Etnisk baggrund styrer effekt af kemobehandling

Børn med akut leukæmi tåler kemobehandling forskelligt alt efter etnisk baggrund. Jagten på skræddersyet behandling bliver derfor nødt til at inddrage etniske genvarianter for at forstå forskelle i evnen til at omsætte den giftige medicin.
Cellegiftanalyser i blodprøver fra 270 leukæmiramte børn fra Sydamerika og Asien har været undersøgt på børnekræftlaboratoriet, BonkoLab, på Rigshospitalet i forbindelse med et stort internationalt studie af børneleukæmi, som netop er publiceret i det ansete tidsskrift Nature Genetics. 

- En af hovedkonklusionerne fra studiet er, at forskellige etniske grupper har forskellige genetiske varianter i deres arvemasse, afhængigt af om man fx har asiatiske, sydamerikanske, afrikanske eller europæiske rødder, og at det kan have afgørende betydning for, om man får et godt og succesfuldt forløb i kemobehandling. Det nytter derfor ikke, at vi kun ser på vesterlændinge og finder de hyppigste og vigtigste varianter i deres arvemateriale, når vi udvikler personlig medicin. I så fald er det langt fra sikkert, at medicinen vil passe danskere, som har forfædre med anden etnisk herkomst, forklarer professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeklinikken. 

Det er ikke et tilfælde, at Rigshospitalet har stået for analysearbejdet i forbindelse med studiet, for Rigshospitalet er nemlig det eneste sted i verden, hvor man kan foretage den særlige DNA thioguaninnukleotid-analyse, der kan vise cellers evne til at omsætte og optage en særlig vigtig cellegift (6-mercaptopurin), der anvendes i behandling, og dermed afgøre, hvor høj dosis den enkelte patient kan tåle. 

Reagerer forskelligt ​på behandling

For nordiske børn med leukæmi gennemfører forskerne på BonkoLab hvert år titusinder af cellegiftanalyser for at kunne kortlægge den optimale behandling for patienterne, og flere af de analyser, der foretages, er ikke tilgængelige andre steder i verden. Er behandlingsintensiteten for lav, er der risiko for sygdomstilbagefald, og er dosis for høj, kan der være risiko for udvikling af ny kræftsygdom eller risiko for infektioner på grund af nedsat immunforsvar. 

- Vi stiler mod, at de mange bivirkninger til behandlingen kan undgås ved at tilpasse behandlingen til den enkelte patients arvemateriale. Det kan imidlertid kun til dels forklare, hvorfor patienterne reagerer forskelligt på behandlingen. Derfor er det også nødvendigt direkte at måle medicinkoncentrationer i patienternes blod. Nogle patienter er imidlertid i risiko for livstruende bivirkninger, hvis de får normale medicindoser. Det gælder særligt den gruppe af patienter, som er intolerante overfor medicinen, pga. en defekt i deres gener. De kan have stor glæde af, at man skræddersyr behandlingen tidligt i forløbet. 

Etnicitet og personlig m​​edicin

Videnskaben er kommet langt med kortlægningen af den fulde menneskelige arvemasse, herunder hos danske patienter, og det tegner til at blive et kæmpe fremskridt i den daglige patientbehandling, fordi den omfattende kortlægning af patienters DNA ikke længere er så bekostelig. Lige så vigtigt er det ifølge Kjeld Schmiegelow at få identificeret og beskrevet, hvordan forskellige behandlinger virker i forhold til relevante genvarianter, herunder patienternes medicinomsætning. Det gælder ikke mindst den endnu dårligt beskrevne faktor, etniciteten:

– Næsten al medicin er udviklet i den industrialiserede del af verden, især Europa og USA, og de gener, vi er vant til at fokusere på, forklarer ofte ikke bivirkninger til behandlingen, vi ser hos andre etniske grupper i samfundet. Og det er en alvorlig svaghed, hvis vi vil udrulle personlig medicin i større skala, siger han.

Amerikanske forskere fra St. Jude Children’s Research Hospital har stået i spidsen for det internationale forskningsprojekt, som har deltagelse af børneonkologiske centre, bl.a. i Danmark, USA, Asien og Sydamerika. Den danske del af projektet er støttet af Børnecancerfonden. 


​​
Redaktør