Gravide er mindre udsat for hormonforstyrrende stoffer

​Gravide kvinder i Danmark har nu et lavere niveau af de hormonforstyrrende stoffer phthalater end kvinder fra Sverige og USA havde for bare få år siden, viser ny forskning fra Syddansk Universitet og Rigshospitalet.

 
En gruppe forskere fra Syddansk Universitet har i samarbejde med Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion undersøgt 565 danske kvinder under graviditeten. Den anogenitale afstand blev målt på i alt 245 drengebørn. Den anogenitale afstand er afstanden melle​​m endetarm og penis. 

I adskillige dyreforsøg er det påvist, at når gravide hunner udsættes for nogle af de hormonforstyrrende stoffer, f.eks. nogle af de mest almindelig brugte plastikblødgørrere stoffer, phthalaterne, så fødes deres hanlige afkom med signifikant kortere anogenital afstand, hvilket tyder på en feminisering af handyrene. 

Hos mennesker har forske​​rne også påvist en sammenhæng mellem en kortere anogenitale afstand hos de nyfødte drengebørn, hvis mødre under graviditeten var eksponeret for høje phthalat-niveauer. Det er interessant, idet den anogenitale afstand er sammenhængende med mænds testoteronniveau og sædkvalitet.  

I den nye danske undersøgelse viste forskerne, at de danske kvinder havde et lavere niveau af phthalater i deres urin sammenlignet med phthalat-​niveauet for bare få år siden hos kvinder i svenske og amerikanske undersøgelser. Og den anogenitale afstand hos​ de nyfødte drengebørn i Danmark var ikke nævneværdigt påvirket i modsætning til tidligere svenske og amerikanske studier.

Fostret er utroligt følsomt, og det man bliver udsat for i fostertilstanden har stor betydning for intelligens, sædkvalitet, vækst osv. Derfor glæder professor Tina Kold fra Klinik for Vækst og Reproduktion  i Juliane Marie Centret sig over resultatet:

 - De lave indhold af skadelige stoffer hos de danske kvinder i undersøgelsen, kan til dels være et resultat af de senere års øgede fokus på at undgå kontakt med hormonforstyrrende stoffer, forklarer hun. 

- En anden faktor, som kan være med til at forklare det gode resultat, er myndighedernes indsats for at få de blødgørende stoffer klassificeret som sundhedsskadelige, forklarer Tina Kold. Flere hormonforstyrrende stoffer, som tidligere var forbudt i Danmark, er nu også med på EU's liste over farlige, hormonforstyrrende stoffer, der bl.a. ikke må bruges i mærkede produkter. Samtidig gør miljømærkning som Svanen og økomærket det nemmere for forbrugerne at købe blandt andet creme og kosmetik uden kemi, vurderer professor Tina Kold.

Men der er stadig et stykke vej at gå, påpeger forskerne i undersøgelsen. Seniorforsker Hanne Frederiksen fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion, som også har medvirket til undersøgelsen forklarer; 

- Der er stadig mange hormonforstyrrende stoffer i nye såvel som gamle produkter, og hvor der ikke er noget krav om mærkning af produkterne, f.eks. byggematerialer, meget emballage, tøj, sko og legetøj til større børn osv. osv. Derfor har man som forbruger ikke en chance for at undgå netop phthalaterne, hvis ikke de direkte forbydes i vores forbrugerprodukter. Endvidere er der allerede studier, som viser, at man erstatter de 'farlige' phthalater med andre phthalater. 

- Det et problem, at man kan erstatte en blødgører, der er klassificeret som hormonforstyrrende, med en anden, der potentielt har samme skadelige virkning, forklarer Hanne Frederiksen. Der er flere stoffer, der skal undersøges og klassificeres og bør forbydes, påpeger hun. 

– Desuden er der mange andre kemiske stoffer, nye som gamle, som ingen kender effekten af endnu, forklarer hun.

I undersøgelsen af de gravide fra Odense, er det samlede niveau af de nyere phthalater, der ikke findes på EU's lister over farlige, hormonforstyrrende stoffer nu højere, end de gamle velkendte og klassificerede phthalater. Man kunne frygte, at niveauet for dem vil fortsætte med at stige, siger Hanne Frederiksen.

Projektet er støttet af Rigshospitalets og Odense Universitetshospitals forskningspulje til støtte er tværgående forskningsprojekter, Odense Kommune og Miljøstyrelsen. Klinik for Vækst og Reproduktion i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet indgår i samarbejde med forskerne på Syddansk Universitet om forskningen og analyser af alle prøverne.

I Odense Børnekohorten følger forskere 2552 børn født i 2010-2013 fra graviditet til barnets 18-års fødselsdag.  Målet er at samle ny viden om børns sundhed og trivsel og at omsætte den til konkrete indsatser og bedre forebyggelse​

Redaktør