Jeg var stolt over de kollegaer, der konkret og medrivende præsenterede deres projekter. Og imponeret over det mod, patientrepræsentanterne viste ved at formidle deres personlige historier på en medrivende måde. Fx fortalte Annette Torp, fra Onkologisk Kliniks patientpanel, om hvordan små forandringer – som at huske ens navn - kan gøre en kæmpe forskel. På samme måde som med et kalejdoskop, hvor en lille drejning skaber et helt nyt motiv.
Patientinddragelse er ikke raketvidenskab. Patientinddragelse kræver mod og begejstring, at vi prøver os frem og tør indrømme vores fejl. Og så kræver det evnen til at lytte til patienterne, der ser vores blinde pletter og at vi gør brug af empati – såvel som vores dygtighed, for rigtigt at komme på banen. Dét – og meget mere – handlede dagen om.
Af Katrina Pitt Winther, projektleder for Planetree i Finsencentret