Formålet med camp'en var at sætte fokus på fremtidens forløb for børn, unge og fødende på Rigshospitalet. Hvordan skaber man naturlig sammenhæng med faglige funktioner i et got patientforløb, hvor personalet kommer til patienten? Hvordan skal tingene hænge sammen, for at brugerne får en god oplevelse, et godt forløb, - dvs. føler sig ventede og velkomne? Det var bare nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på camp'en.
Deltagerne omfattede både patienter og pårørende samt fagfolk fra forskellige dele af Rigshospitalet og Region Hovedstaden. Der var således både børn, mødre, fædre og voksne patienter, arkitekter, innovationskonsulenter, psykologer, jordemødre, medicoteknikere, arbejdsmiljørepræsentanter, lægesekretærer, fysioterapeuter, bioanalytikere, socialrådgivere, portører, en maskinmester, byggerådgivere, rengøringsassistenter, uroterapeuter, servicefolk, vvs-installatører og it-kyndige, der sammen med patienter, pårørende, læger, sygeplejersker og andre faggrupper bidrog med at sætte fokus på, hvad er skal til for at skabe de bedst mulige forhold og forløb for børn, unge og fødende.
Forud for camp'en havde forskellige faggrupper fra Rigshospitalet bidraget med faglige synspunkter, krav og ønsker til fremtidens ambulatorier, sengestuer, operationsstuer og fødestuer og flere patientforløb var blevet kortlagt i detaljer for at identificere flaskehalse, spild og mulige forbedringer.
Camp'en forløb over to dage, hvor der blev tænkt, tegnet og diskuteret og indgået kompromisser i stor stil. Og bygget afsnit og afdelinger i LEGO for at konkretisere alle tanker og ideer.
Trods mange forskelligheder og synspunkter, blev det tydeligt i løbet af dagene, at der var – for nogen overraskende - stor enighed om, hvad der skal prioriteres, for at patienterne oplever et hospital i verdensklasse. Hvor personalet kommer til patienterne. De deltagende selv beskriver det på følgende måde i evalueringen: "Det er gået op for mig de seneste 1½ døgn, at rigtig mange ting er der enighed om på tværs af alle faggrupper. Vi er enige om langt de fleste og vigtigste ting".
At det også var en udfordrende proces kom også til syne i evalueringen: "Det er svært at oversætte visioner (fx leg og læring) til konkrete planer" og "Det er svært at tænke […] kreativt og anderledes end det vi kender fra nuværende praksis", skriver en af deltagerne.
Blandt deltagerne var både en kræftramt dreng på 11 og hans mor, en baby og hans mor og en række voksne patienter og pårørende fra centret. Det at have patienterne med gjorde en stor forskel på hele camp'en, fortæller projektleder Anne-Mette Termansen. Ud over at have ideer og ønsker, som de fleste klinikere nok aldrig havde tænkt på, var patienterne også gode til at sætte fokus på det, der virkelig gør en forskel for patienterne, og som vi måske ikke lige tænker over i farten, fortæller hun.
Henrik, en af de forældre, der var med på camp'en fortæller: "Jeg er utrolig overrasket, fordi der er meget mere fokus på mig som pårørende, end jeg havde ventet. Både fra ledelsen og fra de faglige medarbejdere. De sidder og har nogle forskellige diskussioner, og så vender de sig lige om til mig og "hvordan ser jeg på det her billede," det havde jeg slet ikke forventet! Stor respekt for det, forklarer han.
En fremtidig fødeafdeling og børneafdeling blev bygget, diskuteret og præciseret med alle tænkelige funktioner involveret. Køkkenpersonale, servicefolk, it-kyndige og driftansvarlige kom på 'stuegang" til de forskellige arbejdsgrupper for at be- eller afkræfte mulige løsningsforslag og ideer.
Resultatet af camp'en skal bruges i det kommende arbejde med at designe og optimere fremtidens patientforløb for børn, unge og fødende på Rigshospitalet.