Danskerne oplever flere år med dårligt helbred på trods af stigende levealder

​Levealderen i Danmark er steget siden 1990, men den forventede levealder med godt helbred er ikke steget med samme hastighed. Lænde- og nakkesmerter, iskæmisk hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den største årsag til helbredsforringelse i Danmark

Danskerne lever længere, men den forventede levealder med godt helbred er ikke steget med samme hastighed, og en kompliceret kombination af dødelige og ikke-dødelige sygdomme er årsag til væsentlig helbredsforringelse ifølge en ny analyse af 306 sygdomme og følgevirkninger af ulykker.

Takket være et markant fald i dødsfald og sygdomme forårsaget af HIV/AIDS og malaria i det seneste årti samt væsentlige fremskridt i behandlingen af smitsomme sygdomme samt ernæringsmæssige sygdomme og sygdomme hos gravide og nyfødte, er befolkningens helbred på verdensplan blevet betydeligt forbedret. Den globale forventede levealder for begge køn steg med 6,2 år (fra 65,3 i 1990 til 71,5 i 2013), mens den forventede levealder med godt helbred steg med 5,4 år (fra 56,9 i 1990 til 62,3 i 2013).  

Den forventede levealder med godt helbred medtager ikke kun dødeligheden, men også påvirkningen af ikke-dødelige tilstande, dvs. år med handikap og år, der er tabt på grund af for tidlig død. Stigningen i den forventede levealder med godt helbred har ikke været så dramatisk som stigningen i den forventede levealder, og det ses, at folk i dag lever flere år med sygdom og handikap.

Det gælder også i Danmark. Stigningen i den forventede levealder for mænd siden 1990, 5,5 år, overgik stigningen for kvinder, 4,2 år, og mens mænds forventede levealder med godt helbred er steget med 4,6 år, er kvinders steget med 3,2 år. Den forventede levealder for kvinder i Danmark overgår imidlertid stadig mænds; 82 år i forhold til 77,8 år.  

“Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, 1990-2013: quantifying the epidemiological transition” er den første undersøgelse om dødelig og ikke-dødelig helbredsforringelse på tværs af lande. Undersøgelsen blev offentliggjort i det britiske tidsskrift The Lancet d. 27. august 2015, og blev gennemført af et internationalt konsortium af forskere, der arbejder på undersøgelsen Global Burden of Disease, og blev ledet af sundhedsforskningsorganisationen Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washington.  

Ændringer i den forventede levealder med godt helbred for mænd og kvinder mellem 1990 og 2013 var for de fleste landes vedkommende væsentlige og positive, men i en række lande, herunder Botswana, Belize, og Syrien, er den forventede levealder med godt helbred ikke meget højere end i 1990. 

"Det er opløftende at se, at den forventede levealder for danskerne er støt stigende," udtaler Thomas Truelsen, som er læge på Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, og medforfatter til undersøgelsen. "Den forventede levealder med godt helbred er nødt til at følge med den forventede levealder, hvis vi skal leve både længere og sundere. Disse data giver os det fulde billede af danskernes helbredstilstand, så vi kan adressere de mest alvorlige årsager til helbredsforringelse." 

Undersøgelsens forskere anvender DALYs, eller sygdomsjusterende leveår, til at sammenligne forskellige befolkningers helbred og helbredstilstande over tid. En DALY svarer til et sundt år, der gik tabt på grund af sygdommen, og måles ved summen af år, der gik tabt på grund af sygdommen og år levet med handikappet. 

I Danmark var de primære årsager til helbredsforringelse, målt ved hjælp af DALYs, i 2013 lænde- og nakkesmerter, iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), apopleksi, lungekræft, Alzheimers, faldskader, depressive lidelser, hudlidelser samt tyktarmskræft og endetarmskræft.  Flere af disse tilstande, herunder lungekræft og Alzheimers, var ikke blandt de primære årsager til helbredsforringelse på verdensplan.  

Ligeledes undersøges hvilken rolle den sociodemografiske status (en kombination af indkomst pr. indbygger, befolkningens aldersfordeling, fødselsrater og gennemsnitlig skolegang i antal år) spiller i forhold til helbredsforringelse. Forskernes resultater understreger, at den sociodemografiske status er årsag til mere end halvdelen af de forskelle, der ses på tværs af landene og over tid for visse primære årsager til DALYs, herunder sygdomme hos gravide og nyfødte. Undersøgelsen påpeger imidlertid, at den sociodemografiske status i langt mindre grad er årsag til variationen, der ses i forbindelse med sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes. 

"Faktorer som fx indkomst og uddannelse har stor betydning for helbredet, men giver os ikke det fulde billede," siger læge og direktør for IHME, Christopher Murray. "Tallene for den forventede levealder med godt helbred og helbredsforringelse på landeniveau kan bidrage til at sikre, at folk over hele kloden kan få et langt og sundt liv, uanset hvor i verden de bor." 

Primære årsager til helbredsforringelse eller DALYs i Danmark for begge køn, 2013
  1. Lænde- og nakkesmerter
  2. Iskæmisk hjertesygdom
  3. KOL
  4. Apopleksi
  5. Lungekræft
  6. Alzheimers
  7. Faldskader
  8. Depressive lidelser
  9. Hudlidelser
  10. Tyktarmskræft og endetarmskræft

The Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) er en uafhængig global sundhedsforskningsorganisation ved University of Washington i Seattle, der leverer grundige og sammenlignelige måleresultater af de mest alvorlige helbredsproblemer i verden, og evaluerer strategierne, der bruges til at komme problemerne til livs. IHME gør disse oplysninger bredt tilgængelige, så politiske beslutningstagere har de nødvendige den evidens til at tage velunderbyggede beslutninger om, hvordan ressourcerne til at forbedre befolkningens sundhed allokeres bedst.​

Redaktør