Drastiske udsving i kønshormoner gør kvinder særligt sårbare for at udvikle fødselsdepression

​Ny viden om kvindehjerners sårbarhed i perioder, hvor niveauet af kønshormon svinger eller falder drastisk, kan bruges både til at forebygge og behandle hyppige, alvorlige sygdomme som fx fødselsdepression - og til at forstå neuropsykiatriske sygdomme hos begge køn

- Det gør en forskel om du er mand eller kvinde, når vi taler om risikoen for at udvikle en række psykiske og neuropsykiatriske sygdomme. Depressioner er fx dobbelt så hyppige hos kvinder, og i bestemte overgangsperioder, er kvinden særligt udsat, fordi niveauet af kønshormoner falder drastisk. Det sker umiddelbart efter en fødsel og også i overgangen til menopausen, og i disse overgange er kvinder særligt sårbare over for at kunne udvikle psykisk sygdom.

Det fortæller seniorforsker Vibe Gedsø Frøkjær ved Neurobiologisk Forskningsenhed og Center for Integreret Molekylær Billeddannelse af Hjernen, Rigshospitalet. Sammen med sin forskergruppe har hun netop publiceret de første resultater fra et studie i det internationalt anerkendte tidskrift ”Biological Psychiatry”. Forskerne har undersøgt sammenhænge mellem udsving i kvindelige kønshormoner og hjernens funktion, struktur og indbyrdes kommunikation.

Fokus på fødselsdepression
Fødselsdepressioner udgør både helbreds- og samfundsmæssigt et stort problem, fordi sygdommen har store omkostninger for både kvinden og hendes nyfødte barn. Sygdommen viser sig typisk 1-4 uger efter fødslen men starter hos nogle allerede i graviditeten. Fødselsdepressioner rammer mellem 13-19 % af alle kvinder.

Undersøgelsens resultater har givet ny viden om risikomekanismer på hjerneniveau, der knytter sig til drastiske udsving i kønshormoner, som kan være afgørende for udvikling, behandling og forebyggelse af fx efterfødselsdepressioner, siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Undersøgelsen er gennemført i et stærkt, tværfagligt samarbejde som et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie. 63 frivillige, raske, sunde og fertile kvinder indgik i undersøgelsen. En gruppe fik kortvarigt og sikkert manipuleret en kunstig hormonpause, samtidig med at de gennemgik hjerneskanninger, fik taget blodprøver før, under og efter manipulationen, og deltog i interviewundersøgelser. Kontrolgruppen fik placebo.​​

PET-scanning og perspektiv

- De fleste kvinder i projektet klarede udsvinget i niveauet af kønshormon uden at udvikle psykisk ubalance eller større forandringer i hjernen, men ca. 13 % udviklede kortvarigt noget, der ligner en mild depression. De deltagere, som udviklede flest depressionslignende symptomer, havde det største fald i kvindeligt kønshormon og ændrede sig også mest, hvad angår hjerneforhold som regulerer niveauet af serotonin. Det kan vi se på PET-scanninger. Serotonin er et signalstof, hjernen benytter i sin interne kommunikation og koordination af forskellige funktioner.

- De forandringer, vi så på PET-scanningerne af hjernen, vil forstyrre serotonin kommunikationen. Der er altså sammenhæng mellem udsving i kvindelige kønshormoner, hjernens funktion og interne kommunikation og risikoen for at udvikle depression hos visse kvinder, siger Vibe Gedsø Frøkjær.

- Resultaterne skal nu afprøves i virkeligheden, så vi fremover bliver bedre til at finde og passe bedre på fx særligt sårbare gravide. Målet er, at vi kan forebygge og fx hurtigt og kortvarigt behandle fødselsdepressioner og i det hele taget nuancere forståelsen af den brede diagnostiske kategori ”depression”. Herudover bidrager undersøgelsen til at bedre forståelsen af hjernens funktion, kommunikation og samspil med hormonsystemer, som har betydning for andre alvorlige sygdomme som skizofreni, demens og dissemineret sklerose. Sygdomme der rammer 
både mænd og kvinder.






Redaktør