Kræft i mundsvælg overhaler livmoderhalskræft

​Nye, omfattende studier af kræft og humant papillom virus (HPV) får forskere fra Rigshospitalet til at slå alarm. Stadigt flere danskere får kræft i mundsvælget, og kræftformen topper nu den kedelige statistik over HPV-udløst kræft

​På få år er der sket en voldsom stigning i hoved-halskræft ved mandler og tungerod i den danske befolkning. Og HPV bærer skylden for den udvikling. Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet, hvor forskere har studeret vævsprøver fra alle østdanske patienter med kræft i mundsvælget. 

Udviklingen af kræfttilfælde i mundsvælget er eksploderet, særligt siden årtusindskiftet, og forklaringen er éntydigt HPV-virus. Hvor vi tidligere modtog flest patienter i pensionsalderen, typisk mandlige rygere og måske med hang til alkohol, ser vi i dag mange yngre mænd og kvinder helt ned til 35-årsalderen med kræft i mandler og tungerod, og tallene stiger fortsat, siger professor, overlæge Christian von Buchwald, Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

Nye tal fra Østdanmark

Hvert år får rundt regnet 450 danskere kræft i mundsvælget, hvoraf ca. 300 tilfælde skyldes smitte med HPV. Det fremgår af de seneste tal, der er beregnet ud fra nye tilfælde blandt østdanske patienter i perioden 2011 til 2014, som Christian von Buchwalds forskergruppe netop har publiceret.

- Ud fra de seneste tal, vi har på østdanske patienter, kan vi se, at mundsvælgkræft nu overhaler livmoderhalskræft som den hyppigst forekommende HPV-inducerede kræftform i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi forsker videre i årsagerne til den stigning og får en dybere forståelse for HPV-kræften, og hvorfor det rammer relativt unge og ellers raske mennesker, siger Christian von Buchwald og fortsætter:
- Vi har på Rigshospitalet en – i global sammenhæng - helt unik database, der indeholder analyser af vævsprøver på alle østdanske patienter med 
mundsvælgkræft siden år 2000. Dykker vi ned i tallene fra et af vores studier, kan vi fx se, at HPV-udløst mundsvælgkræft er steget kraftigt og i 2014 udgør 67 % af patienterne, mens tallet for de HPV-negative patienter, hvor kræften ofte er forårsaget af tobak, lidt overraskende også er steget, siger Christian von Buchwald.

Nej til epidemi

Studier fra USA peger på, at udviklingen kan hænge sammen med nye sexvaner og flere sexpartnere tidligt i livet. Amerikanerne har, ligesom danskerne, også oplevet en stigning i HPV-relateret kræft, særligt hos mænd, og mange har udråbt det som en epidemi. Men det er ikke tilfældet, mener Christian von Buchwald:
– Jeg vil ikke kalde det en epidemi, men det er en meget bekymrende udvikling, at vi ser så mange debutere med kræft, når nu vi ved, at HPV-smitte bærer skylden. Vi taler jo om samfundsborgere i den arbejdsdygtige alder. Ofte ikke-rygere, som
burde have alle forudsætninger for at være sunde og raske, men hvor kræften pludselig rammer som et lyn fra en klar himmel.

Heldigvis er prognosen for HPV-udløst kræft i mundsvælget alt andet lige rigtig god, og vi kan med ny og moderne behandling som fx robotkirurgi og stråleterapi få patienterne hurtigt på benene igen, specielt hvis vi opdager kræften i tide.

Vaccination til revision

I Danmark tilbydes piger i 12-årsalderen år HPV-vaccination med Cervarix, der beskytter mod HPV-type 16 og 18, som er kendt for at kunne føre til celleforandringer og udvikling af forstadier til livmoderhalskræft senere i livet. Danske kvinder bliver også screenet for livmoderhalskræft. Der findes ikke tilsvarende vaccinationsprogram til danske drenge, som også ville beskytte for
cancer i mandler og tungerod og andre HPVrelaterede kræftformer.
I USA tilbyder man vaccination til begge køn med HPV-vacciner, der dækker flere af
de HPV-genotyper, der øger risikoen for at udvikle kræft.

- Det kan undre, at vi i Danmark ikke overvejer et bredere vaccinationsprogram, også til unge mænd, så vi bedre kan dæmme op mod alle typer af HPV-virus, der er kendt for at kunne give kræft. Vi oplever jo et drastisk fald i vaccinationstilslutningen blandt pigerne, så muligheden for flokimmunitet er reelt ikke tilstede. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at knække kurven for den triste udvikling, skal vi måske også se på, om det er tid til at revidere vaccinationstilbuddet. Og her skal vi som forskere være helt fremme i feltet med den relevante viden, vi kan producere, siger Christian von Buchwald.


Redaktør