Alvorlig smertesygdom afdækkes i unikt dansk studie

Forskere fra Dansk Hovedpinecenter og Diagnostisk Afdeling har gennemført det hidtil største studie af patienter med trigeminusneuralgi. Resultaterne er publiceret som ”editors choice” i det nye nummer af det anerkendte tidsskrift ”Brain”.

Smerter som issyle eller elektriske stød i ansigtet er karakteristisk for den alvorlige smertesygdom trigeminusneuralgi. Forskere har hidtil ment, at smerterne skyldes en skade på trigeminusnerven, som løber fra baghovedet og ned igennem ansigtet.
Et helt nyt studie har via avancerede MR-scanninger vist, at formodningen er korrekt – men kun for godt halvdelen af patienterne.

- Vi kan se, at blodkar, der presser med et udtalt tryk på trigeminusnerven, kan være med til at give trigeminusneuralgi. Men det var kun omkring halvdelen af patienterne, der havde disse udtalte nerveforandringer, så der er brug for at forske videre for at finde andre forhold, som kan udløse trigeminusneuralgi, fortæller læge og ph.d. studerende Stine Maarbjerg fra Dansk Hovedpinecenter.
Resultaterne publiceres i februar-nummeret af tidsskriftet ”Brain”, og er fremhævet som ”Editor´s Choice”.

>> Se omtale af studiet hos videnskab.dk:
"Danske forskere finder afgørende nyt om "verdens mest smertefulde lidelse"



Frauke Wolfram (t.v.) og Stine Maarbjerg har været med til at foretage den unikke undersøgelse.

Tryk på nerver forklarer ikke alle smerter

I artiklen beskriver forskerne scanningsfund fra 135 patienter, der alle lider af trigeminusneuralgi i den ene side af ansigtet. De er blevet scannet i en avanceret MR-scanner, hvorefter scanningsbillederne er blevet vurderet af neuroradiolog Frauke Wolfram fra Diagnostisk Afdeling. For at sikre en neutral vurdering af billederne, vidste radiologen ikke, i hvilken side af ansigtet patienterne oplevede smerte. Det er den hidtil største gruppe patienter fra en neurologisk afdeling, der er scannet i en avanceret MR-scanner af en radiolog, som ikke på forhånd vidste, hvilken side af ansigtet der var berørt at sygdommen.

- Vi kunne se, at det er meget udbredt, at der er såkaldt neurovaskulær kontakt, det vil sige at et blodkar berører nerven - også i den side, hvor patienten ikke har nogen smerter. På den baggrund konkluderer vi, at selve kontakten er en normal del af den menneskelige anatomi. Når vi så ser på, hvor meget blodkarrene trykker på nerven, er der meget stor forskel mellem nerverne på den syge og raske side. Der er et kraftigt tryk ved 13% af nerverne på den raske, smertefri side, mens der er kraftigt tryk i 53% af tilfældene på den smertefulde side, siger Stine Maarbjerg.

Bedre vurdering af operationsmulighed

Med den nye viden kan lægerne i fremtiden få et bedre grundlag for at vurdere, hvilke patienter der vil have gavn af en operation mod trigeminusneuralgi. Ved operationen løftes blodkar væk fra nerven. Operationen har effekt hos en del patienter, men kan også medføre bivirkninger.

- I samarbejde med Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet følger vi en gruppe patienter, der er blevet opereret. Vi forventer, at vi om et par år kan se, om der er en sammenhæng mellem hvor stort tryk der er på deres nerve, og hvor stor effekt, der er af operationen, siger Stine Maarbjerg.

Se artiklen i Brain her>>








Redaktør