9,4 mio. fra Knæk Cancer

​Forskere på Rigshospitalet har tilsammen fået 9,4 mio. fra Knæk Cancer til 6 forskningsprojekter

Har lange ikke-kodende RNA molekyler betydning for udviklingen af lymfeknudekræft? 

Læge i Hæmatologisk Klinik Fazila Asmar har fået 1 mio. kr. fra puljen ’unge talentfulde kræftforskere” til at undersøge, hvilken betydning lange ikke-kodende RNA molekyler (lncRNA) har i forhold til, at patienter udvikler den type Non-Hodgkin lymfom, der kaldes diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL). Projektet skal give øget biologisk indsigt i udvikling af lymfeknudekræft ved at identificere deregulerede lncRNA molekyler i DLBCL, undersøge om disse kan anvendes som prognostiske biomarkører, undersøge funktionen af specifikke deregulerede lncRNA molekyler og være med til at identificere potentielle mål for målrettet behandling.

Fokus på bivirkninger hos patienter med blærekræft 

Helle PappotOverlæge i Onkologisk Klinik Helle Pappot har fået 1,5 mio. kr. til at undersøge, om patienter i behandling for blærekræft oplever bivirkninger ved kemoterapi og immunterapi forskelligt. Projektet vil også undersøge, om der er sammenhæng mellem bivirkninger, depression og livskvalitet. Denne viden kan være vigtig, når man i fremtiden skal beslutte, hvilken behandling man bør indføre.

I projektet afprøves metoden Patient Rapporteret Outcome (PRO), hvor patienterne selv indberetter de bivirkninger, de oplever, og hvordan det påvirker deres liv og livskvalitet. Projektet vil derfor give øget viden om nye systemer, som patienterne kan bruge til at indrapportere bivirkninger, og de systemer eller redskaber, der bliver udviklet i projektet, vil kunne blive en vigtig del af Danske Regioners strategi for at indføre PRO i sundhedsvæsenet.

Genændringer skal vise, hvem der har gavn af immunterapi 

Ulrik LassenProfessor og overlæge i Onkologisk Klinik Ulrik Lassen har modtaget 2,4 mio. kr. til at bruge avanceret genteknologi til at finde de patienter, der har gavn af immunterapi. Projektet vil kombinere princippet bag målrettet behandling med immunterapi ved at sammenligne specifikke genændringer fra patienter, der har haft markant gavn af immunterapi, med vævsprøver fra patienter, hvor behandlingen har svigtet. Samtidig vil Fase 1 Enheden fremadrettet indsamle vævs- og blodprøver blandt patienter, der modtager immunterapi for at finde flere biomarkører, der er afgørende for effekten. Forsøget foregår i et tæt samarbejde med Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev samt DTU.

Aggressive genændringer og målrettet behandling af glioblastom 

Joachim WeischenfeldtGruppeleder Joachim Weischenfeldt fra Finsenlaboratoriet har fået 2 mio. kr. til at kortlægge de genetiske ændringer, der foregår i et glioblastom (hjernetumor), og finde de genændringer i kræftcellerne, der får kræften til at udvikle sig. Projektet vil med udgangspunkt i denne viden udvikle en målrettet behandling mod de mest aggressive og hurtigvoksende af kræftcellerne i et glioblastom, og der samarbejdes med Fase 1 Enheden og Strålebiologisk Laboratorium om, at køre et forsøgsbehandlingsprojekt, så man sideløbende med forskningsprojektet kan tilbyde patienterne den nye behandling.

Mere viden skal forhindre alvorlige bivirkninger hos børn med leukæmi

Kjeld Schmiegelow
Professor og overlæge i BørneUngeKlinikken Kjeld Schmiegelow har fået 1 mio. til at kortlægge de mest alvorlige bivirkninger, som børn får efter behandling for leukæmi, og identificere risikoen for, at børnene får disse bivirkninger.

Akut lymfoblastær leukæmi er en hyppig sygdom, der rammer ca. hver fjerde børnekræftpatient. I dag bliver omkring 85 % af patienterne helbredt af intensiv kemobehandling, men flere risikerer at få alvorlige, akutte bivirkninger som følge af behandlingen, og bivirkningerne er skyld i op til 40 pct. af alle dødsfald blandt leukæmipatienter. Hver bivirkning ses kun hos få patienter, og derfor  indgår dette projekt i et internationalt forskningssamarbejde  under navnet CLEAR-projektet. I projektet indsamles viden om behandlingsform, eventuelle bivirkninger og DNA fra flere tusinde patienter med og uden bivirkninger fra Australien, Europa, USA og Japan. Den opnåede viden skal bruges til at forbedre behandling af leukæmi hos børn, så patienter kun får intensiv behandling, hvis deres sygdom kræver denne form for behandling.

Færre gener af strålebehandling til børn 

Maja MaraldoLæge i Onkologisk Klinik, Maja Vestmø Maraldo, har fået 1,5 mio. kr. til at undersøge, om man kan minimere antallet af senfølger ved at bruge teknikken med dybt holdt åndedræt til børn og unge med kræftknuder i brysthule eller mave.  Teknikken går ud på, at patienten holder vejret fire til seks gange i 20 sekunder under behandlingen. Når patienten holder vejret, udvides lungerne og hjertet trækkes lidt ned i brysthulen. Organerne arbejder også mindre. Det gør det samlet set nemmere at strålebehandle mere præcist mod kræftknuden, og det mindsker den uønskede medbestråling af hjerte, lunger og bryster. Voksne patienter med brystkræft eller lymfekræft i brysthulen har gode erfaringer med teknikken og i dette projekt skal den udbredes og afprøves i behandling af børn og unge. Projektet er et samarbejde mellem Onkologisk Klinik, BørneUngeKlinikken og PET på Rigshospitalet og forsøget udføres i et samarbejde mellem de nordiske lande.




Redaktør