4.000 prøver sendes fra USA til Rigshospitalet for specialanalyse

​​Med et tilbud om en hidtil uset præcision i typebestemmelse af hiv-virus har et amerikansk ledet internationalt forskningsprojekt valgt Enhed for Genomisk Medicin som samarbejdspartner til at analysere godt 4.000 prøver fra hiv-smittede patienter. 

​​

I denne uge starter analysen af de første små kasser med blodprøver fra det internationale START-studie til Enhed for Genomisk Medicin. Mere end 4.000 prøver vil komme fra USA til Blegdamsvej i løbet af de næste måneder. Her skal prøverne analyseres i enhedens laboratorium, efter de er blevet forbehandlet i AIDS-laboratoriet. Opgaven på knap 5 mio.kr. er finansieret af det amerikanske National Institute of Health og er en del af et forskningsprojekt, der arbejder på at forbedre behandlingen af hiv-smittede i hele verden.

Rigshospitalet er valgt til at løse opgaven på grund af usædvanlig stærke kompetencer indenfor avancerede genanalyser:​

- Hiv-virus består af en blanding af mange forskellige virusvarianter. Normalt skal der være mindst 20% af  en af bestemt virusvariant i en prøve, for at den kan identificeres. Men med det udstyr og de mennesker, som er her, kan vi identificere de enkelte virusvarianter,  selvom der kun ned til 1% til stede i prøven, fortæller Rasmus Lykke Marvig, der er civilingeniør og projektleder for den store opgave. 

Kendskabet til de forskellige virusvarianter er vigtig for at kunne give målrettet behandling til den enkelte patient – nogle varianter spredes fx ekstra hurtigt, mens andre er resistente overfor bestemte typer medicin.​

Målrettet satsning bag succes

Det er flere års satsning på genomisk medicin, der nu udmønter sig i den prestigefulde opgave, forklarer klinikchef, professor Finn Cilius Nielsen: 

- Teknologien bag analyserne hedder Next Generation Sequencing og er i sig selv velkendt flere andre steder i lille skala. Men med økonomisk støtte både fra hospitalet og eksterne midler har vi her samlet en større enhed på dette område. Det er meget ressourcekrævende at sætte de præcise analyser op og kræver stor kompetence hos specialisterne, og det har vi fået med de rammer, der er opbygget gennem de seneste fire-fem år. 

Selve analysen bygger på nanoteknologi, hvor man udfører mange reaktioner samtidig på en mikrochip:  - I første fase forbereder vi prøven og spreder den meget tyndt ud på en mikrochip, som er 2 cm bred og 10 cm lang. Prøven fotograferes så i et særligt apparat ved meget høj opløsning. Billedet viser, hvordan flere milliarder små DNA-sekvenser fordeler sig. Det mønster sammenligner vi så med databaser over de forskellige hiv-varianter og identificerer hvilke typer, der er i prøven, forklarer Rasmus Lykke Marvig. ​

Fra forskning til behandling

Arbejdet med den nye opgave kommer også til at gavne Rigshospitalets patienter: 

- Lige nu foretager vi en almindelig standardtypebestemmelse på hospitalets egne hiv-patienter. Det vil være oplagt, at vi fremover bruger den mere præcise test, som vi nu får stor rutine i, så det bliver et generelt tilbud, siger Finn Cilius Nielsen. 

Dermed bliver der mulighed for mere målrettet behandling af den enkelte patient.​

​Fakta

  • ​Holdet fra Enhed for Genomisk Medicin, som vil skal udføre opgaven, består Marc Bennedbæk (civilingeniør), Rasmus Lykke Marvig (civilingeniør, ph.d.) og Finn Cilius Nielsen (klinikchef, professor). 
  • Opgaven udføres som en del af den forskningsinfrastruktur som er tilvejebragt af Centre of Excellence for Personalised Medicine of Infectious Complic​ations in Immune Deficiency (PERSIMUNE).
  • De godt 4.000 prøver, der skal analyseres, stammer fra det internationale START-studie, som er styret af International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials (INSIGHT). 
  • START står for “Strategic Timing of AntiRetroviral Treatment” og har fokus på at undersøge hvornår det er bedst for hiv-smittede at påbegynde behandling.
  • I studiet er der indsamlet prøver fra 4.688 hiv-smittede i 35 lande.​
  • Professor Jens Lundgren fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet er en del af START-studiets styregruppe.
  • Resultater fra START studiet udgivet i New England Journal of Medicine med Jens Lundgren som hovedforfatter førte i sommeren 2015 til, at WHO ændrede sin anbefaling om behandlingsstart, efter studiet viste entydigt positive resultater ved tidlig behandlingsstart.
Redaktør