KFJ-pris styrker dansk-amerikansk forskningssamarbejde på hjerteområdet

​Forskningen i behandling af hjertesygdom får en saltvandsindsprøjtning på tværs af Atlanten, når Rigshospitalet uddeler den Internationale KFJ-pris mandag 30. november 2015.

​Rigshospitalets Internationale KFJ-pris går i år til John C. Burnett, kardiolog og professor på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, USA. Med prisen følger 1,5 mio. kr. til at styrke samarbejdet mellem Rigshospitalet og Mayo Clinic. I begrundelsen indgår bl.a., at John C. Burnett er i international topklasse på sit område, der omfatter forskning i hjertehormoner til gavn for diagnostik og stamcellebehandling i forbindelse med hjertesvigt.

- KFJ-prisen er sat i verden for at bygge bro mellem forskningsmiljøer fra Rigshospitalet og højtprofilerede internationale samarbejdspartnere, og vi kan med årets pris tage hul på et nyt og spændende kapitel i stamcelleforskningen på hjerteområdet, siger vicedirektør Per Jørgensen.​

Rigshospitalets Internationale KFJ-pris uddeles nu for femte år i træk takket være en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Prisen er på 1,5 mio. kr., hvoraf de 1,25 mio. kr. skal anvendes direkte til forskning, der udføres på Rigshospitalet eller i et tæt samarbejde med Rigshospitalet. Prisen gives til en international forsker på højt niveau. Forskeren skal have et eksisterende samarbejde med ét eller flere af hospitalets internationale forskningsmiljøer.

John C. Burnett: om persektiverne i at modtage KFJ-prisen og det kommende samarbejde med Rigshospitalet:

Jens Peter Gøtze: om indstillingen af Prof. John C. Burnett Rigshospitalets Internationale KFJ-pris

Redaktør