For at kunne ”organisere og møde
patienten med gode, veltilrettelagte
og kontinuerlige patientforløb” er
det nødvendigt, at de sygeplejestuderende
lærer at anlægge et patientperspektiv.
I løbet af deres klinikophold,
kan de studerende forholde
sig kritisk reflekterende til patientperspektivet,
hvis de følges med en
sygeplejerske, der ligeledes lægger
vægt på dette og samtidig har indsigt
i de studerendes læringsudbytter.
Det fortæller cand.scient. soc.,
sygeplejerske Martha Krogh Topperzer,
klinisk vejleder og underviser i
Juliane Marie Centret – og fortsætter:
- I den kliniske virkelighed er tiden
imidlertid ofte knap og ressourcerne
få. Den studerende kan derfor
være overladt til egne refleksioner,
som måske ikke nødvendigvis har
patientens perspektiv og forløb
i fokus. Derfor er det nødvendigt
med målrettet klinisk undervisning.
Forskning har vist, at viden og kompetencer
tillært i simulationstræning
huskes bedre og længere end kompetencer
tillært via forelæsninger.
At lære på egen krop
Martha Krogh Topperzer er en del af
det sygeplejeprofessionelle simulationsnetværk
på tværs af Rigshospitalet.
Her fortæller hun, hvorfor
netværket har valgt at prioritere simulationstræning
i modul 4 og 12
i uddannelsen af kommende sygeplejersker.
- Oftest handler simulationstræning
i sundhedsvæsenet om træning af
tekniske færdigheder. Simulationstræning
for sygeplejestuderende har
siden starten vist, at de studerende
med gevinst på denne vis lærer at
anlægge et patientperspektiv, der
også kan bidrage til både patientsikkerhed
og optimale patientforløb.
Som et af de store kliniske uddannelsessteder
i Regionen, har vi desuden
et stort ansvar for at lære kommende
sundhedsprofessionelle at medinddrage
patienten, så vi sikrer dem en
god samlet oplevelse og kontinuitet
i behandlingen.
Interaktion og dialog
Rigshospitalet tilrettelægger simulationstræning
for de sygeplejestuderende
på både de tidlige og sene
moduler af uddannelsen, fordi det
rummer den ekstra dimension, at
de studerende interagerer, mens
de lærer. I scenariet ’afdeling 7511’
oplever de studerende fx på egen
krop, hvad det vil sige at skulle lede
og delegere patientopgaver uden på
forhånd at have alle de nødvendige
informationer.
- Vi sætter de studerende i nogle
tilspidsede og realistiske situationer,
hvor kinderne blusser og hvor
de studerende står på tæer for at
klare udfordringerne. Det gør vi for
også at indlære forståelsen af, hvor
vigtigt det fx er at kunne bede en
kollega om hjælp – og opleve at det
accepteres. De tilspidsede situationer
giver desuden de studerende en
oplevelse af, hvordan det set ud fra
patientens perspektiv er at skulle
vente på sygeplejersken.
Ventetid og kommunikation
Tilbagevendende kommentarer fra
modul 4 studerende udtrykker klart,
hvordan de studerende oplever at
have lært om patientperspektivet.
En studerende skriver bl.a. i sin evaluering:
”Jeg har fået mere indsigt i,
hvor langtrukket og ”kedeligt” det
kan være at være patient eller pårørende – og hvor lidt der skal til, for at
de føler sig overset.”
Udover, at de studerende får indsigt
i, at patienter ofte oplever ventetid,
er det et gennemgående tema, at information
og kommunikation er essentielt.
De studerende giver i deres
evaluering også udtryk for, at de vil
være mere opmærksomme på at
inddrage patienten i beslutninger om
sygeplejen, fordi netop manglende
information og kommunikation bidrog
til at øge frustrationen hos de
ventende patienter under simulationstræningen.
At kende sin begrænsning
I løbet af den 90 minutter lange simulation,
skal patienter udskrives,
komplekse patienter plejes, en moribund
patient dør, og en akut patient
meldes. Der er rigeligt med opgaver
at prioritere, koordinere og delegere,
som er læringsudbyttet for scenariet.
Derfor opleves læringen også
meget konkret af de studerende undervejs
i scenariet.
- Flere studerende oplever at have
behov for hjælp, også til at kunne
sige fra over for uvante eller ukendte
sygeplejefaglige problematikker. I
løbet af scenariet erfarer de studerende,
at begge dele accepteres af
andre studerende. Vi tror, at denne
erkendelse er med til at modne dem
til at turde kaste sig ud i flere ledelsesopgaver
- i troen på at blive støttet
og eller at kunne bede om hjælp,
siger Martha Krogh Topperzer.
Og det er ikke kun de yngre studerende,
der har god brug for at se andre
studerende agere. Også de ældre
studerende lærer af at se andre studerende
handle i pressede og uvante
situationer. En studerende skriver i
sin evaluering om, hvad hun vil gøre
anderledes, næste gang hun står i
klinikken: ”Jeg vil spørge mine kolleger,
når jeg er i tvivl og bruge mine
kolleger som hjælp”. En anden ønsker
at ”have indblik i, hvad de andre laver
frem for at have tunnelsyn og kun fokusere
på egne patienter. Man kan jo
hjælpe sine kolleger og medinddrage
patienterne”.
Nyheden blev skrevet af LW og bragt i Rigshospitalets og Glostrup Hospitals
nyhedsbrev for medarbejdere, På vej, nr. 9 d. 19. maj 2015.