Prostata cancer udfordrer den hvide verden

​En simpel test kan føre til unødige behandlinger af den mest udbredte kræftsygdom i Danmark - prostatacancer. Overlæge, ph.d. Klaus Brasso fra Urologisk Klinik er nyudnævnt professor og fortæller her om fakta, nye behandlinger og prioriteringer.

\ Lisbeth Westergaard, IndenRigs, September 2016

Der dør hvert år ca. 1.100 mænd prostata cancer i Danmark, yderligere ca. 33.000 mænd lever med forskellige stadier af sygdommen, der løbende følges og behandles. Prostatacancer en stor sygdom, og dermed er der også et stort potentielt kundeunderlag for både medicinalfirmaer og alternative behandlere.

En blodprøve kan vise niveauet for PSA (Prostata Specifikt Antigen). Et højt tal kan være et tegn på prostatacancer og udløser en række aktiviteter. Det skal kun måles, hvis der er en god lægefaglig grund til det, mener Klaus Brasso.

- Et stort europæisk screeningsstudie dokumenterer, at måling af PSA kan reducere dødeligheden marginalt – men på bekostning af både over- diagnosticering og behandling. Vi skal passe på, at vi ikke af lutter god vilje kommer til at sygeliggøre en stor gruppe mænd, som risikerer at blive bekymrede og får nedsat deres livskvalitet - uden grund, siger Klaus Brasso.

PSA - og samfundsøkonomien

- Måler man per automatik PSA tallet, kan det resultere i en række undersøgelser og ultimativt påvisning af en cancer, som i mange tilfælde ikke kræver behandling.

- Er man først begyndt at behandle, skal der jo følges op med kontroller, og antal kontroller af PSA er eksploderet de senere år. Derfor skal vi heller ikke indføre tilbud om PSA-screening, hvilket Dansk Urologisk Selskab i øvrigt har sagt siden 1994. Derimod er der flere gode grunde til at få målt sit PSA tal en gang om året, hvis to eller flere nære slægtninge (far, farfar, bror m.fl.) har fået stillet diagnosen prostatakræft, siger Klaus Brasso.

I folkemunde forlyder det, at prostatakræft ikke er en sygdom, man dør af, men noget man dør med. Hertil siger Klaus Brasso:

- Det er rigtigt et godt stykke af vejen. Mortaliteten i Danmark er den samme som i vores nabolande, og vi har ikke påvirket dødeligheden de sidste 20-30 år. Udfordringen er, at vi tidligt i forløbet på sigt bliver i stand til at finde den rette behandling til netop de patienter, der dør af prostatakræft.

Nye potente behandlinger

I de sidste 10 år er der sket rigtigt meget på behandlingsfronten i form af nye former for hormonbehandlinger og effektiv kemoterapi. Der foregår en løbende indsats for at forbedre behandlingen og nye principper, herunder vacciner og behandling med immunterapi kan være på vej.

- I kraft af nye muligheder for behandling og med de nyeste behandlingsprincipper, er vi i stand til at forlænge livet for mange mænd. Det vi skal blive klogere på er, i hvilken rækkefølge, de nye potente behandlinger skal gives - og til hvem, siger Klaus Brasso og uddyber:

- Hvis du har fire forskellige behandlinger, har du i princippet en lang række mulige kombinationer. Spørgsmålet er, hvad der er den optimale rækkefølge, altså behandling med størst mulig effekt længst muligt – og med færrest mulige bivirkninger.

- Det, vi indtil nu har gjort, har været velbegrundet, men vi ved samtidig, at på individ- og patientniveau, så er det ikke altid, at det behandlingen virker som forventet. Derfor skal vi prioritere vores ressourcer i retning af den individuelle, skræddersyede patientbehandling.



Redaktør