Ny forskning viser, at æggestoktransplantation er et sikkert og effektivt indgreb

Kvinder der får fjernet æggestokkevæv, efterfølgende får det opbevaret og derefter transplanteret tilbage på et senere tidspunkt har en god chance for at blive gravide og fuldføre graviditeten ifølge en undersøgelse af det største antal æggestokketransplantationer udført på verdensplan.​

Studiet, som bliver offentliggjort i dag (onsdag) i det førende medicinske tidsskrift inden for reproduktion Human Reproduction​, viser, at i nogle patienter kan transplanteret æggestokkevæv overleve i mindst ti år. Indgrebet synes desuden at være forbundet med en meget lille risiko for tilbagefald af den sygdom, der i første omgang var årsag til at vævet skulle fjernes. Læs hele studiet​ ​​i Human Reproduction​.

Kræftbehandling er typisk årsagen til at æggestokkevæv fjernes inden behandlingen påbegyndes i håb om at vævet kan transplanteres tilbage i patienten på et senere tidspunkt for at bevare kvindens fertilitet. Der har imidlertid været bekymring om, at det transplanterede væv kunne indeholde kræftceller, der kunne medvirke til at kræften kommer tilbage.

Dr. Annette Jensen, læge og ph.d.-studerende i Reproduktionsbiologisk Laboratorium i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, og hendes kolleger fra Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital har gennemgået resultaterne af 41 danske kvinder, som har gennemgået i alt 53 transplantationer med optøet æggestokkevæv. Kvinderne er blevet fulgt i 10 år efter transplantationen for at vurdere æggestokkenes funktion, kvindernes fertilitet og sikkerheden i forbindelse med indgrebet.

Annette Jensen udtaler: "Mange piger og unge kvinder som er blevet diagnosticeret med en sygdom som fx kræft har nu et realistisk håb om at blive helbredt, og om at kunne leve et normalt liv, men behandlingen af deres sygdom kan beskadige æggestokkenes funktion og derved forårsage sterilitet. Efterhånden som der er kommet større fokus på livskvalitet efter kræftbehandling, og der er sket en udvikling inden for metoderne til at fjerne, nedfryse, opbevare og transplantere æggestokkevæv, bliver det i stigende grad en integreret del af behandlingen at bevare kvindernes frugtbarhed. Da æggestoktransplantation stadig er på begynderstadiet, er det nødvendigt at undersøge virkningen og sikkerheden af transplantationen."

Det danske program for æggestoktransplantationer begyndte i 2000, og siden da har næsten 800 kvinder fået nedfrosset væv. I dette studie undersøgte forskerne resultaterne af kvinder, der havde gennemgået transplantationer fra 2003 til juni 2014.

Kvindernes gennemsnitsalder var på tidspunktet for nedfrysningen 29,8 år, mens deres gennemsnitsalder ved den første transplantation var 33 år. Ud af de 41 kvinder, ønskede 32 at blive gravide. Det lykkedes ti kvinder (31%) at blive gravide og få mindst et barn (i alt 14 børn). Dette tal inkluderer en kvinde i tredje trimester af sin graviditet. Derudover blev der foretaget to aborter, den ene fordi kvinden blev separeret fra sin partner, og den anden fordi kvinden fik et tilbagefald af brystkræft, en tredje kvinde aborterede i 19. uge af sin graviditet.

Otte børn blev undfanget på naturlig vis efter æggestoktransplantationen og seks børn blev undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning (IVF).

For tre kvinder er der gået mere end ti år siden de gennemgik transplantationen, for seks kvinder er der gået mere end otte år, og for 15 kvinder er der gået mere end fem år. For de resterende patienter er det mellem seks måneder og fem år siden de gennemgik transplantationen. "Vi undersøger stadig den fulde funktionelle levetid for transplanteret væv, fordi mange af disse kvinders æggestokke stadig fungerer," siger Anette Jensen.

For tre af de 41 kvinder, som har gennemgået en æggestoktransplantation, kom kræften tilbage: to fik et tilbagefald af brystkræft samme sted som deres oprindelige tumor, og en patient med Ewings sarkom fik også et tilbagefald. Forskerne udtaler, at ingen af disse tilbagefald synes at være relateret til transplantation af æggestokkevæv, og at der ikke er udviklet kræft i det transplanterede væv.

"Så vidt vi ved er dette det største antal æggestokkevævstransplantationer udført på verdensplan, og resultaterne viser, at transplanteret æggestokkevæv effektivt sikrer genoprettelsen af æggestokkenes funktion. I denne gruppe kvinder blev omkring 30% gravide. Personer, der overlever kræft er nu selv i stand til at få børn, og det øger deres livskvalitet betydeligt," siger Annette Jensen.

"Det er imidlertid vigtigt at følge op på de kvinder, der har modtaget transplanteret æggestokkevæv. Vi har ikke foretaget transplantationer på patienter der lider af leukæmi, eftersom æggestokkevævet i denne gruppe patienter kan gemme på ondartede celler." 

Foruden at hjælpe kvinder med at blive gravide, er genoprettelsen af æggestokkenes funktion også vigtig for genoprettelsen af et normalt niveau af kønshormoner, som tjener mange andre funktioner i kroppen som fx forebyggelse af overgangsalderen.

Annette Jensen og hendes kolleger vil fortsætte med at følge op på danske kvinder. "Vi håber, at vores resultater vil gøre indgrebet til en etableret metode i andre dele af verden, da dette er vigtigt i forhold til finansiering," konkluderer hun.
​​
Reproduktionsbiologisk Laboratorium er en del af Fertilitetsklinikken i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. ​
Redaktør