En mastodont i dansk anæstesiologi og fysiologisk forskning, lyder det fra Peter
Schwarz, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber, der 23.
januar 2015 hædrer professor Niels Secher med Novo Nordisk Fondens Marie og
August Krogh Prisen for fremragende dansk sundhedsvidenskabelig
forskning.
Artikel fra nyhedsbrevet På
Vej nr. 1, 2015
Længe før ordet patientsikkerhed blev et buzz-word og senere et
obligatorisk fokusområde har professor Niels H. Secher været den bedøvede
patients garant for, at mindske risikoen ved anæstesi fx som følge af
blodtryksfald.
Niels H Secher bedøvede sin første patient i 1984 til en ortopædkirurgisk
operation på Glostrup Hospital, og sikrede siden anæstesien til den 10 timer
lange første danske levertransplantation i 1990 udført af Preben Kirkegaard på
Rigshospitalet. Siden er der sket mangt og meget inden for både kirurgi og
anæstesiologi og samarbejdet mellem de to indbyrdes afhængige specialer er
intensiveret.
Anæstesilæger har altid målt og monitoreret BT, puls og hjerterytme og
sikret, at patienten var lejret korrekt og blev holdt smertefri. Men det er ikke
nok, når vi taler patientsikkerhed, det ved vi i dag, siger professor Niels H
Secher.
Sikkerhed og opfinder
Forskningen i Niels H Secher
kredsløbslaboratorium har vist, at det er alfa og omega at kende og monitorere
hjertets minutvolumen og hjernens gennemblødning, så det ikke går galt.
Patienten skal jo gerne vågne i god behold og være lige så god til Soduku efter
operationen som før, siger professor Niels H. Secher.
Anæstesiprofessoren er derfor en ”sikker opfinder”. Han har fx opfundet et
par store slalomlignende støvler, som patienterne iføres ved store operationer i
mave/underliv. Støvlerne, som sammen med et tilkoblet apparatur (NIRS-måling)
sikrer, at patienten ikke pådrager sig en sjælden, men alvorlig komplikationer i
underbenene ved operation. Komplikationen kaldes et kompartment syndrom og kan
opstå, når patienten ligger i gynækologisk leje (stensit) med benene i bøjle i
mere end en time.
Og så har Niels H. Secher opfundet begrebet ”normovolæmi” om et kredsløb i
balance. Patienter overlever i almindelighed, hvis både åndedræt og blodkredsløb
er i orden under operation og i forbindelse med et større traume.
- Anæstesipersonlet følger i forvejen blodtryk, puls og hjertefrekvens ved
operationer. Ved at tilkoble en ekstra sensor kan vi også følge den mængde blod,
som hjertet pumper rundt. På den måde kan vi med 100 milliliters nøjagtighed
angive den mængde blod, som patienten har mistet. Vigtig viden, når det handler
om en akut blødende patient - og dermed om overlevelse. Her samarbejder vi med
Blodbankens blødningsvagt.
Anæstesiens kunst
- Og så handler det om, hvor meget væske
patienten skal have. En delikat balancegang, for patienten må hverken blive
over- eller underhydreret, så får patienten det skidt, og bliver nyrerne først
påvirkede, så går det rigtigt skidt, fortæller Niels H. Secher.
Kunsten er ifølge Niels H Secher, at gøre anæstesien rigtig kedelig, Det er
kun godt, når der ikke sker noget. Det er optimal patientsikkerhed. Og på det
område har Niels H Sechers mangeårige forskning i kredsløbslaboratoriet på
Rigshospitalet og samarbejdet med Muskelcentret samme sted tilvejebragt nye og
afgørende viden, der omsættes til klinisk og praktisk handling i hverdagen på
operationsstuerne.
De gode gamle dage
Dødeligheden er over de sidste 20 år faldet fra
lidt over 60 % til omkring ca. 20 %, når vi taler de dårligste patienter fx
traumer og akutte rupturer som aorta aneurismer.
- I dag udfører vi komplicerede og store operationer, som ikke lod sig gøre,
da jeg var ung. Tag nu fx pancreas, hvor man før åbnede, lukkede og beklagede –
nu lader det sig også gøre. Udviklingen er selvfølgelig også muliggjort i kraft
af en voldsom teknologisk udvikling. Robotkirurgien har i mange tilfælde
resulteret i, at man ikke længere står med de store, langvarige operationer, der
stresser patientens kredsløb voldsomt. Og så bedøver vi i dag også med langt
mere skånsomme medikamenter, der er langt mindre skadelige for fx leveren.
Intet er som i ”de gode gamle dage”, lyder det fra årets prismodtager af
Marie og August Krogh prisen. Patienternes sikkerhed ved operation og bedøvelse
er nemlig langt bedre i dag, systemerne til monitorering er suveræne fx når det
gælder hjernens gennemblødning, siger anæstesiens grand old man og repeterer
afslutningsvis nye nøgleord for patientsikkerhed ved anæstesi:
Nøgleord for sikkerhed
- De vigtigste nøgleord når vi taler
patientsikkerhed og anæstesi er at kende hjertets minutvolumen og at bevare
gennemblødningen i hjernen. To sider af samme sag – og nu skal vi sikre ny og
vigtig viden ved yderligere forskning fx omkring genenes betydning for hjertets
minutvolumen og vurdering af faktorer, der er af betydning for hjernes
gennemblødning og metabolisme.
> Hjemmeside
for Anestæsi og Operationsklinikken, Abdominalcentret