Hvert år får 15-20 børn i Danmark konstateret kræft i lillehjernen. Op mod fem af de børn bliver ramt af uforklarlige følgeskader i dagene efter operationen. En tilstand, der går under betegnelsen Cerebellar Mutisme Syndrom (CMS). Tilstanden er frygtet, da de fleste børn med CMS aldrig opnår normal tale, og mange oplever neurologiske komplikationer som nervelammelser i kraniet, vandladningsproblemer og hukommelsesbesvær.
”Man ved meget lidt om, hvorfor tilstanden opstår, hvordan den kan undgås, og hvordan den bedst behandles. Først og fremmest er det påfaldende, at patienterne bliver stumme, da lillehjernen som udgangspunkt ellers ikke har noget med sproget at gøre. Det er ligeledes et mysterium, at tilstanden først sætter ind et par dage efter operationen,” siger læge og ph.d.-studerende Morten Wibroe, der er daglig leder af projektet og arbejder i Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet.
Det er Neurokirurgisk Klinik og BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, der har taget initiativ til projektet, der strækker sig over 5 år og vil inkludere 500 patienter fra indtil videre 8 lande. Det er det hidtil største og mest ambitiøse forskningsprojekt på området.
”I studiet skal vi se på, om der er noget ved de kirurgiske indgreb og adgangen til lillehjernen, der er skyld i tilstanden. Det er vores håb, at vi bliver i stand til at reducere antallet af CMS-tilfælde, og at vi med ny viden om syndromet bliver bedre til at behandle børn med hjernekræft,” siger Morten Wibroe.
Målet er at identificere risikofaktorer og særlige genvarianter, der gør børn mere disponerede for CMS. Studiet skal bl.a. se på, om forskellige indgreb og operationsmetoder har indflydelse på, om børnene har øget risiko for at udvikle de uforklarlige symptomer og undersøge mulige tiltag, der kan reducere sværhedsgraden af følgeskaderne.
Fakta om forskningsprojektet
Ud over Morten Wibroe består forskningsteamet fra Rigshospitalet af studieansvarlig, professor Marianne Juhler, professor Kjeld Schmiegelow, overlæge Astrid Sehested, overlæge Karsten Nysom, afdelingslæge René Mathiasen, sygeplejerske Anne Kathrine Hvass og neuroradiolog Camilla Klausen.
Forskningsprojektet har modtaget støtte fra Børnecancerfonden, den svenske Barncancerfonden, Kræftens Bekæmpelse, Dagmar-Marshall fonden, Rigshospitalet samt Kong Christian IX og Dronning Louises Jubilæumslegat.