Farvel til rutine-kontrol efter kræft i underlivet

Gynækologisk Klinik har fra juni 2016 erstattet de traditionelle kontrolbesøg 4 gange årligt efter operation for kræft i underlivet med et skræddersyet opfølgningsforløb. I ønsket om at støtte patienternes egenomsorg tilbyder klinikken alle patienter et kursus i sygdomsforståelse og sym​ptomer efter behandlingsforløb for kræft i underlivet.

​I 2011 besluttede 'Task Force for Patientforløb på kræft- og hjerteområdet' under Sundhedsstyrelsen, at se på en bedre tilrettelæggelse af kræftpatienters kontrolforløb. En af de centrale beslutninger fra gruppens arbejde er, at den rutinemæssige kontrol af færdigbehandlede kræftpatienter skal afløses af individuelle planer med øget fokus på behovsvurdering og rehabilitering, som en integreret del af opfølgningen efter endt behandling.


 

Baggrunden for, at den faste kontrol skal ophøre for flere grupper af patienter, er, at risikoen for tilbagefald er meget lille, og generelt foreligger der ingen eller meget begrænset videnskabelig dokumentation for, at kontrol har nogen virkning på prognosen. 

De nye opfølgningsprogrammer er mere fleksible og betyder, at den enkelte patient får lagt sin egen individuelle plan sammen med lægen. For nogle patienter vil det betyde, at de relativt hurtigt afsluttes fra faste fremmødetider. Der er derfor i de nye opfølgningsprogrammer et krav til egen omsorg og ansvar. 

Gynækologisk Klinik har fra juni 2016 indført det nye opfølgningsforløb for alle patienter som er færdigbehandlede for kræft i underlivet i stedet for de tidligere faste kontroller. Tidligere kom alle patienter efter endt behandlingsforløb til fast kontrol ca. hver 3. - 4. måned i op til 5 år efter endt behandling. 

I det nye set-up ser klinikken kun patienterne obligatorisk til et enkelt ambulant besøg, der ligger ca. 1 måned efter endt behandling for kræft i underlivet. Til dette møde fastlægges et individuelt opfølgningsforløb for patienten, med nøje vurdering af, hvad der er lægeligt behov for, og hvad patienten har behov for af hjælp og støtte. For nogle patienter vil det betyde, at de helt afsluttes fra opfølgning, mens andre har brug for faste besøg af forskellig hyppighed, alt efter, hvad lægen, sygeplejersken og patienten i fællesskab vurderer, der er behov for. 

Opfølgningsplanen indeholder også skriftlig rådgivning, nyttige web adresser, kontaktinformationer, almindelige råd for levevis og symptomer, man skal reagere på. Patienten får planen med i hånden efter første besøg.

Der er ingen tvivl om at dette er en stor ændring for såvel patienter som sundhedspersonale og det kræver såvel kultur som holdningsbearbejdning. Der er heller ingen tvivl om, at det nye program tilgodeser nogle behov for særlige hensyn og mere bløde værdier, som ikke tidligere har været løftet, forklarer klinikchef Lene Lundvall fra Gynækologisk Klinik.

For at sikre patienternes egenomsorg bedst muligt og sikre, at patienterne er velinformerede om, hvad de skal være opmærksomme på efter endt behandlingsforløb på både det fysiske og psykologiske niveau har Gynækologisk Klinik etableret et tilbud om patientundervisning, kaldet opfølgningskursus, efter behandling for kræft i underlivet. 

Klinikken har i forvejen mangeårig erfaring med undervisning på patientkursus i onkologisk regi for såvel onkologiske som gynækologiske patienter. Klinikken tog derfor udgangspunkt i den erfaring og har etableret et opfølgningskursus i eget regi. Navnet 'opfølgningskursus' blev fundet i fællesskab med patienter, som ikke ønskede, at det skulle hedde patientskole eller patientundervisning, men opfølgningskursus. 

Opfølgningskurset for patienter efter behandling for kræft i underlivet, dvs. æggestokkræft, livmoderkræft, livmoderhalskræft og vulvakræft tager udgangspunkt i den erfaring. Kurset foregår over to dage; en fredag og den efterfølgende mandag, således at kursisterne har weekenden til refleksion. Kurset løber af stablen 10 gange årligt. 

Et tværfagligt team bestående af en læge, en sygeplejerske, en psykolog og en sexolog underviser på kurset. Kursisterne får dermed både en viden om deres sygdom, forløbet under udredningen og behandlingen samt hvilke symptomer de må forvente, som en almindelig følge af deres forløb, og hvilke symptomer, de skal reagere og handle på. Samtidig skaber kurset en ramme for at tale med andre patienter om de udfordringer, de oplever i forbindelse med forløbet.

Det er ønsket og målet, at vi med det nye opfølgningsforløb kan skabe en tryghed ved det nye program og en tryghed ved at vende tilbage til et 'normalt' liv efter endt kræftbehandling, fortæller Lene Lundvall. 

Det, det drejer sig om er, at reagere i tide på symptomer på eventuelt tilbagefald og at henvende sig med det samme, forklarer Lene Lundvall. 

Derfor får alle patienter også et telefonnummer til en specialsygeplejerske, som de kan henvende sig til, hvis der opstår symptomer, som de efter undervisningen ved, at de skal reagere på, forklarer hun.

Hvis patienten ringer og fortæller om symptomer, får hun en tid til fremmøde og undersøgelse hos læge hurtigst muligt, såfremt der er behov for det. Der er afsat daglige akutte tider i ambulatorierne til dette formål. 

Lene Lundvall vurderer, at tilbuddet er en stor gevinst for både sundhedsvæsnet og patienterne, da det muliggør et langt mere individualiseret og skræddersyet tilbud til den enkelte, frem for en fast model, der lægges ned over alle, uanset om der er behov for det eller ej. 

Redaktør