Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd

​Kræftforsker og scleroseforsker får postdoc-bevillinger

Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom bevilger i år postdocs til ni unge forskere. To af bevillinger går til forskere fra Rigshospitalet: Eliza Glodkowska-Mrowka fra Finsenlaboratoriet og Stig Præstekjær Cramer fra Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. 

Eliza Glodkowska-Mrowka, læge og Ph.d. fra Polen, har fået dette års største postdocbevilling fra Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom: 2,8 mio. kroner. 

Hun skal arbejde med en aggressiv form for blodkræft - Akut Myeloid Leukæmi - og specielt finde ud af, om et protein, MLL5, udgør et muligt terapeutisk mål for fremtidens AML behandling, som på sigt kan komme AML patienter til gode. I hvert fald er proteinet nødvendigt for væksten af leukæmiceller i mus, hvorimod normale celler fint kan undvære det.


Læge​, Ph.D. Eliza Glodkowska-Mrowka

Prognosen for AML er meget dårlig, og kun ca. ¼ del af patienterne er i live fem år efter at diagnosen er stillet. 

- På trods af, at vi ved mere og mere om biologien for AML, har behandlingsmetoderne, herunder specielt kemoterapi, kun ændret sig i relativ begrænset grad over de sidste 30-40 år, og der er således et stort behov for at udvikle nye strategier til målrettet at ramme leukæmiceller, siger Eliza Glodkowska-Mrowka .  

Hun har været på Finsen Laboratoriet på Rigshospitalet og Københavns Universitet siden august sidste år, og hendes mål er klart: Hun vil have sin egen forskningsgruppe.

- Skal det lykkes, måtte jeg ud af min comfort-zone for at blive dygtigere fagligt, udfordre mig selv i et nyt miljø og udvikle mit netværk, siger hun. 

Hun skal knyttes til professor Bo Porses gruppe og siger, at den store fordel for hende er, at forskningen er relateret til det, hun har arbejdet med før, men også med et fokus på emner, der er relativt nye for hende.

Forsker for at undgå bivirkninger - og unødige udgifter

De senere år har lægerne fået mulighed for at tilbyde sclerosepatienter flere nye effektive behandlinger. De kan dog have meget alvorlige bivirkninger og er også dyre. Derfor har Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom nu givet Stig Præstekjær Cramer, læge, PhD, Rigshospitalet, Glostrup, en bevilling, så han de kommende to år kan forske i, om man kan finde dem, behandlingen ikke virker på. I givet fald kan man spare patienter for unødige bivirkninger af en behandling, som alligevel ikke virker, og også spare samfundet store unødige udgifter.  

Stig Præstekjær Cramer har arbejdet med multipel sklerose gennem de seneste 4 år i forbindelse med sin PhD.


Læge, Ph.D. Stig Præstekjær Cramer 

Sygdommen er den hyppigste årsag til uhelbredelig lammelse hos unge voksne i den vestlige verden, med 400.000 tilfælde i Europa alene og en stigende forekomst især blandt kvinder. 

Trods 170 års forskning ved endnu ingen, hvorfor man får sclerose, men et par ledetråde er D-vitamin mangel og immuncellernes evne til at krydse over den såkaldte blod-hjerne barriere. 

Blod-hjerne barrieren - en stort set uigennemtrængelig barriere mellem blodet og hjernevævet - er central for den forskning, Stig Cramer skal i gang med. Med en helt ny MR metode, der meget præcist kan måle selv små ændringer i tætheden af barrieren, vil han og kollegaerne måle tætheden af barrieren hos patienter og forhåbentligt finde frem til, om man derved tidligt kan identificere dem, behandlingen ikke virker på. 

Læs mere om Stig Præstekær Cramers forskning på videnskab.dk





Redaktør