Hæderspris til kræftforsker

Professor, overlæge Ulrik Lassen, Onkologisk Afdelings Fase 1 Enhed ved Rigshospitalet, har modtaget Lise og Gunnar Wærums fonds kræftforskerlegat. ​


Uddelingen af prisen sker som en anerkendelse af Ulrik Lassens betydningsfulde indsats for at udvikle målrettet individuel behandling til kræftpatienter. Hans forskning har fokus på at anvende genanalyser af den enkelte kræftpatient til målrettet behandling sa​mt på at undersøge kroppens resistensmekanismer, der er med til at afgøre, om en bestemt medicin virker på en patient. 

Lise og Gunnar Wærums fond giver også prisen som en anerkendelse af Ulrik Lassens arbejde for at opbygge et samarbejde med kræftafdelinger i hele Danmark om at give uhelbredeligt syge kræftpatienter mulighed for at teste den nyeste kræftmedicin. Denne indsats foregår i Fase 1 enheden, som Ulrik Lassen er leder af.

Hædersprisen er på 40.000 kr., der skal anvendes til studierejser.

Ulrik Lassen har været formand for Dansk Selskab for Cancerforskning, og siden 2013 har han været formand for de danske kræftlægers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi. 

Redaktør