Hormonforstyrrende stoffer – hvad ved vi?

Få styr på, hvad forskere ved og ikke ved om hormonforstyrrende stoffer, her eksemplificeret med ftalater.

Farlig kemi fundet på børneværelser og Kemiske solfiltre påvirker sædceller. Overskrifterne er mange i denne tid.  Vi har ved Klinik for Vækst og Reproduktion travlt med at svare på henvendelser fra journalister, skrive inviterede debatindlæg og lægge stemme til interviews. Midt i september var professor og klinikchef Anders Juul med i DR Kontant, der satte fokus på kemikalier på børneværelset, og den næste måned lægger forskningsleder Anna-Maria Andersson pen til Altingets debat om skadelige kemikalier.

Men hvad er hoved og hale i snakken om hormonforstyrrende stoffer? Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke? Lad os fokusere på ftalater, eftersom de statuerer et godt eksempel.

Ftalater bruges til at blødgøre plast, og - se omkring dig - der er mange bløde plastprodukter på arbejdspladsen og i hjemmet.

Vi ved, at flere forskellige ftalater har tydelige hormonforstyrrende egenskaber, når de undersøges i dyrestudier. Ftalater rammer især kønsudviklingen og evnen til at få børn og er særligt skadelige, hvis dyrene rammes tidligt i livet.

Vi ved også, at alle danskere udsættes for ftalater fra en række kilder. Selv om stofferne udskilles fra kroppen ganske hurtigt, så finder vi dem hver eneste gang, vi analyserer en urinprøve i vores kemiske laboratorium. Det betyder, at vi konstant eksponeres for ftalater.

Vi ved, at: der i befolkningen er sket en udvikling i netop de hormonfølsomme sygdomme, som man i dyrestudier har vist kommer bl.a. ved, at man udsættes for ftalater. Tidspunktet for puberteten har ændret sig i Danmark og andre lande, og der er stadig flere mænd, der har en dårlig testikelfunktion, herunder en forringet sædkvalitet.

Vi ved imidlertid ikke, hvad der har forårsaget denne stigning i reproduktionsproblemer. Vi kan ikke i mennesker spore en dårlig sædkvalitet hos en ung mand tilbage til de ftalater, han blev udsat for, da han lå i mors mave, eller da han som 8-årig legede på sit børneværelse. Selvfølgelig kan vi ikke det. Vi ved derfor ikke, om udsættelse for ftalater er en del af forklaringen. Men vi kan sandsynliggøre det – og ftalaterne er en af vores spidskandidater.

Tilsvarende historier kan fortælles om andre kemikalier med mulige hormonforstyrrende egenskaber. Solfiltre, fluorstoffer, parabener, triclosan, bisfenol A. Med de mange stofgrupper kommer også endnu en dimension af viden/ikke viden.

Vi ved fra dyrestudier, at hvis der er flere stoffer til stede samtidig, hver i en uskadelig dosis, så kan kombinationen af stofferne alligevel skade dyret.

Vi ved, at mange stoffer er til stede på samme tid i mennesker, men vi ved ikke med sikkerhed, om kombinationen af stoffer også er et problem hos mennesker.

Vores fokus på hormonforstyrrende stoffer tolkes af nogle som en skræmmekampagne.

Det er slet ikke vores hensigt. Vores primære intention er at sikre, at der laves forebyggende tiltag, så fertiliteten og det reproduktive helbred sikres - også for de kommende generationer.


Anders Juul, Anna-Maria Andersson og Katrine Bay
Klinik for Vækst og Reproduktion
Redaktør