Traumeteam-træning: Godt samarbejde under pres kræver øvelse

Tiden er en væsentlig faktor i TraumeCentret. Få sekunder kan have betydning for, om patienterne overlever. Derfor er samarbejde og kommunikation vigtigt.  1300 medarbejdere fra mange faggrupper på tværs af Rigshospitalet har været igennem traumeteam-træning.

​​

På et leje i TraumeCentret ligger en kvinde og skriger af smerte. Hun er svært tilskadekommet efter en trafikulykke. 16 sundhedsprofessionelle står omkring hende. 

- Nu anlægger vi et pleuradræn, det kan godt gøre lidt ondt, siger afdelingslæge Ulrik Kähler fra TraumeTeamet.

Den 51-årige patient på lejet viser lægen, at hun har hørt, hvad han sagde. 
Teamlederen denne dag hedder Søren Rudolph. Hans rolle er at fortælle teamet om næste skridt i behandlingen og løbende give statusopdateringer. Flere i teamet arbejder koncentreret omkring kvinden, som ligger uroligt på lejet. 

IndenRigs er inviteret med til halvårlig traumeteam-træning, hvor ”patienten” på lejet er medicinstuderende. 

- Det er så utroligt vigtigt, at vi opnår forståelse for, hvorfor de andre gør, som de gør, fortæller Søren Rudolph, da øvelsen er slut.

Omkring 1300 speciallæger, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, portører og sekretærer fra hele Rigshospitalet har siden åbningen af TraumeCentret i 1999 deltaget i traumeteam-træning. Deltagerne træner en vanskelig situation med en svært tilskadekommet patient, så de er bekendte med modtagelsen og behandlingen ved et virkeligt ”traumekald”.  

Debriefing øger forståelsen mellem faggrupperne

Efter en halv times intensivt arbejde med at redde ”patientens” liv er der debriefing. De 16 deltagere samles i konferencerummet. Klinisk afdelingssygeplejerske Margrethe Lomholt er uddannet facilitator og har indgående kendskab til debriefingsteknikker.  Kommunikation, roller og relationer bliver gennemgået, og der bliver brugt videoklip. 
Deltagerne lytter koncentreret til hinandens oplevelser. Der er omkring ti erfarne og seks nye til hver øvelse:

- Vi gør meget ud af, at deltagerne bliver mødt med ligeværdighed og respekt af de andre i teamet. Den kultur gør det muligt også at få talt om det, der gik mindre godt. Selv om traumeteamet på Rigshospitalet generelt er utroligt dygtigt og professionelt, kan man altid blive endnu bedre, siger Margrethe Lomholt. 

- Generelt er deltagerne super dygtige, og øvelsen er en god måde at komme ind i systemet på. Vi sørger for, at der kan ske uforudsete ting, så deltagerne oplever et pres. Det er vigtigt at lære sin rolle i teamet at kende. Alle har et actioncard. Det fortæller præcis, hvad man skal gøre, tilføjer Anne Marie Sørensen, der er overlæge og anæstesiolog. Sammen med Margrethe Lomholt er hun ansvarlig for traumeteamtræningen. 

Closed loop forebygger farlige misforståelser

Tiden er en væsentlig faktor i TraumeCentret. Få sekunder kan have betydning for, om patienterne overlever. En særlig metode, som kaldes Closed Loop Kommunikation, øger patientsikkerheden.

- Når afsenderen giver en besked, gentager modtageren - i hvert fald i den ideelle verden. På den måde kan vi sikre, at beskeden er rigtigt forstået, siger Anne Marie Sørensen:

- Før i tiden kunne der være en tendens til, at vi faldt over det, der så værst ud hos patienterne. Man begyndte sommetider at behandle symptomer og kunne overse en ubehandlet indre blødning eller intrakraniel blødning. Når man som ​sundhedsprofessionel står midt i noget, kan man få tunnelsyn og miste overblikket. Teamtræningen forbedrer evnen til at prioritere, arbejde koncentreret med opgaverne og samtidig følge teamlederen. 

Teamlederne er uddannet speciallæger i anæstesiologi.

- Rollen kræver, at traumelederen kan træde et skridt tilbage fra behandlingen og fungere som en dirigent af et orkester, der sikrer at teamet spiller harmonisk sammen, forklarer Anne Marie Sørensen.

Redaktør