​”Hvad er udsigten for min mand, når han vågner?” Det er et helt naturligt spørgsmål fra pårørende til den halvdel af landets hjertestoppatienter, som er i koma efter hjertestop. For disse patienter er prognosen i dagene efter hjertestoppet meget uforudsigelig, og lægen har svært ved at besvare de pårørendes spørgsmål. Men resultater fra en forskergruppe fra Rigshospitalet tyder på, at hjertekardiogrammet kan give vigtige oplysninger om hjertestoppatienternes prognose i tiden efter hjertestoppet. Forskergruppen har undersøgt den prognostiske betydning af henholdsvis højre og venstresidigt grenblok, som er tegn på forstyrrelser i hjertets elektriske system. Forskningen er publiceret i American Journal of Cardiology. Førsteforfatter er læge og forsker Johannes Grand, som præsenterer forskningen ved Hjertestarterkonferencen på Rigshospitalet d. 8. december. 

Resultaterne fra Johannes Grand og kollegerne viser, at patienterne med højresidigt grenblok i hjertekardiogrammet efter hjertestop havde 78 % højere dødelighed end patienterne uden grenblok. Patienterne med venstresidigt grenblok havde 26 % højere dødelighed end patienterne uden grenblok, men dette resultat var ikke statistisk signifikant. 

Et ekstra værktøj til at forudsige prognosen efter hjertestop

- Traditionelt har man betragtet venstresidigt grenblok som mere alvorligt end højresidigt grenblok. Men for den undersøgte gruppe hjertestoppatienter er det ikke tilfældet, og klinisk kan vi bruge den nye viden til at sige, at et grenblok i højre side tyder på en dårligere prognose. Det er svært at forklare præcist hvorfor, men en teori kan være, at højresidig grenblok kan være associeret med store blodpropper i hjertet og længerevarende hjertestop," forklarer Johannes Grand.

Den store forskel på prognosen for henholdsvis højre og venstre side er overraskende og den viden kan være med til at hjælpe lægen i behandlingen af disse patienter i dagene efter hjertestoppet, forklarer Johannes Grand.

Målrettede KAG-undersøgelser

- Vi har vist, at patienter med venstresidigt grenblok hyppigt får foretaget undersøgelse af kranspulsårerne (KAG), men ikke har behov for det så tit som patienterne uden venstresidigt grenblok. Sammen med andre fremtidige studier kan dette studie være med til at målrette KAG-procedurerne til de patienter, der har størst behov for dem," siger Johannes Grand.

Samtidig kan fundene, sammen med andre prognostiske tegn, bruges til at informere hjertestoppatienters pårørende bedre om patientens prognose, forklarer Johannes Grand.

Om forskningsprojektet

Cirka halvdelen af de patienter, som får hjertestop uden for hospitalet, ender med at være i koma i kortere eller længere tid. I studiet indgik 602 hjertestoppatienter, som var i koma efter hjertestoppet, og 24 % af disse patienter havde grenblok i enten højre (13 %) eller venstre side (11 %). Gruppen af patienter med grenblok var ældre og havde gennemsnitligt hjertestop i længere tid end patientgruppen uden grenblok. Et interessant fund fremadrettet var også, at størstedelen af grenblokkene forsvandt igen kort tid efter indlæggelse uafhængigt af, om patienterne modtog hypotermibehandling (nedkøling).

Data stammer fra det store TTM-studie (Target Temperature Management) med inkluderede patienter fra Rigshospitalet og 23 andre hospitaler i Europa og Australien. TTM-studiets fælles database bliver betragtet som den største kliniske database i verden. 

For yderligere information, kontakt venligst:

- Læge og forsker Johannes Grand fra Rigshospitalet: Tlf. 22 81 71 26, email: johannes.grand@regionh.dk

- Overlæge og vejleder Jesper Kjærgaard fra Rigshospitalet. Bestyrelsesmedlem i Dansk Råd for Genoplivning: Tlf. 3545 0969, email: jesper.kjaergaard.05@regionh.dk  

- Sekretariatsleder Lisbet Schönau fra Dansk Råd for Genoplivning: Tlf. 2325 8647, email: lisbet.schoenau@regionh.dk

- Kommunikationskonsulent Jonas Gamrath Rasmussen fra Rigshospitalet: Tlf. 3545 6474, email: jonas.gamrath.rasmussen@regionh.dk