Cykelfri Zone foran hovedindgangen

Cykeloprydning foran hovedindgangen på Blegdamsvej

​I november og december rydder vi op foran hovedindgangen, fjerner cykler og sætter nye bænke op for at sikre mere plads og bedre tilgængelighed

Mandag d. 28. november blev der sat strips på alle cykler ved hovedindgangen. Hvis stripsen ikke bliver taget af cyklen, bliver cyklen fjernet og sat i aflåst opbevaring mandag d. 12. december. De herreløse cykler opbevares i 4 uger inden de bortskaffes. 

Cykeloprydningen er del af et initiativ, der skal skabe mere plads og sikre bedre tilgængelighed for patienter, pårørende og andre besøgende. Rigshospitalet har derfor besluttet, at der fremover ikke skal holde cykler parkeret foran hovedindgangen.

Fra mandag d. 12. december er området ved Hovedindgangen derfor Cykelfri Zone, i uge 50 fjernes cykelstativerne foran hovedindgangen, og i stedet opstilles nye bænke i uge 51.

Vi opfordrer til, at man parkerer sin cykel i stativerne ved Opgang 2, 3, 4 og 5. I overgangsperioden vil Patient- og Brugerservice være til stede på området foran hovedindgangen i morgentimerne for at guide cyklister til at bruge og finde cykelparkering andre steder på matriklen.



Redaktør