Et nyt studie fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik dokumenterer, at Fertilitetsrådgivningen kan få en vigtig præventiv effekt i forhold til barnløshed.
519 kvinder fik en konsultation i Fertilitetsrådgivningen og blev spurgt om deres forsøg på at blive gravide to år efter deres konsultation i Fertilitetsrådgivningen.
Efter to år havde 352 kvinder forsøgt at blive gravide. Af de 352 kvinder, var 259 blevet gravide, 74 prøvede stadig og 19 havde givet op ved to års opfølgningen.
Studiet viste, at de kvinder, der blev vurderet til at have høj risiko for nedsat frugtbarhed, havde 75 % øget risiko for at bruge mere end 12 måneder på at blive gravide i forhold til de kvinder, der var vurderet til at have lav risiko.
Afdelingslæge Kathrine Birch Petersen fra Fertilitetsklinikken har været primus motor i undersøgelsen og har netop færdiggjort sin ph.d. om Fertilitetsrådgivningen.
Kathrine Birch Petersen understreger, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da opfølgningsperioden er forholdsvis kort.
- Dog tyder det på, at konceptet fertilitetsrådgivning kan være et værdifuldt redskab for kvinder og mænd til at planlægge deres børn, før tiden løber fra dem, forklarer hun.
Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet er den første af sin art i verden. Fertilitetsrådgivningen startede i 2011 på Rigshospitalet og er en del af Øresundssamarbejdet ReproUnion støttet af EU-midler. Formålet er at forebygge barnløshed. Siden start har over 2000 kvinder og 600 mænd fået rådgivning om deres frugtbarhed. Lignende klinikker er nu startet i Malmø, Holbæk, Hvidovre, Herlev og Southampton.
En konsultation i Fertilitetsrådgivningen består af en ultralydsskanning, en blodprøve til at måle ægreserven (AMH) og et risikovurderingsskema. Risikovurderingsskemaet indeholder kendte og mistænkte faktorer, der kan betyde nedsat frugtbarhed. F.eks. alder, lav ægreserve, tidl. underlivsinfektioner, rygning, BMI og moderens alder ved menopause. Ud fra skemaet blev kvinderne vurderet til at have høj, mellem eller lav risiko for nedsat frugtbarhed.