Udstyret med elmotor og GPS giver bycyklerne personale og besøgende på hospitalet mulighed for at færdes let og hurtigt gennem byen. Cyklen er udstyret med en elektrisk motor der assisterer dig op til 22 km/t. Et fuldt batteri holder et par timer, afhængigt af din cykelstil. Og med ruteplanneren på bycyklens tablet kan du planlægge den ønskede rute.
Sådan gør du
For at leje en bycykel skal du oprette en brugerkonto. Det kan du gøre på bycyklen.dk, eller du kan oprette dig direkte på tabletten på cyklen.
Tag hen til ladestationen og tag en cykel ved at indtaste dit brugernavn og pinkode på cyklens tablet.
Efter endt tur kan du aflevere cyklen på hvilken som helst af de mange ladestationer i København og Frederiksberg. På cykler med lås kan du parkere, hvor du vil, i løbet af din tur.
På bycyklen.dk kan du læse om, hvor ladestationerne i Købehavn er placeret, hvordan du forhåndsbooker en cykel og hvad det koster.