Lille chip giver livet tilbage til svært syge hovedpinepatienter

​Rigshospitalet er verdensførende i en behandling til patienter, der lider af den stærkt invaliderende sygdom Klyngehovedpine, også kaldet Hortons hovedpine, hvor patienten får indsat en lille chip i kraniet. En behandling der - sagt med patienternes egne ord - giver dem livet tilbage.​​​

​Foto​: Büro Jantzen

​De kan ikke passe et arbejde. De har svært ved at opretholde et socialt liv, og nogle af dem kan knap nok tage sig af deres egne børn. Sådan er virkeligheden for en del af de cirka 5000 danskere, der lider af Klyngehovedpine, også kaldet selvmordshovedpine eller Hortons hovedpine. Patienter, der lider af sygdommen, får kraftige og tilbagevendende hovedpineanfald i kortere eller længere perioder. Et anfald beskrives typisk som at få stukket en roterende kniv ind i øjet, og smerterne er så voldsomme, at mange slet ikke kan holde sig i ro under anfaldene. Nogle patienter påfører endda sig selv skade i et desperat forsøg på at fjerne fokus fra smerterne i hovedet og øjenområdet. 

​I mange år har behandlingen primært været medicinsk, men det er ikke alle patienter, der har haft glæde af den medicinske behandling, fordi medicinen enten ikke virker på dem, eller fordi de meget dårligt tåler medicinen pga. bivirkninger. Siden 2011 har en alternativ behandling været tilbudt på Rigshospitalet. Behandlingen går ud på, at en lille chip med en antenne indsættes ved et nervebundt bag overkæben under øjet. Når patienten kan mærke, at et anfald er under opsejling, aktiveres chippen ved at holde noget, der ligner en fjernbetjening, op til kinden. Remoten, som den kaldes, sender elektriske impulser ind i kraniet og bremser eller svækker dermed anfaldet.​

Fra fire timer til 20 minutter

Patienter med Hortons hovedpine udredes hos Dansk Hovedpinecenter under ledelse af professor Rigmor Jensen. De patienter, der vurderes at kunne få glæde af en operation, sendes videre til kæbekirurg Jørgen Rostgaard fra Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik. Han er den eneste i Danmark, der udfører operationen – og var sammen med professor emeritus Søren Hillerup den første i verden til at gennemføre operationen på en patient.

- Operationen foregår på den måde, at patienten kommer i fuld bedøvelse. Så laver jeg en gennemlysning, fordi jeg skal kunne se, hvor jeg arbejder i kraniet. Derefter finder jeg det korrekte nervebundt, hvor chippens antenne skal indsættes. Der er ikke uendelige placeringsmuligheder – det er et spørgsmål om millimeter. Så tjekker jeg, at chippen sidder rigtigt, og herefter bliver den fikseret med tre skruer. Endelig bliver patienten skannet for at se, om chippen ligger, hvor den skal, og for en sikkerheds skyld tester vi, om chippen virker. De første operationer tog op imod fire timer, i dag tager det mig ofte 20 minutter. Så der er sket en enorm udvikling, fortæller Jørgen Rostgaard.

Patienten bliver typisk udskrevet dagen efter operationen, og det ofte med en dundrende hovedpine.

- De fleste patienter vågner op med et voldsomt hovedpineanfald, fordijeg aktiverer et anfald, når jeg indsætter chippen. Selv erfarne narkosesygeplejersker blev i starten forskrækkede over at se, hvordan patienterne reagerer, når de vågner, fordi de har så voldsomme smerter. Heldigvis er operationen en engangsforestilling, for chippen kan i princippet sidde der for evigt, fortæller Jørgen Rostgaard.

Patient nr. 100

Der er god grund til at tro, at flere patienter, der lider af Hortons hovedpine, vil blive opereret i fremtiden, for undersøgelser af de patienter, der allerede er blevet opereret, viser, at langt størstedelen har stor gavn af indgrebet. 

