I et nyt forsøg skal forskere på Rigshospitalet sammen med europæiske eksperter undersøge, om det er muligt at erstatte helkropsbestrålingen før en knoglemarvstransplantation med en særlig kombination af tre former for kemoterapi.
Stamcelletransplantation er et effektivt middel i kampen mod leukæmi hos børn. Både til at bekæmpe kræften og sikre, at kræften ikke vender tilbage senere i livet. For at få optimalt udbytte af stamcelletransplantationen, skal barnet gennemføre et forbehandlingsforløb, kaldet konditionering, med kemoterapi og helkropsbestråling. Dette sikrer, at de tilbageværende leukæmiceller udryddes, og at de nye stamceller ikke bliver afstødt efter transplantationen.
Helkropsbestrålingen er, selv om det er en effektiv behandling, en metode med mange bivirkninger. Børnene overlever sygdommen og transplantationen, og kun få børn får tilbagefald af leukæmi. Men bestrålingen kan have alvorlige bivirkninger for barnet senere hen. Der er væsentlig risiko for, at børnene kan udvikle grå stær, at de bliver sterile, taber dele af håret, får hukommelses- og koncentrationsbesvær, nedsat hormonproduktion, samt at de får nedsat lungefunktion. Børnene har desuden øget risiko for at udvikle nye svulster. - Alvorlige konsekvenser for en ung, der håber på at kunne leve et normalt liv efter endt behandling.
I et nyt europæisk forsøg skal forskere på Rigshospitalet sammen med internationale eksperter undersøge, om det er muligt at erstatte helkropsbestrålingen med en særlig kombination af tre former for kemoterapi. Den nye metode, som afprøves, er ikke uden bivirkninger. Barnet risikerer formentlig fortsat nedsat hormonproduktion samt infertilitet. Desuden vil barnet formentlig fortsat få nedsat lungefunktion. Men der er samlet set sandsynligvis tale om langt færre og mindre alvorlige bivirkninger end ved helkropsbestrålingen.
Studiet er en stor international videnskabelig undersøgelse, som omfatter patienter fra Tyskland, Østrig, Holland, England, Tjekkiet, Tyrkiet og Italien samt en række ikke europæiske lande, herunder bl.a. Israel, Argentina, New Zealand, Sydafrika m.fl. samt alle de nordiske lande. Ved studiet sammenlignes standardkonditioneringen (kemoterapi med stoffet Etopofos og helkropsbestråling) med den eksperimentelle behandling (en kombination af tre typer kemoterapi uden strålebehandling). Studiet er opstået på initiativ fra erfarne børnetransplantationslæger ud fra et ønske om at undvære helkropsbestrålingen på grund af langtidsbivirkningerne.
Målet er at inkludere omkring 1.000 patienter i perioden 2013-2018 på verdensplan. De tre første danske patienter fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalets er nu inkluderet i forsøget, og den danske leder af forskningsprojektet, overlæge Marianne Ifversen, forklarer:
”Hvis forsøget viser, at det er muligt at undgå helkropsbestråling og i stedet anvende den nye kombination af kemoterapi, vil det være en helt fantastisk forbedring af børnenes livskvalitet efter endt behandling”.
Overlæge Marianne Ifversen
Hvert år får ca.15.000 børn konstateret kræft i Europa De fleste overlever bl.a. pga. mere og mere målrettet behandling. Derfor er der i dag mere og mere fokus på følgerne af den livreddende behandling og kvaliteten af livet efter end behandling.
Marianne Ifversen, overlæge
BørneUngeKlinikken