jensen@regionh.dk
Tlf.: +45 38 63 30 59

Redaktør