Neonatalklinikken fejrer 50 års jubilæum

​​I december 1965 tog Neonatalklinikken på Rigshospitalet imod de første børn og deres forældre. I 2015 kan klinikken derfor fejre 50 års jubilæum. Klinikken fejrer jubilæet med foredrag og fest lørdag den 5. september 2015.​​​

​Og det er ikke småting, der er sket i Neonatalklinikkens historie siden 1965.

De første 17 linjer i Neonatalklinikkens brune indlæggelsesprotokol er alle dateret 1. december 1965. På hver linje står et barns indlæggelsesdag og klokkeslæt, fødselsda​​gen, barnets navn og datoen for udskrivelsen. 

Børnene var op til en måned gamle og blev flyttet fra fødeafdelingens børnestuer til den nyåbnede afdeling, som var i de røde bygninger på Juliane Maries Vej.

I de følgende 50 år er der føjet 3-4 linjer til hver dag, så gennem årene har 50.000 børn været indlagt på Rigshospitalets neonatalafdeling eller 'GN', som afdelingen også kaldes: G stod dengang for børneafdelingen, da afdeling A og B var hospitalets første medicinske afdelinger, C og D var de første kirurgiske afdelinger, øjenafdelingen blev E, hudafdelingen F, og G blev så børneafdelingen. N var forkortelsen for neonatal. 

Den første overlæge, der blev ansat, var Bent Friis-Hansen, og Gerda Christensen blev ansat som oversygeplejerske. De to indledte det tætte tværfaglige samarbejde som forsat præger neonatologien. 

​​​

Internatio​​nalt i front

GN var en af de første neonatalafdelinger i Europa, hvor man nu forsøgte at forbedre behandlingen af nyfødte børn. 

Et af de steder, hvor man forsøgte sig med forbedringer, var forsøg med behandling af respiratorisk distress, dvs. vejrtrækning hos nyfødte, som kom i respirator, men det var vanskeligt. Fra 1966 til 1971 blev 193 børn intuberet, dvs. de fik ført en plastic tube gennem næsen og ned i luftrøret for at sikre luftpassage. 

Men det var vanskeligt, og op mod 61 % af børnene døde. Den internationale kontakt var livlig og få måneder, efter at professor George Gregory præsenterede sine resultater med CPAP-behandling, blev CPAP taget i brug i København. I det følgende år var dødeligheden faldet til 23 %. I juli 1989 blev det første barn behandlet med surfaktant på Rigshospitalet, og i oktober 1995 blev det første barn behandlet med ECMO. 


Udvikling i samarbejdet​ med forældrene​

Sygeplejen har undergået en ligeså stor udvikling. Fra 'ro, renlighed, og regelmæssighed' til udviklingstilpasset og familiecentret omsorg.

Hvor samarbejde med forældre gennem årene har været en naturlig del af arbejdet, er der også her sket en stor udvikling. Op til starten af 90'erne ringede forældrene på og måtte vente på at blive lukket ind i afdelingen, og der var mange tidspunkter i løbet af døgnet, hvor de ikke måtte være i afdelingen. 

​I dag har forældre ubegrænset adgang til afdelingen. De fysiske rammer er blevet tilpasset til at understøtte familiedannelsen fra store stuer med 4-6 børn på stuerne til 2-families rum med en forældre-seng ved hvert barns plads. Der er i sandhed sket en stor udvikling fra den virkelighed, der blev beskrevet i Dea Trier Mørks bog 'Vinterbørn'. 

Symposium om tidli​gt fødte og udviklingen lørdag den 5. september

Neonatalklinikken fejrer jubilæet lørdag den 5. september 2015 med et symposium, hvor der om formiddagen er fokus på udfordringerne i familiecentreret pleje og behandling. Om eftermiddagen er der fokus på det særlige ved sygdom og død hos nyfødte børn. Dagen slutter af med en lille reception og jazz. 


›​ Se programmet

›  Se opslaget i Rigshospi​talets kalender

› Læs artiklen i JMC-Nyt.


Redaktør