- Patienterne er enormt taknemmelige for at få reduceret deres anfald. Der er faktisk en gruppe patienter, som grundet det operative indgreb helt stopper med at få anfald. Så er der en gruppe, som ikke bliver symptomfri, men som får reduceret intensiteten af deres anfald betydeligt, og endelig er der en stor gruppe, som får ændret hyppigheden af deres anfald betydeligt, fortæller Jørgen Rostgaard og fortsætter:

- Jeg har valgt at sige, at indtil jeg har opereret patient nr. 100, ser jeg alle mine patienter et år efter operationen, selv om jeg egentlig kan afslutte mit forløb med patienten, når de kommer en uge efter og får fjernet sting. Men ét er, hvad der står på et papir, noget andet er at sidde over for et menneske og kigge dem i øjnene og se, hvordan de har det. Til de samtaler kan jeg jo konstatere, at langt de fleste er meget glade og tilfredse. De siger selv, at de har fået livet tilbage. 

Patienterne fortsætter efter operationen til opfølgning, videre behandling og kontrol på Dansk Hovedpinecenter, der er gået i gang med at undersøge, om også visse grupper af migrænepatienter kan have glæde af denne type operation.

Den taktile fornemmelse

Selvom Jørgen Rostgaard har brugt mange års videreuddannelse på at blive kæbekirurg kommer hans tandlægebaggrund ham til gode, når han skal udføre det indgreb, der betyder en verden til forskel for patienter, der lider af Hortons hovedpine.

Det lyder relativt simpelt, når kæbekirurg Jørgen Rostgaard forklarer operationsforløbet for de knap 100 Hortons hovedpinepatienter, han har opereret i løbet af de seneste fem år. En lille chip sættes ind i patientens kranie og vupti, så bliver man (næsten) rask. Indgrebet er dog ikke helt så enkelt, indrømmer han, for det kræver både, at man er en erfaren kirurg, men også at man er i stand til at arbejde tredimensionelt. 

- For mine kolleger i udlandet er det en meget mærkelig ting, at jeg har en baggrund som kæbekirurg. Men når jeg kan finde ud af det her, så stammer det nok fra, at jeg er grunduddannet tandlæge, så jeg er vant til at arbejde spejlvendt og tredimensionelt. Og så skal man have det, der kaldes den taktile fornemmelse i fingrene, for jeg skal kunne mærke mig frem til, hvor jeg er i kraniet under indgrebet. Når jeg opererer, kigger jeg ikke så meget på patienten, men overvejende på en skærm. Ved langt de fleste operationer, åbner man op til selve operationsfeltet. Her opererer du delvis i blinde, forklarer Jørgen Rostgaard.

Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at det er Jørgen Rostgaard, der er manden bag omkring en tredjedel af alle operationer, der indtil videre er udført i hele verden.

- Vi er endt med at blive en slags hovedcenter for denne operation, og på den baggrund kan man godt sige, at vi er verdensførende, for vi er dem, der har udført langt de fleste operationer og har det største erfaringsgrundlag, siger Jørgen Rostgaard.

Jørgen Rostgaard kvier sig dog lidt ved prædikatet ekspert, men ikke desto mindre er det hans telefon, der ringer, når en klinik et eller andet sted i verden står med en kompliceret patient. Så rykker Jørgen Rostgaard ud, eller får transporteret patienten til Rigshospitalet. Noget der kræver ressourcer, et stort administrativt arbejde og en tæt koordination med Dansk Hovedpinecenter.

- Når vi har haft en patient fra udlandet, er det meget komplekst, både i forhold til økonomi, transport og tolkebistand. Der har jeg haft stor gavn af mange andre kolleger i centeret, fx centerøkonomerne og sekretærerne. Så det kan godt være, at det er mig, der behandler patienten, men der er en række andre relevante aktører, herunder særligt trænede og kvalificerede sygeplejersker, som er mindst lige så vigtige for, at vi kan have den position, som vi har i dag på dette felt, fortæller Jørgen Rostgaard og fortsætter:

- Det unikke og tætte samarbejde mellem Dansk Hovedpinecenter og Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik er et godt eksempel på, hvor meget vi kan opnå for patienterne, når forskellige specialer samarbejder på tværs af hospitalet.​

Redaktør