Dansk forskningssamarbejde med NASA

Ny forskning om hjernens normaltryk i vægtløs tilstand hos astronauter skal give ny viden og muligheder for ny medicinsk behandling af patienter med vand i hovedet.
Hvad sker der, når tyngdekraften forsvinder? Hvordan påvirker det astronauter at være i vægtløs tilstand i rummet?  Og hvordan kan svar på sådanne spørgsmål bruges i behandlingen af patienter på jorden?

Det ved Lonnie Grove Petersen, læge og ph.d. ved Københavns Universitets Biomedicinsk Institut. Hun har netop fået et postdocstipendie til forskning i udlandet på 3.793.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden. I samarbejde med forskere fra NASA skal hun ved University of California og Johnson Space Center finde måder at regulere hjernetryk hos såvel astronauter i rummet som hos patienter på jorden. Hovedparten af forsøgene, der starter maj 2016, udføres i samarbejde med NASA. De kliniske forsøg udføres på Rigshospitalet. 

Læge, ph.d. Lonnie Grove Petersen fortæller
- Vi håber at kunne levere et direkte rum-medicin til patient spin-off. Patienter med forhøjet tryk i hjernen udviser nemlig mange af de samme symptomer, som astronauter i rummet: Hovedpine, kvalme, nedsat syn og ophobning af væske bagerst i øjet. 

- Samtlige astronauter beskriver, at der kommer mere blod i hovedet, idet de bliver vægtløse. Forhold, der er bekræftet ved direkte måling af hjernens tryk hos nogle astronauter. En mulig årsag er omfordeling af blod ved vægtløshed. Det fører til øget central blodfylde - og muligvis også øget blodfylde i hovedet, som sandsynligvis giver anledning til en lille, men vedvarende stigning i hjernens tryk og forstyrrelser i hjernens normale væskedynamik. 

- Problemerne med forhøjet tryk i hjernen giver kliniske udfordringer, fordi vi mangler viden om de mekanismer, der regulerer trykket. Vi har brug for data og ny viden om den normale og patofysiologiske sammenhæng mellem fordeling af blodvolumen og hjernens tryk. Får vi denne viden, giver det mulighed for at introducere nye, ikke-invasive måder at regulere hjernetryk på hos astronauter i rummet og hos patienter på jorden. 

”Tryktemperatur” som udfordring
Vi kan alle få sygdommen vand i hovedet (hydrocephalus). Sygdommen kan være medfødt, opstå som komplikation til anden sygdom fx meningitis, hjerneblødning, svulster eller trafikulykker, og når hovedet på anden vis bliver udsat for slag og stød.  

Professor, dr. med. Marianne Juhler, Neurokirurgisk klinik, har som største kliniske og forskningsmæssige interesse trykforhold i hjernen og sygdomme i hjernens trykregulering og vandtransport.  

- Det er et problem, at vi ikke kender det normale tryk i hovedet på samme måde, som vi kender den normale temperatur, det normale blodtryk og normalværdierne på en stor række blodprøver. Det skyldes, at vi ikke på samme måde kan tage ”tryktemperaturen på hjernen” og få at vide, hvad der er normalt hos raske. For trykket er dynamisk, også inden for døgnet, ligesom det ændrer sig alt efter om vi ligger vandret, om vi står, nyser, løber eller går. Så ”tryktemperaturen” er en vedvarende udfordring. 

Livslang symptombehandling 
- Behandlingen af hydrocephalus er i sin grundsubstans symptombehandling og ”den samme”, som den har været i de sidste 50 år. Vi mindsker overtrykket ved gennem livreddende dræn at lede spinalvæske væk fra hjernen til bughulen eller hjertet, hvor væskens absorberes. Mange patienter må imidlertid gennem mange re-operationer, fordi drænene af forskellige grunde stopper helt eller delvist til og i øvrigt virker forskelligt fra patient til patient. Derfor er nye data og ny viden om de normale trykforhold i hjernen alfa og omega for at kunne tilbyde nye bedre, mere skånsomme behandlinger til patienter på jorden.  

af ​Lisbeth Westergaard


Redaktør