Rigshospitalets epilepsiforskning modtager 1,1 mio.

To epilepsiprojekter har tilsammen modtaget godt 1,1 mio. kr. Pengene går til forskning i forebyggelse af knogleskørhed for epilepsipatienter og test af en øresnegl til at begrænse epilepsianfald. 
Hvorfor får op mod hver anden epilepsipatient knogleskørhed, og hvordan kan det forebygges? Det skal overlæge Noémi Becser Andersen og ph.d.-studerende Sarah S. Diemar fra Epilepsiklinikken, Rigshospitalet forsøge at finde et svar på. Deres forskningsprojekt har modtaget to fondsbevillinger på henholdsvis 350.000 og 327.500 kr.   

Èn af de ret oversete bivirkninger ved epilepsimedicin er risikoen for knogleskørhed. Op mod halvdelen af alle patienter med epilepsi udvikler knogleskørhed. For dem, det rammer, er det ensbetydende med en øget risiko for knoglebrud, nedsat livskvalitet og en øget dødelighed. 

Øresnegl skal behandle epilepsianfald 

Professor Anne Sabers fra Epilepsiklinikken, Rigshospitalet modtager 463.664 kr. til at teste en øresnegl, der kan begrænse anfald hos mennesker med epilepsi. Et projekt der foregår i samarbejde med IT-Universitetet.

En tredjedel af alle epilepsipatienter kan ikke hjælpes med medicin. Nogle kan i stedet få reduceret deres anfald ved hjælp af en nervus vagus stimulator (VNS), der traditionelt indsættes under huden nær armhulen og stimulerer vagusnerven med elektriske impulser. Elektroden vikles om vagusnerven og kan derfor ikke fjernes igen.

Håbet er, at øresneglen, t-VNS, har samme behandlingssucces som den traditionelle VNS-behandling, så man kan blive behandlet med nervestimulatoren uden at have en indopereret elektrode resten af livet. 

Bevillingerne til de to forskningsprojekter kommer fra Dansk Epilepsiforenings forskningsfond, Inge Berthelsens legat og Jascha Fonden. 



Redaktør