Ny metode til at måle AMH kan gavne ufrivilligt barnløse

​Hormonet AMH (Anti-Müllersk hormon) bruges ofte til at bestemme kvinders fertilitet, og derved hvor gode deres chancer er for at få børn.

Ny forskning fra Rigshospitalet sætter fokus på en ny metode til at måle nuancerne i AMH på – en metode med gode perspektiver for at optimere behandling for ufrivillig barnløshed og Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS). 

​​​'Jeg kan da stadig nå at få børn, kan jeg ikke?', det spørgsmål stiller mange kvinder i dag sig selv, hvor karriere, uddannelse og andre sociale normer gør, at vi bliver ved med at udskyde 'projekt baby'. Flere og flere henvender sig til fertilitetsklinikkerne for at få et svar på spørgsmål som: 'Kan jeg stadig nå at få børn?', og 'kan jeg vente lidt endnu, eller har jeg travlt?'.


I dag forsøger behandlere og forskere at besvare disse spørgsmål bl.a. ved at måle den totale mængde af hormonet AMH i kvindens blod. AMH dannes i folliklerne (æg-blærer­ne) hos kvinder, og AMH–koncen­tra­tio­nen bru­ges til at vurdere kvindens æg-reserve, fordi der er direkte sammenhæng med antallet af voksende follikler i æggestokkene og koncentrationen af AMH.

Forskere på Rigshospitalet har i et nyt studie fundet en måde til at måle meget mere nuanceret på hormonet AMH. I dag er det kun muligt at måle, hvor stor en koncentration af AMH en kvinde har – men ikke hvor meget af AMH, der er aktivt- eller inaktivt. Det betyder, at vi tidligere ikke har kunnet skelne mellem aktivt AMH, der er funktionelt, og inaktivt AMH, der i denne form ikke har nogen biologisk funktion, hvilket giver et klarere billede af hormonets faktiske aktivitet og kvindens fertilitet.

Forskerne på Rigshospitalet har fundet ud af, at man ved hjælp af helt nye specifikke antistoffer kan måle hvor meget AMH, der er aktivt og inaktivt.


- Vi forventer, at det vil kunne give en mere præcis vurdering af kvindens æg-reserve og dermed en bedre vurdering af kvinders fertilitet'. Det fortæller ph.d.- studerende Linn Salto Mamsen fra Reproduktions Biologisk Laboratorium i Fertilitetsklinikken på Juliane Marie Centret.  Hun har sammen men sin forskergruppe netop publiceret resultater fra forskningsprojektet i det internationalt annerkendte tidsskrift 'Molecular Human Reproduction'.

- Vi forventer, at den nuancerede metode i fremtiden vil kunne bruges i diagnostiske sammenhænge, fortæller hun.

- Man kunne forestille sig, at forholdet mellem aktivt- og inaktivt AMH kunne være af betydning for eksempelvis diagnosticeringen af PCOS, der er en af de hyppigste lidelser i underlivet blandt kvinder i den fødedygtige alder.

- PCOS er en hormonel ubalance, der kan lede til infertilitet, og kvinder med PCOS har netop et forhøjet AMH niveau. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at den nye raffinerede metode kan blive et vigtigt redskab til diagnosticeringen af kvinder med PCOS', uddyber Linn.

- Og der er mange andre aspekter af hormonet AMH, som det nye studie har åbnet op for, forklarer Line Salto Mamsen, som glæder sig til at arbejde videre med resultaterne i nye studier.

Studiet er publiceret i maj 2015 i det internationalt anerkendte tids​skrift 'Molecular Human Reproduction'. Projektet er støttet af Rigshospitalets Forskningspuljer og Novo Nordisk Fonden. Artiklen er udpeget af Molecular Human Reproduction til at være juni måneds mest interessante artikel og derfor blev highlightet på ESHRES hjemmeside i juni.


Redaktør