Patientsikkerhedens mand, når patienten sover

Professor Niels H Secher modtager den 23. januar 2015 den prestigefyldte Marie og August Krogh Pris for sin livslange indsats inden for forskning i kredsløbets regulation såvel under arbejde og hård belastning som under bedøvelse og forskellige sygdomstilstande

​​​​​​​

​​

En mastodont i dansk anæstesiologi og fysiologisk forskning, lyder det fra Peter Schwarz, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber, der 23. januar 2015 hædrer professor Niels Secher med Novo Nordisk Fondens Marie og August Krogh Prisen for fremragende dansk sundhedsvidenskabelig forskning.


Artikel fra nyhedsbrevet På Vej nr. 1, 2015


Længe før ordet patientsikkerhed blev et buzz-word og senere et obligatorisk fokusområde har professor Niels H. Secher været den bedøvede patients garant for, at mindske risikoen ved anæstesi fx som følge af blodtryksfald.

Niels H Secher bedøvede sin første patient i 1984 til en ortopædkirurgisk operation på Glostrup Hospital, og sikrede siden anæstesien til den 10 timer lange første danske levertransplantation i 1990 udført af Preben Kirkegaard på Rigshospitalet. Siden er der sket mangt og meget inden for både kirurgi og anæstesiologi og samarbejdet mellem de to indbyrdes afhængige specialer er intensiveret.

Anæstesilæger har altid målt og monitoreret BT, puls og hjerterytme og sikret, at patienten var lejret korrekt og blev holdt smertefri. Men det er ikke nok, når vi taler patientsikkerhed, det ved vi i dag, siger professor Niels H Secher.


Sikkerhed og opfinder

Forskningen i Niels H Secher kredsløbslaboratorium har vist, at det er alfa og omega at kende og monitorere hjertets minutvolumen og hjernens gennemblødning, så det ikke går galt. Patienten skal jo gerne vågne i god behold og være lige så god til Soduku efter operationen som før, siger professor Niels H. Secher.

Anæstesiprofessoren er derfor en ”sikker opfinder”. Han har fx opfundet et par store slalomlignende støvler, som patienterne iføres ved store operationer i mave/underliv. Støvlerne, som sammen med et tilkoblet apparatur (NIRS-måling) sikrer, at patienten ikke pådrager sig en sjælden, men alvorlig komplikationer i underbenene ved operation. Komplikationen kaldes et kompartment syndrom og kan opstå, når patienten ligger i gynækologisk leje (stensit) med benene i bøjle i mere end en time.

Og så har Niels H. Secher opfundet begrebet ”normovolæmi” om et kredsløb i balance. Patienter overlever i almindelighed, hvis både åndedræt og blodkredsløb er i orden under operation og i forbindelse med et større traume.

- Anæstesipersonlet følger i forvejen blodtryk, puls og hjertefrekvens ved operationer. Ved at tilkoble en ekstra sensor kan vi også følge den mængde blod, som hjertet pumper rundt. På den måde kan vi med 100 milliliters nøjagtighed angive den mængde blod, som patienten har mistet. Vigtig viden, når det handler om en akut blødende patient - og dermed om overlevelse. Her samarbejder vi med Blodbankens blødningsvagt.


Anæstesiens kunst

- Og så handler det om, hvor meget væske patienten skal have. En delikat balancegang, for patienten må hverken blive over- eller underhydreret, så får patienten det skidt, og bliver nyrerne først påvirkede, så går det rigtigt skidt, fortæller Niels H. Secher.

Kunsten er ifølge Niels H Secher, at gøre anæstesien rigtig kedelig, Det er kun godt, når der ikke sker noget. Det er optimal patientsikkerhed. Og på det område har Niels H Sechers mangeårige forskning i kredsløbslaboratoriet på Rigshospitalet og samarbejdet med Muskelcentret samme sted tilvejebragt nye og afgørende viden, der omsættes til klinisk og praktisk handling i hverdagen på operationsstuerne.


De gode gamle dage

Dødeligheden er over de sidste 20 år faldet fra lidt over 60 % til omkring ca. 20 %, når vi taler de dårligste patienter fx traumer og akutte rupturer som aorta aneurismer.

- I dag udfører vi komplicerede og store operationer, som ikke lod sig gøre, da jeg var ung. Tag nu fx pancreas, hvor man før åbnede, lukkede og beklagede – nu lader det sig også gøre. Udviklingen er selvfølgelig også muliggjort i kraft af en voldsom teknologisk udvikling. Robotkirurgien har i mange tilfælde resulteret i, at man ikke længere står med de store, langvarige operationer, der stresser patientens kredsløb voldsomt. Og så bedøver vi i dag også med langt mere skånsomme medikamenter, der er langt mindre skadelige for fx leveren.

Intet er som i ”de gode gamle dage”, lyder det fra årets prismodtager af Marie og August Krogh prisen. Patienternes sikkerhed ved operation og bedøvelse er nemlig langt bedre i dag, systemerne til monitorering er suveræne fx når det gælder hjernens gennemblødning, siger anæstesiens grand old man og repeterer afslutningsvis nye nøgleord for patientsikkerhed ved anæstesi:


Nøgleord for sikkerhed

- De vigtigste nøgleord når vi taler patientsikkerhed og anæstesi er at kende hjertets minutvolumen og at bevare gennemblødningen i hjernen. To sider af samme sag – og nu skal vi sikre ny og vigtig viden ved yderligere forskning fx omkring genenes betydning for hjertets minutvolumen og vurdering af faktorer, der er af betydning for hjernes gennemblødning og metabolisme.


Hjemmeside for Anestæsi og Operationsklinikken, Abdominalcentret​

Redaktør