I tæt samarbejde med Kriminalforsorgen har en forskergruppe fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet undersøgt en række voldsdømte, som sidder i fængsel for grov, personfarlig kriminalitet.
Resultaterne fra undersøgelserne viser, at man ved PET-skanning af hjernen nu kan afdække de forandringer i hjernens biologi, som i udpræget grad optræder hos personer med tendens til impulsiv, aggressiv adfærd.
-For at gennemføre studiet har vi været ude i højtsikrede fængsler og rekruttere de mest impulsiv-aggressive voldsdømte mænd, som findes i landet. Og det har kun været muligt takket være et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, da de kriminelle forsøgspersoner kan være til fare for samfundet. Undersøgelserne foregik under skarp bevogtning, fordi de indsatte skulle transporteres til Rigshospitalet, hjerneskannes og sendes tilbage i fængslet, fortæller læge, Ph.D.-studerende Sofi da Cunha-Bang, som står bag studiet.
Det er første gang, det er lykkedes forskere at påvise denne sammenhæng i forsøg med mennesker. I studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Biological Psychiatry, har forskerne undersøgt 19 mænd, dømt og fængslet for grov, personfarlig kriminalitet og sammenlignet med tilsvarende undersøgelser af 24 lav-aggressive mænd.
-Hos de voldsdømte, vi har undersøgt, var der en sammenhæng mellem hvor aggressive mændene var, og hvor meget de havde af en bestemt serotonin receptor i hjernen, serotonin 1B receptoren. Jo mere aggressive, de voldsdømte mænd var, desto højere niveau af serotonin 1B receptoren havde de i hjernen, siger Sofi da Cunha-Bang.
Serotonin har betydning for humøret og stressbalancen, men kan også påvirke sindstilstanden og aggressionsniveauet, hvorfor en ubalance i serotonin-funktionen kan være udslagsgivende for pludselig, voldelig adfærd hos nogle personer.
Udvikling af medicinsk behandling som et tilbud til udvalgte grupper af voldsdømte kriminelle kan blive næste skridt. Muligheden for sådan en behandling rejser naturligt en række retslige og etiske spørgsmål i forhold til de senere års udvikling i antallet af behandlingsdomme.
Video: Se og hør Sophie da Cunha-Bang fortælle om sit ph.d.-projekt umiddelbart efter kåringen som Årets Yngre Forsker ved FYF's årlige foredragskonkurrence
Forskningsprojektet er støttet af Det Danske Forskningsråd, Rigshospitalets Forskningsråd og Lundbeckfonden.