På detektivarbejde i stamtræer

​Både familiehistorier og avancerede gentests er vigtige værktøjer, når Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme sætter ind for at opspore, forebygge og behandle 21 forskellige hjertelidelser

Arvelige hjertesygdomme kan være dødelige, hvis de ikke opdages i tide. Bliver de opdaget, er der gode muligheder for forebyggelse og behandling. Men kun et lille mindretal af de cirka 60.000 danskere, som har en arvelig hjertelidelse, kender til deres sygdom. 

Den skævhed arbejder den tværgående Enhed for Arvelige Hjertesygdomme på at rette op på gennem et systematisk, tålmodigt detektivarbejde – og med hjælp fra patienternes stamtræer og avancerede genetiske undersøgelser. 

Frontlinjen befinder sig i Hjertemedicinsk Klinik. Her reagerer lægerne, hver gang en patient på Rigshospitalet diagnosticeres med en af godt 20 hjertelidelser, som man ved, er arvelige. Patienten overgår til specialisterne i enheden og får tilbudt en gentest og undersøgelse af deres nærmeste slægtninge. 

- Ved stort set alle kendte arvelige hjertesygdomme skyldes sygdommen en mutation i et enkelt gen. Dermed har hver af de nærmeste slægtninge 50% sandsynlighed for at have arvet samme genfejl - og dermed for at udvikle samme lidelse. Hvis sygdommen bliver opdaget, kan også slægtninge følges og eventuelt komme i forebyggende behandling, så de undgår at udvikle sygdommen. Derfor vil vi gerne opspore så mange som muligt, fortæller overlæge, professor Henning Bundgaard fra Hjertemedicinsk Klinik. 

Tæt på familier

Når en arvelig hjertesygdom er konstateret, får patientens nærmeste slægtninge tilbudt en udredning, og et stamtræ bliver tegnet op. Første skridt er en informationssamtale med en sygeplejerske i hjerteambulatoriet, der skal ruste slægtninge til at beslutte, om de vil undersøges. Her får de information om den konkrete sygdom, udredningsforløbet og behandlingsmuligheder. Samtalerne er meget forskellige, fortæller sygeplejerske Hannah Henley. 

- Nogle familier kommer, fordi en ældre slægtning har fået en sygdom i en sen alder. De er ikke særligt bekymrede, og her skal vi gøre dem opmærksomme på, at de måske finder ud af, at de har en sygdom. Den næste familie kan være ramt af en stor sorg over et pludseligt dødsfald og være bange på deres børns eller deres egne vegne. 

Langt hovedparten tager imod tilbuddet, men nogle takker nej eller kommer tilbage efter flere år – for eksempel i forbindelse med, at de ønsker at få børn. Hvis slægtningene tager imod tilbuddet, bliver de udredt af hjertelæger, og de kan få tilbudt en mere enkel gentest, der undersøger, om de har den bestemte mutation, som er fundet i deres familie. 

Træer på tværs i landet

Stamtræet og resultaterne tegnes ind i det webbaserede system Progeny, der viser de løbende resultater af detektivarbejdet: Hvem er de forskellige familiemedlemmer, hvem har genet, der disponerer for sygdom, hvem har ikke. Træet kan udvides med flere familiemedlemmerne, som årene går og bruges af hjertecentrene i hele landet. På den måde kan flere centre bygge videre på slægtstræerne. 

Vi har efterhånden registreret mere end 2.200 familier her på Rigshospitalet alene. Næste skridt bliver en undersøgelse af, hvordan det går slægtningene, hvor mange af dem, der sættes i behandling, og at undersøge om den tidligere behandling i praksis reducerer eller måske helt eliminerer udviklingen af sygdom, siger Henning Bundgaard. ​

Teknologi og viden bag gentest​​

​​Gentest for arvelige hjertesygdomme udføres i Klinisk Biokemisk Afdelings enhed for Molekylær Genetisk Diagnostik, der indgår i Enhed for Arvelige Hjertesygdomme. Her hjælper bl.a. en avanceret maskine til gentest – Next Generation Sequencing – med til at analysere patientens gener, inden de bliver vurderet af en læge. 

- Det tager noget tid, og det kan være ret besværligt at præparere prøverne, men teknikken er det mindste element. Det store arbejde ligger i at fortolke data og beskrive fundene til klinikerne. Nogle arvelige hjertesygdommes genetik er meget velbeskrevet, men i andre tilfælde er der brug for et mere kritisk blik på de referencer, der er til genet i litteraturen, for eksempel hvis der er tale om et ældre studie, fortæller overlæge, professor Anne Tybjærg Hansen fra Molekylær Genetisk Diagnostisk enhed.

De mest komplekse udredninger foretages som regel på den første patient. 
- Her screener vi patientens gen og kan finde tre mulige udfald: Patienten har en sikker sygdomsfremkaldende mutation, en potentiel sygdomsfremkaldende mutation, eller vi finder ikke en mutation, forklarer Anne Tybjærg Hansen. 

Ved sikre og mulige mutationer bliver patientens slægtninge tilbudt udredning og en gentest, hvor der kigges efter de berørte mutationer. Hvis der ikke findes en mutation, vurderer enheden patienten ud fra den konkrete diagnose og familiens sygdomshistorie.
- Selv om vi ikke finder noget, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en arvelig sygdom i familien – vi har bare ikke fundet den, siger Anne Tybjærg Hansen.


Redaktør