Nye tiltag skal optimere patientforløb for grønlandske patienter

​Hjertecentret er klar med en række nye tiltag for at sikre, at patientforløbene for de nordatlantiske patienter, særligt de grønlandske, skrues mere hensigtsmæssigt sammen, så de i større grad imødekommer patienternes individuelle behov​​​.

​Grønlandske patienter udgør en patientgruppe, der er meget skrøbelig. Patienterne har en anden kulturbaggrund end den danske, de har en sprogbarriere, og mange af patienterne har desuden omfattende sociale problemer og begrænset indsigt i, hvilke konsekvenser deres sygdom kan få.  Ofte er det mennesker, der fejler meget mere end den hoveddiagnose, de kommer med. Mange får stillet en række side-diagnoser, som først bliver opdaget, når de bliver undersøgt på hospitalet. Det er således en kompleks patientgruppe, særligt på iskæmi- og arytmi-området.

Flere aktører i samarbejde
- Vi har længe beskæftiget os med at finde ud af, hvordan vi kan tilrettelægge patientforløb, som gavner de grønlandske patienter, fordi netop denne patientgruppe har helt særlige behov. Når de ankommer til Rigshospitalet, er alt overvældende for dem. Vi vil gerne give dem tilbud, som ligner de tilbud, vi giver vores danske patienter. Vi har for nyligt haft et møde med lederen af Det Grønlandske Patienthjem, en tolk og en forløbskoordinator for at drøfte, hvad vi kan gøre anderledes for denne patientgruppe, så de oplever, at de får et godt forløb, fortæller klinisk sygeplejespecialist Jane Færch, Hjertemedicinsk Klinik i Hjertecentret.

Aftale om et første step
Mødet resulterede i indgåelse af en aftale om et første step for at optimere patientforløbene for de grønlandske patienter.

Grønlandske patienter kommer typisk ind i et tre-dages forløb, som dog ofte ender med at blive forlænget nogle dage. Meget af tiden kan de ikke kommunikere med os på grund sprogbarrierer. Vi kunne godt tænke os, at de kommer ind til en forundersøgelse, hvor de dels bliver bedre forberedt til selve indlæggelsen, og dels at vi sammen med patienterne gennemgår nogle af de ting, som fylder meget i deres hverdag. Patienterne kunne blive klargjort den første dag, få optaget journal, tale med en læge og sygeplejerske og få lagt en plan sammen med en tolk. Herfra kunne de blive udskrevet og sendt videre til patienthjemmet og så møde på dagen til selve undersøgelsen. Det ville give rigtig god mening for både patienten og os, siger afdelingssygeplejerske, cand. cur. Lene Vibe Høyer, Kardiologisk Klinik.

Tæt samarbejde med patienthjem
Det Grønlandske Patienthjem er af afgørende betydning for patienterne, fordi de her er blandt ligesindede, som taler samme sprog og forstår dem. De får den kost, de kender hjemmefra, og det hele opleves generelt som mere trygt.

Patienthjemmet kan jo som sådan ikke varetage pleje af patienterne, men for netop de grønlandske patienter er det bare et trygt sted at være. Vi har haft enkelte forløb, hvor det har været så psykisk belastende for patienterne at være her, at vi måtte sende patienterne enten ned i mødestedet eller ud på patienthjemmet for at være sammen med andre grønlandske patienter. Det fortæller klinisk sygeplejespecialist Jane Færch, Hjertemedicinsk Klinik i Hjertecentret.

Sygeplejerske skaber tryghed
Sprogbarrierer og kulturforskelle er betydningsfulde faktorer, der er med til at skabe utryghed og nervøsitet hos de grønlandske patienter. Det har derfor været en stor gevinst, at Hjertecentret for nylig har ansat en sygeplejerske, der taler grønlandsk.

Flere patienter er blevet meget rørte over at møde en sygeplejerske, der taler deres sprog og forstår dem, og det betyder utroligt meget i forhold til at få skabt tryghed. Sygeplejersken giver dem ro og skaber grundlag for, at patienterne bedre kan rumme de mange informationer og overvældende indtryk i mødet med et stort hospital i et andet land. Jo mere tid de kan få med folk, der forstår dem, jo bedre, fordi det er med at nedtone meget af den nervøsitet og utryghed, de bærer rundt på. Vi har også sygeplejersker, der har været på udveksling på Grønland, og de bidrager også med stor indsigt og forslag til forbedring af patientforløbene, fortæller klinisk sygeplejespecialist Jane Færch.  

Andre tiltag på vej
I Hjertecentret arbejder de også på en ændring af indkaldelsesbrev og pjece til de grønlandske patienter, hvor formidlingen kan være mere målrettet og optimal. Desuden er der et stort ønske om at optimere skiltningen i centret. Der er ikke sat en præcis startdato for igangsættelsen af de enkelte tiltag, men planen er, at de første tiltag skal iværksættes i løbet af foråret.

KVOT​

Redaktør