Mark Hvistendahl arbejder til daglig på Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet med patienter, der af den ene eller anden årsag har fået fjernet en stor del af tarmen. Hans fokusområde er patienter med jejunostomi – patienter, der udskiller store mængder diarre i deres stomipose pga. stomiens placering i starten af tarmen.
– Disse patienter optager ikke tilstrækkeligt med salte, væsker og næringsstoffer i tarmen, hvilket giver dem problemer med væskebalance og ernæringstilstand. Flere af patienterne har behov for ernæring via kateter i blodåren (parenteral ernæring). Der findes i forvejen et lægemiddel, der kan øge tarmens optag af væske og næringsstoffer, der koster rigtig mange penge. Vi har i vores pilotprojekt opnået gode resultater med lægemidlet Liraglutide, der er 200 gange billigere, forklarer Mark Hvistendahl.
Stor betydning for patientens sociale liv
- Ved at behandle med dette lægemiddel kan vi mindske risikoen for dehydrering og underernæring og reducere tiden som patienterne er forbundet til deres dropstativ. Nogle af patienterne kan nemlig nedsætte deres behov for parenteral ernæring via kateter, fordi tarmen optager mere væske og energi, fortæller Mark Hvistendahl og forklarer, at mængden af diarre samtidig reduceres: - Mange af disse patienter er nærmest stavnsbundet til et toilet, men denne behandling betyder, at de ikke behøver konstant at orientere sig om toiletforhold, når de er ude af hjemmet. Det gør en kæmpe forskel i patienternes sociale liv og øger deres livskvalitet betragteligt.
- I pilotprojektet havde alle otte patienter positive resultater i større eller mindre grad, og flere ønskede at fortsætte behandlingen efter projektets afslutning. Det er naturligvis meget positivt, men det kræver yderligere forskning før behandlingen kan godkendes, forklarer Mark Hvistendahl og pointerer, at antallet af patienter med korttarmssyndrom er stærkt stigende, så forskningsfremskridt er mere end velkomne.
En holdindsats fra verdenseliten
For to år siden vidste Mark Hvistendahl knap nok hvad korttarmssyndrom var. I dag er han del af et team på Rigshospitalet, der er blandt de dygtigste i hele verden på netop dette område:
– Det er enormt kompetente og inspirerende mennesker jeg samarbejder med. Uden dem var dette forskningsprojekt aldrig blevet til noget. I maj måned præsenterede jeg vores resultater på en stor kongres i USA. Her oplevede jeg, at der virkelig blev lyttet, når de hørte, at jeg kom fra Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet. Forskningen kommer til at få betydning i hele verden, så jeg glæder mig rigtig meget til efteråret 2015, hvor vi skal teste behandlingen på yderligere 16 patienter med henblik på at få godkendt lægemidlet til behandling af denne patientgruppe, afslutter Mark Hvistendahl.
Årets Yngre Forsker kåres hvert år i forbindelse med Foreningen af Yngre Forskeres foredrags- og posterkonkurrence. En bedømmelseskomité bestående af professorer, overlæger og seniorforskere udvælger blandt ansøgerne de bedste abstracts til foredragskonkurrencen. I år blev 6 af 66 ansøgere inviteret til at holde foredrag, og vinderen blev kåret d. 4. juni 2015.