Målrettet ergoterapi skal hjælpe hoved-halskræftpatienter gennem strålebehandlingsforløb

​Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om hoved-halskræftpatienter kan have gavn af et målrettet ergoterapeutisk øvelsesprogram sideløbende med, at de får strålebehandling. Foreløbige studier peger på, at en forholdsvis lille indsats kan forbedre patienternes livskvalitet væsentligt og føre til hurtigere rehabilitering.

Ergoterapeut og ph.d.-studerende Sara Vinther Fredslund samme med hovedhalskræftpatienten Jens. - Foto: Lasse Bruun Jonassen.

Hvert år diagnosticeres 1300 danskere med hoved-halskræft, og af denne gruppe modtager i gennemsnit 300 patienter strålebehandling på Rigshospitalet.

Hoved-halskræftpatienter, der modtager strålebehandling, har stor risiko for at få problemer med at tygge, gabe og synke – enten i forbindelse med behandlingen eller flere år efter. Problemerne opstår, fordi vævet i halsområdet bliver beskadiget og stift på grund af strålingen.

Lovende resultater fra pilotprojekt
Mindre studier tyder imidlertid på, at hoved-halskræftpatienterne kan komme nogle af strålebehandlingens følgevirkninger i forkøbet ved hjælp af et målrettet ergoterapeutisk øvelsesprogram, bestående af synke- og mundåbningsøvelser samt almen styrketræning.

Ergoterapeut Sara Vinther Fredslund står bag det første større forskningsprojekt, der skal undersøge om et tilrettelagt ergoterapeutisk øvelsesprogram vil have en positiv effekt på synkefunktion, fysisk funktion og livskvalitet sammenlignet med den sædvanlige behandling af hoved-halskræftpatienter. 
Og Sara Vinther Fredslund er optimistisk. Hun har allerede set gode resultater fra et gennemført pilotstudie, hvor i alt 5 hoved-halskræftpatienter fulgte det målrettede ergoterapeutiske øvelsesprogram, mens de var i strålebehandling.  



Ergoterapeut Sara Vinther Fredslund håber at kunne rekruttere 240 patienter til projektet. Foto: Lasse Bruun Jonassen.

- Jeg fik udelukkende positive tilbagemeldinger fra de medvirkende patienter, der fortalte, at selvom det var hårdt at lave øvelserne på grund af smerter, kunne de mærke en umiddelbar effekt bagefter. Fortæller Sara Vinther Fredslund og fortsætter; - De foreløbige resultaterne virker lovende, men vi har brug for data fra mange flere patienter for at kunne konkludere noget. 

Derfor skal Sara snart i gang med at rekruttere hoved-halskræftpatienter til projektet. Håbet er, at kunne rekruttere i alt 240 patienter, som skal fordeles i hhv. en interventionsgruppe og en kontrolgruppe med 120 patienter i hver.

“Use it or lose it”
Alle patienter i projektet vil løbende blive testet og vurderet på hhv. synkefunktion, fysisk funktion og livskvalitet (efter 2, 6 og 12 måneder) sideløbende med, at de modtager strålebehandling. Og mens patienterne i kontrolgruppen vil modtage den sædvanlige behandling, skal patienterne i interventionsgruppen – sammen med en ergoterapeut – lave synke- og mundåbningsøvelser og styrketræne resten af kroppen.

- Det er helt afgørende at patienterne begynder på øvelserne fra det øjeblik, de påbegynder strålebehandlingen, fortæller Sara Fredslund og uddyber; Det handler grundlæggende om at holde gang i de strukturer i halsen, der gør synkning mulig. Musklerne i halsen er ligesom alle andre muskler. Hvis ikke de bliver brugt, bliver de slappe. Use it or lose it med andre ord.

For at optimere den generelle fysiske funktion, som også bliver påvirket under et kræftforløb, er det desuden afgørende, at patienterne i projektet laver almen styrketræning for hele kroppen foruden de øvelser, der styrker halsens funktioner.

Ergoterapeuten som støtte
Netop fordi genoptræningen er hårdt arbejde og involverer smerte, siger erfaringen, at mange patienter ikke får lavet øvelserne. I den forbindelse spiller ergoterapeuten en helt central rolle for den enkelte patient, som en stabil fagperson, der følger dem, viser dem øvelserne og holder dem op på aftalerne.


Ergoterapeuten spiller en central rolle for den enkelte patient. Foto Lasse Bruun Jonassen

- Men ergoterapeuten kan være mere end det, fortæller Sara Fredslund. Ergoterapeuten er også en person, patienten kan tale med, og erfaringen siger, at det ligeledes betyder meget, at patienten ikke stå alene med øvelserne. Der er faktisk én, der holder øje med, at øvelserne bliver lavet og følger og støtter patienten gennem hele det opslidende behandlingsforløb. Den personlige kontakt mellem patienter og terapeut spiller altså også en væsentlig rolle for rehabiliteringen.

Lille indsats med stort udbytte
Forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Onkologisk klinik (FINSEN), Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik (HOC), klinik for ergo- og fysioterapi (HOC) samt Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter og har fået støtte fra puljen Knæk Cancer, har potentiale til at ændre på den standardpraksis vi kender i dag med et sikkert og relativt billigt træningstilbud, hvor patientgruppen sandsynligvis vil have stor gavn af en tidlig indsats både under behandlingsforløbet og på længere sigt.

Af Lasse Bruun Jonassen

Redaktør