Jens Lundgren modtager pris for Excellence in HIV Medicin

​Jens Lundgren modtog EACS Award for Excellence in HIV Medicin  for det arbejde, som CHIP gennem de sidste 20 år har lagt i at forbedre evidensgrundlaget for behandling af HIV positive.

Professor Jens Lundgren

​Jens Lundgren er glad og stolt over at blive tildelt EACS Award for Excellence in HIV Medicin , og ser prisen som en anerkendelse af CHIP's mangeårige forskning i HIV.

”Jeg er repræsentant for en unik gruppe af forskere, som jeg er privilegeret at være leder for. CHIP har dedikeret lavet en række betydningsfulde opdagelser med global relevans for hvordan HIV positive personer bedst muligt behandles.” Siger Jens Lundgren og fortsætter ”Som lægelig forsker findes der ikke noget mere tilfredsstillende end at bidrage på denne måde til at forbedre prognosen og livskvaliteten for HIV positive personer, og bidrage til at Danmark er internationalt førende indenfor et væsentlig sygdomsområde med samfundssundhedsmæssig relevans.”

EACS Award for Excellence in HIV Medicin uddeles hvert andet år og til en person per gang. Prisen tildeles af en uafhængig award komité, der bl.a. har den tidligere Nobel-pris vinder Francoise Brun-Vezinet som medlem. Prisen blev uddelt d. 21. oktober 2015 ved åbningsceremonien for konferencen ”European AIDS Clinical Conference” i Barcelona.

”Det var en stor og glædelig overraskelse, at jeg blev tildelt denne award i år. Jeg er dybt taknemmelig for at blive udpeget af mine europæiske kolleager som modtager af prisen i år.” Siger Jens Lundgren. 


Redaktør